English   Danish

2022/2023  BA-BHAAV1810U  Finansielle virksomheder - reguleringen

English Title
Enterprises in the financial sector

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Troels Michael Lilja - Department of Business Humanities and Law
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 11-02-2022

Relevante links

Læringsmål
De studerende skal kunne anvende den juridiske metode, herunder kunne analysere og anvende de finansselskabs- og kapitalmarkedsretlige regler og afgørelser vedrørende finansielle virksomheder, på en konkret case.

De studerende skal kunne identificere, analysere, forklare, diskutere og rådgivere om generelle og specifikke problemstillinger med tilknytning til kapitalmarkedsretlige problemstillinger for finansielle virksomheder, som skal kunne anskues både fra lovgivningsmagtens, tilsynsmyndighedens, den finansielle virksomheds og brugernes synsvinkler.

De studerende skal desuden have erhvervet viden, færdigheder og kompetencer til at kunne:
  • Identificere kapitalmarkedsretlige problemstillinger for finansielle virksomheder.
  • Bedømme om fakta i en konkret situation er relevante eller irrelevante for en kapitalmarkedsretlig problemstilling.
  • Anvende juridiske argumentationsteknikker og fagtermer.
  • Formulere sig skriftligt klart for derved at kunne formidle kapitalmarkedsretlige problemstillinger og løsningsmodeller.
  • Demonstrere evnen til at analysere og anvende relevante retskilder på konkrete kapitalmarkedsretlige problemstillinger ved på en overbevisende måde at argumentere udtømmende for de juridiske korrekte løsninger, som er mulige samt til at påpege eventuelle brud på reglerne.
  • Underbygge konklusioner med henvisning til de relevante retskilder.
Prøve/delprøver
Finansielle virksomheder - reguleringen:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Eksamen afholdes som en 4 timers skriftlig stedprøve.
Der er ingen begrænsning på omfang, de studerende har 4 timer til deres rådighed.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formål:

Den del af kapitalmarkedsretten, som vedrører finansielle virksomheder, er læren om reguleringen af de virksomheder, herunder særligt pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, der danner den juridiske ramme for den finansielle infrastruktur i Danmark. De finansielle virksomheder er rygraden i den finansielle infrastruktur og er en afgørende del af samfundsudviklingen og hele sammenhængskræften i det danske samfund, fordi de bl.a. understøtter iværksætteres og eksisterende virksomheders muligheder for at finansiere innovative og bæredygtige ideer.

 

Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra bacheloruddannelsen om selskabsret og erhvervsreguleringsret. Formålet er at give de studerende et kendskab til de kapitalmarkedsretlige regler om finansielle virksomheder og disse reglers baggrund, herunder EU-retlige baggrund.


Faget skal give de studerende en sådan viden om kapitalmarkedsret om finansielle virksomheder, at de kan forholde sig kritisk til regelsæt og regelerfterlevelse, således at de kan fungere som rådgivere for finansielle virksomheder, være ansatte i finansielle virksomheder eller hos tilsynsmyndighederne for på den måde at være med til at værne om fremtidige generationers ressourcer.

 

Indhold – centrale områder:
Faget omhandler regulering af finansielle virksomheder med følgende emneområder:

• Grundlæggende udviklingstræk, begreber og metode.
• Retsområdets placering i det retslige univers.
• Finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed og anden regulering.

• Tilladelse.
• Forbrugerbeskyttelse.

• Ejerforhold.
• Finansselskabsret og ledelsesforhold.
• Kapital- og solvensforhold.
• Ekstern rapportering.
• Hvidvask.
• Indgreb i og ophør af den finansielle virksomhed.

• Særregler for visse finansielle virksomheder.
• Tilsyn mv.

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger med plenum- og smågruppedrøftelser. Der anvendes så vidt muligt dialogbaserede forelæsninger, hvor de studerende selvstændigt forventes at have reflekteret over fagets pensum mv. og bidrage til dialogen.
Feedback i undervisningen
Der søges løbende dialog og flervejs-kommunikation med en høj grad af involvering i undervisningen. Der vil herudover blive udarbejdet en eller flere online quizzer, som sikrer de studerende mulighed for umiddelbar feedback.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 38 timer
Forberedelse 130 timer
Eksamensforberedelse 42 timer
Eksamen 4 timer
Foreløbig litteratur

Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff: Finansielle virksomheder – regler og rapportering (seneste udgave), Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ca. 364 sider. Diverse love og bekendtgørelser. Endvidere enkelte artikler, som uploades på Canvas.

Sidst opdateret den 11-02-2022