Læringsmål |
Læringsmål: Efter endt undervisning skal den
studerende være i stand til at:
- Bruge faglige elementer fra uddannelsen til selv at udvikle et
værktøj, en teknik eller metode til projektledelse inden for et et
selvvalgt område.
- Kunne identificere og argumentere for behov for det foreslåede
værktøj, teknik eller metode til projektledelse.
- Kunne redegøre for rationalerne bag forskellige værktøjer og
teknikker, som er udviklet til brug i praktisk projektledelse.
- Kunne redegøre for de unikke fordele eller bidrag fra forslaget
set i forhold til andre/lignende/eksisterende løsninger.
- Analysere og diskutere den dynamiske praksis, som disse
værktøjer og teknikker vil skulle indgå i, med henblik på at
udvikle relevante og realistiske anvendelsesanvisninger.
- Analysere og vurdere de markedsmæssige og økonomiske
forudsætninger for projektet/produktet/servicen - fx ved hjælp af
en business case eller ligende.
- Formulere en problemformulering der styrer opgaven og
besvarelsen
- Anvende teori fra to af årgangens fag
|
Prøve/delprøver |
Entrepreneurship projekt - Tværfagligt 2. års
projekt:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
3-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 20 sider |
|
Hvis 3 studerende i gruppen er max. antal sider
15.
Hvis 4-5 studerende i gruppen er max antal sider 20. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Forår og Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i
udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære
eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på
baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den
skriftlige projektrapport på grund af sygdom eller anden årsag,
skal den studerende udarbejde et projekt, max 10 sider, og deltage
i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på basis af denne
projektrapport.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige
projektrapport, men ikke bestået ved den mundtlige prøve afvikles
denne normalt på baggrund af genindlevering af den oprindelige
projektrapport. Den studerende kan dog vælge at indlevere en ny
individuel projektrapport, på max 10 sider.
Hvis hele gruppen dumper, så skal gruppen indlevere en revideret
rapport, baseret på de kommentarer de har modtaget ved den
oprindelige eksamen.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Projektrapporten udarbejdes af semestergruppen inden for de(t)
selvvalgte emner/tema/projekt der skal skitsere/redegøre for en ny
projektledelsesteknologi.
Eksamen tager udgangspunkt i den indleverede grupperapport, og
eksamen former sig som en diskussion af rapportens forudsætninger,
analyser, inddragen af relevant teori, samt konklusioner, inden for
de af gruppen valgte faglige
temaer.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
De studerende skal identificere en ide til et muligt værktøj
eller en teknik, som efterfølgende skal udvikles og beskrives.
Beskrivelsen af løsningsforslaget skal kunne kommunikeres i den
skriftlige rapport, og løsningsforslaget skal beskrives med hensyn
til de ledelsesmæssige rationaler og teoretiske relationer.
Løsningsforslaget skal relateres til andre eksisterende
projektledelsesværktøjer, og de praktiske anvendelser af værktøjet
skal overvejes. Forslaget skal indeholde relevante og realistiske
anvendelsesanvisninger.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Gruppebaseret udviklingsproces med støttende
workshops og vejledning fra vejleder valgt af de studerende blandt
studiets undervisere. Undervisningen starter med en igangsættende
og idegenererende workshop, der følges op af en evaluerende og
feedback-orienteret workshop. De sidste workshop er virtuel,
baseret på e-baseret (video) oplæg fra underviseren, der
efterfølges af mulighed for on-line dialog og QA session. |
Feedback i undervisningen |
Først, beskriver alle grupper deres initiale
forslag til ide, som drøftes i plenum. Dernæst indleverer alle
grupper - via læringsplatformen - deres nærmere beskrivelse som
underviseren giver korte kommentarer på og som senere kan uddybes i
forbindelse med undervisningen. Endelig, fungerer underviseren som
sparringspartner i forbindelse med identifikation af mulige
vejledere som gruppen selv skal kontakte efterfølgende. |
Studenterarbejdstimer |
Deltagelse i forberedende workshops |
10 timer |
Møder med vejleder, udarbejdelse af oplæg m.v. |
25 timer |
Udarbejdelse af skriftlig rapport |
171 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Litteratur er som i de to udvalgte fag fra det aktuelle
studieår, som projektet tager udgangspunkt i.
|