• Redegøre for og diskutere de væsentligste teorier i litteraturen inden for kritiske analyser af projektsamfundet og senkapitalismen.
• Kunne genfinde projektlogikker i konkrete empiriske sammenhænge.
• Diskutere teoretiske og empiriske dimensioner af disse projektlogikker, herunder spørgsmålet om hvor projektformen dominerer, og hvor den har mindre betydning i de forskellige sektorer af samfundet.

Faget tager udgangspunkt i den idé, at samfundet i sin organisering samt styring har gennemgået en forvandling mod et såkaldt projektsamfund. Dette er især tydeligt i virksomheder, men genfindes også blandt individer og i samfundet bredt forstået. Overordnet kan vi tale om et skifte mod en organisering af aktiviteter i projekter. Denne tendens indebærer, at begreber som matrix, netværk, midlertidighed bliver set som udbredte præmisser for vores organisering. I faget tegner vi en karakteristik af projektsamfundet ud fra den idé, at det har sin egen logik – en projektlogik. Tidligere organiseredes samfund og virksomheder i høj grad gennem bl.a. lov og disciplin, dvs. det var et samfund domineret af andre logikker. Med udgangspunkt i dette skifte diskuterer vi, hvorledes projektlogikker kommer til udtryk konkret: vi ser specifikt på effekterne af projektsamfundet indenfor politisk organisering, arbejdslivet, i den såkaldte senmoderne kapitalisme og ikke mindst selvet. I undervisningen diskuteres projektsamfundet som en styrings- og organiseringsform, og der lægges vægt på at genfinde disse logikker i konkrete empiriske cases. 

Bauman, Z. (2002). Fællesskab. En Søgen efter Tryghed i en Usikker Verden. København: Hans Reitzels Forlag, 12-25 +143-148.

Bjerre, H. & Hansen, B.B. (2018). Handl! København: Forlaget Mindspace, 160-186.

Bjerre, H. J. (2009). Miljøbevægelsens nye ånd. Dansk Sociologi, 19(2), 127-147.

Brinkmann, S. (2014). Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang. København: Gyldendal Business, 9-22.

Bolt, M. (2016). På Råbeafstand af Marxismen. K&K - Kultur Og Klasse, 44(122), 143-180.

Boltanski L. & Chiapello, È. (2005). The New Spirit of Capitalism. London: Verso. Kap 1, 3-53.

Chiapello, Eve (2010). Kritikkens rekuperationscyklus i den kognitive kapitalismes tidsalder, fra: http:/​/​turbulens.net/​kritikkens-nye-rekuperationscyklus-i-den-kognitive-kapitalismes-tidsalder/​

Deleuze, G. (1990). Postskriptum om kontrolsamfundet. I Forhandlinger 1972-1990. Frederiksbergs: Det lille forlag, 212-18.

Ehrenberg, Ala (2010). Det Udmattede Selv, København: Informations Forlag, 27-41 + 349-372.

Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning: forelæsninger på Collège de France, 1977-1978, 7-94 (1.-3. forelæsning).

Foucault, M. (2002). Overvågning og straf, Frederiksberg: Det lille forlag, 211-245.

Gokcen, N (2014) New Voices: The rise of student consumerism. The British Psychological Society, vol. 27, 940-941.

Hardt, M. & Antonio N. (2009). Commonwealth. Cambridge: Harvard University Press, s. 361-383.

Hardt, M. & Negri, A. (2003). ”Mængden mod Imperiet,” Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 4:1, 7-18.

Hartmut, R. (2013). Fremmedgørelse og Acceleration. Hans Reitzels Forlag. Del 1. 17-56.

Harvey, D. (1989). The Condition of the Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cultural Change. Cambridge: Blackwell Publishers, 284-307.

Jensen, A.F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag.

Jensen, A.F. (2009). Projektmennesket. Aarhus Universitetsforlag.

Malm, A. (2018). The progress of this storm: Nature and society in a warming world. Verso Books. ”Introduction: Theory for the warming condition.
Purser, R. (2013). “Beyond McMindfullness.” Huffington Post 07/01/2013

Žižek, S. (2012). Bodies without Organs. “A Yuppie reading Deleuze” & “Blows to the Empire”: London: Routledge, 163-167 + 174-180.

Žižek, S. (2009). Violence. New York: Picador, 36-39.

Žižek, S. (2007). “Multitude, Surplus, and Envy,” Rethinking Marxism, 19:1, 46-58.