English   Danish

2022/2023  BA-BINTO2063U  Virksomhedens økonomiske styring (1): Virksomhedens grundlæggende beslutningssituationer

English Title
Business Economics (1): Managerial Economics

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og informationsteknologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Tamas Vamosi - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)
Primære fagområder
  • Driftsøkonomi/Managerial economics
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 17-05-2022

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • 1) beskrive og forklare fagets modeller, begreber, perspektiver og teorier
  • 2) anvende begreber, modeller, perspektiver og teorier på konkrete cases og eksempler m.h.p. at kunne identificere erhvervsøkonomiske problemstillinger
  • 3) gennemføre analyser og fremkomme med principielle og/eller konkrete løsningsforslag
  • 4) angive, hvordan en given model eller et løsningsforslag på en problemstilling trækker på den præsenterede teori og med udgangspunkt heri kunne forholde sig til den(t) pågældende models og/eller løsningsforslags anvendelsesmæssige muligheder og begrænsninger
Prøve/delprøver
Prøven i faget består af to delprøver:
Virksomhedens økonomiske styring (1): Virksomhedens grundlæggende beslutningssituationer:
Delprøvens vægt60%
PrøveformMundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
Varighed20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
ForberedelseMed følgende forberedelsestid: 15 Minutter
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)Eksaminator og bi-eksaminator
EksamensperiodeVinter
HjælpemidlerMed visse hjælpemidler, se listen nedenfor:
Den studerende må medbringe følgende i forberedelseslokalet
  • Lommeregner efter eget valg
  • I papirformat: Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter
Den studerende må desuden medbringe simple skrive- og tegneredskaber (ikke-digitale). Det er ikke tilladt at kommunikere med andre i forberedelsestiden.
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den studerende må hverken medbringe disposition eller noter fra forberedelsen og ind til selve eksaminationen.

 

Læringsmålene for denne delprøve er delmål 1), 2), 3) og 4).

Virksomhedens økonomiske styring (1): Virksomhedens grundlæggende beslutningssituationer:
Delprøvens vægt40%
PrøveformSkriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøveIndividuel prøve
OpgavetypeOpgavebesvarelse
Varighed4 timer
Bedømmelsesform7-trins-skala
Bedømmer(e)Eksaminator og bi-eksaminator
EksamensperiodeVinter
HjælpemidlerMed visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe
  • USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj, installérbare programmer o. lign.)
  • Lommeregner efter eget valg
  • I papirformat: Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter
Den studerende har adgang til
  • Udvidet IT-pakke
Læs nærmere her : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Læringsmålene for denne delprøve er delmål 1), 2), 3) og 4).

 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Dette første økonomiske fag på HA(IT)-studiet skaber en forståelse for virksomhedens beslutningssituationer, samt for et erhvervsøkonomisk begrebsapparat til anvendelse i forbindelse med virksomheders beslutningstagen. Det erhvervsøkonomiske begrebsapparat der opbygges i løbet af faget, medvirker til dannelsen af en grundlæggende økonomisk forståelse for ideelle og rationelle informationsbehandlings- og beslutningsmetoder i virksomheder. Begrebsapparatet er overvejende opbygget af beslutningsmodeller baseret på nødvendige, simplificerende forudsætninger. Dette begrebsapparat føres videre i flere af de økonomiske fag på HA-IT-uddannelsen (VØS-fagene), idet der teoretisk elaboreres videre på grundlag heraf.

Beskrivelse af undervisningsformer
Ud over forelæsningerne, der danner grundstammen i undervisningen, lægges der op til løsningen af et stort antal øvelsesopgaver. De studerende vil herigennem blive trænet i at analysere konkrete beslutningssituationer og anvende beregningsmodeller til løsning af disse. Samtidig trænes de studerendes evne til at vurdere teoriers forudsætninger og anvendelighed. Sidstnævnte, at opøve evnen til at vurdere teoriers forudsætninger og anvendelighed ved tilstedeværelsesundervisningen, vil også i et vist omfang blive understøttet af fagets brug af blended learning, hvor videoer, quizzer mm. er tilgængelige undervisningsmæssige supplerende tiltag for at maksimere indlæringen.

Under kurset vil Canvas blive anvendt til at strukturere faget i almindelighed, til at kommunikere til de studerende samt til distribution af undervisningsmateriale - herunder quizzer, videoer mm.
Feedback i undervisningen
Samtidig med at forelæsningerne lægger op til dialog, får de studerende en omfattende, individuel feedback løbende i undervisningsforløbet af forelæseren og øvelseslærerne under øvelsestimerne. Det store antal øvelsesopgaver giver rig lejlighed til at give grupperne samt de enkelte studerende svar på spørgsmål, standpunktsbedømmelse og feedback omkring løsningen af de stillede opgaver, ligesom de fælles gennemgange af opgaverne benyttes til at tilbagemelde på generelle samt specifikke faldgruber. På denne måde får den/de studerende svar på hvorfor og hvordan de enkelte svar har været rigtige/forkerte.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 30 timer
Forberedelse til forelæsninger 30 timer
Øvelser 60 timer
Forberedelse til øvelser 60 timer
Eksamensforberedelse til de to delprøver 21 timer
Eksamen – 4 timers stedprøve 4 timer
Eksamen - mundtlig individuel 1 timer
Total 206 timer
Foreløbig litteratur

​Litteraturen bliver muligvis ændret. De studerende kan finde den endelige litteraturliste på Canvas inden semestret starter.

 

  • Hirschey, M., Bentzen, E. & Scheiby, C.: Managerial Economics, 15th. ed., Cengage Learning. Ca. 700 sider.
  • Enkelte supplerende noter og materialer trækkes fra Canvas (ca. 50 sider). 

 

Sider i alt: Ca. 750.

 

De studerende skal anskaffe Hirschey, Bentzen & Scheiby-bogen.

Sidst opdateret den 17-05-2022