English   Danish

2022/2023  KAN-CJURV2101U  EU regulering af offentlige indkøb – juridiske og økonomiske perspektiver

English Title
Law and Economics of the EU public procurement regime

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Cecilie Fanøe Petersen - Department of Business Humanities and Law
  • Henrik Andersen - Department of Business Humanities and Law
  • Økonomi
    Thomas Rønde - Institut for Strategi og Innovation (SI)
Fagadministratoransvaret ligger på CBS LAW
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Globalisering og international virksomhed/Globalisation and international business
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 30-11-2022

Relevante links

Læringsmål
  • den studerende skal kunne identificere og forklare grundlæggende begreber indenfor udbudsret og de i faget indeholdte økonomiske teorier i et fagligt korrekt sprog (N1, N2);
  • den studerende skal kunne placere konkrete problemstillinger i retlige sammenhæng på en måde, der viser overblik, indsigt og forståelse for fagets problemstillinger (N1, N2, N4);
  • den studerende skal kunne analysere retlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter og løsningsmuligheder (N2, N4, N5, N6);
  • den studerende skal kunne analysere økonomiske problemstillinger i forbindelse med blandt andet markedsundersøgelser, design af udbudsprocedurer og incitamenter i udbudsbetingelser og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder baseret på økonomisk teori (N2, N3, N4, N6);
  • endvidere skal den studerende formå at præsentere løsninger og argumenter på en systematisk og sammenhængende måde (N6, N8, N9), og
  • kombinere forskellige juridiske og økonomiske indfaldsvinkler i forbindelse med analysen og foretage fagligt begrundede valg af løsninger (N3, N4, N7).
Forudsætninger for at deltage i kurset
Det er en forudsætning, at de studernede har fulgt kurset Dansk udbudsret på HA(jur), og/eller at den studerende har læst bogen: Grith Ølykke, Mette Ohm og Cecilie Fanøe Petersen, "EU's udbudsregler - i dansk kontekst", DJØF 2022. Kurset bygger endvidere på de obligatoriske juridiske og økonomiske fag på HA(jur.). Studerende fra andre uddannelser må påregne at yde en ekstra indsats for at sætte sig ind i juridisk metode eller økonomisk teori. Evt. litteratur kan anvises af den fagansvarlige eller af underviseren på kurset. Der kan forekomme undervisning på engelsk i enkelte lektioner.
Prøve/delprøver
EU regulering af offentlige indkøb - juridiske og økonomiske perspektiver:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed 3 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Afhængigt af antal deltagere i syge/omprøven kan den afholdes som individuel mundtlig eksamen uden forberedelse.
Eksamen har da en varighed á 20 min inkl. votering. Den studerende trækker et spørgsmål som udgør udgangspunktet for eksaminationen. Eksaminator kan stille yderligere spørgsmål indenfor pensum. Der er bi-eksaminator.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

EU’s udbudsregler foreskriver grundlæggende principper og procedurer som det offentlige skal følge når det køber ind på markedet, for at skabe konkurrence og dermed undgå korruption, favoritisme og protektionisme. Reglerne beskyldes ofte for at være bureaukratiske og ikke at lede til, at den offentlige sektor får mest mulig ”value for money”. I kurset gennemgås blandt andet EU’s udbudsregler, de underliggende rationaler bag brugen af auktioner til at skabe effektiv konkurrence, rationaler for design af udbudsprocedurer samt prissætningsstrategier og deres håndtering i udbudsretten. I løbet af kurset vil der ved et antal lektioner være både en juridisk og en økonomisk underviser til stede. Ved disse lektioner vil særlige problemstillinger, som fordrer tværfaglighed blive taget op, fx design af udbudsprocedurer, tildeling af kontrakter eller forebyggelse af karteldannelse.    

Kurset indeholder bl.a. følgende elementer:

  • EU’s udbudsregler
  • De udbudsretlige principper
  • Auktionsteori
  • Spilteori
  • Industriøkonomi
Beskrivelse af undervisningsformer
Fagets pædagogik og undervisningsformer omfatter dialogforelæsninger, cases og studenteroplæg.
Feedback i undervisningen
De studerende har under hele kurset adgang til to multiple choice-quizzer om det økonomiske pensum på CBS Canvas. Disse giver feedback på svarmulighedsniveau. Dvs. at den studerende får at vide hvorfor hendes/hans svar er forkert og en ledetråd til, hvor hun/han kan læse op på stoffet inden næste forsøg.

Der løses to typer af opgaver undervejs: Opgaver til selvstudie, som giver de studerende mulighed for aktivt at arbejde med pensum, og hvor en vejledende besvarelse offentliggøres efterfølgende. Derudover løser de studerende opgaver/mini-cases til forelæsningerne i grupper. Besvarelserne præsenteres og diskuteres i plenum. Begge typer af opgaver giver de studerende mulighed for at teste deres forståelse af pensum samt at få forklaret hvorfor et svar er forkert eller ikke fyldestgørende.

Til sidste forelæsning løser de studerende en case i grupper. Besvarelserne til casen præsenteres og diskuteres i plenum. Casen tester de studerendes forståelse af faget på tværs af emner og fagdiscipliner. Diskussionerne af casen giver de studerende mulighed for at identificere forkerte eller mangelfulde svar samt at stille opklarende spørgsmål. Casen vil også give de studerende en indikation af, hvilke emner der med fordel kan læses op på.
Studenterarbejdstimer
Deltagelse i forelæsninger 32 timer
Forberedelse til undervisningen 110 timer
Fremlæggelser, cases mv. 10 timer
Eksamensforberedelse 54 timer
Foreløbig litteratur

 

 

Jura:

Traktaterne; direktiv tekster; diverse EU domme; Mateiralesamling med artikler fra akademiske tidsskrifter eller fra bøger.

 

Økonomi:

Undervisningsnoter og artikler gøres tilgængelig via Canvas. Der bruges også uddrag af Nicola Dimitri,Gustavo Piga, Giancarlo Spagnolo (eds), Handbook of Procurement, Cambridge University Press, 2006.

Sidst opdateret den 30-11-2022