English   Danish

2022/2023  KAN-CSOCV1007U  Politisk Kommunikation mellem Magt og Legitimitet

English Title
Political Communication between Power and Legitimization

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 40
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Anker Brink Lund - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
  • Øjvind Larsen - Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)
Primære fagområder
  • Filosofi og etik/Philosophy and ethics
  • Kommunikation/Communication
  • Politisk ledelse og offentlig forvaltning/Political leadership and public management
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 07-02-2022

Relevante links

Læringsmål
Når undervisningen er afsluttet, vil den studerende være i stand til at:
  • at redegøre for den politiske kommunikations grundlæggende begreber så som Spin, Fake News, Strategi, Sandhed, Magt og Legitimitet
  • at redegøre for den politiske kommunikations grundlæggende principper
  • at redegøre for samhørigheden mellem politiske kommunikation og demokrati
  • at redegøre for forskellige opfattelser af politiske kommunikation
  • at redegøre for den politiske kommunikations historiske tilblivelse i Europa
  • at redegøre for den politiske kommunikations forfald til spin og fake news på internet medier som Twitter og Facebook
  • at redegøre for den politiske kommunikations transformation til digitale alegoritmer og reklameindustri
Forudsætninger for at deltage i kurset
Der kræves ikke specielle forudsætninger for at deltage i faget. Alle teorier og tekster gennemgås grundigt i undervisningen. Der er mulighed for at stille spørgsmål, hvis der er noget, man ikke forstår. Der lægges læsevejledninger ud på Canvas. Alle med interesse for faget skulle kunne deltage og bestå eksamen.
Prøve/delprøver
Politisk Kommunikation mellem Magt og Legitimitet:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 6 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Efterår
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Der vil ved klasseundervisningen være  en systematisk forberedelse til eksamen. Her gøres der deltaljeret rede for eksamen. Der gennemgås, hvordan man skal besvare et eksamensspørgsmål. Der gives vejledning i, hvordan man skal forberede sig til eksamen. Deltagerne skal skrive nogle mindre synopser til alle temaer i faget, således at deltagerne er godt forberedt til eksamen. Synopserne bliver kommenteret med Feedback ved klasseundervisningen.

Eksamen vil være en skriftlig eksamen med brug af alle hjælpmidler. Eksamensspørgsmålet vil bygge på et centralt tema i pensum, som er blevet gennemgået online og i klasseundervisningen.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets indhold og forløb:  Den politiske kommunikation befinder sig i spændingsfeltet mellem Spin og Fake News, Strategi og Sandhed, Magt og Legitimitet. I populismens tidsalder vendes alt på hovedet. Spin  bliver til Strategi, Fake News til Sandhed, Magt til Legitimitet. Det er dødsens farligt. Derfor er dette fag meget vigtigt for enhver, der ønsker at arbejde med politisk kommunikation i civilsamfundets foreninger og organisationer, private virksomheder, offentlige organisationer, kommunale og statslige forvaltninger. 

Faget skal sætte den studerende i stand til kvalificeret at forstå, begrunde og diskutere den politiske kommunikation i spændingsfeltet mellem Spin, Fake News, Magt og Legitimitet. Centrale nyere teoretikere i faget er Foucault, Luhmann og Habermas. Faget integrerer centrale fag så som politisk kommunikation, retorik, politisk sociologi, politisk teori, politisk filosofi og moralfilosofi. Mens magt handler om at gøre beslutninger effektive, handler moralfilosofi om at gøre dem legitime, hvad enten beslutninger finder sted i staten, på markedet eller i det civile samfund. Med afsæt i tekster fra Antikken, Renæssance og frem til vor tid følger faget den politiske kommunikation i samspillet mellem magt og legitimitet, herunder forholdet mellem stat og marked, konflikt og konsensus, spin og fake news samt hvordan virksomheder får en license to operate i offentligheden.
 
Faget er opdelt i otte temaer:
 
Tema 1-2 Den politiske kommunikations tematikker: tematiserer den politiske kommunikation med grundlæggelsen af retorik og politik i det antikke græske demokrati. Dernæst spørges på hvilken måde politisk magt legitimeres, og en række historiske svar præsenteres med udgangspunkt i klassiske og moderne tekster. Her behandles en række temaer, som alle er afgørende for den politiske kommunikation, og som er blevet brugt til at legitimere politisk magt: demokrati, ekspertise, religion, suverænitet, ejendom, retsorden og menneskerettigheder.
 
Tema 3-6 Den politiske kommunikations samhørighed med demokrati i historisk perspektiv: tager demokratiet som udgangspunkt for den politiske kommunikation og for en moderne legitimering af politisk magt, og gennem en række tekster fra 1800- og 1900-tallet vises, hvordan demokratiet ikke længere ses som en styreform blandt andre, men som den rigtige styreform, hvor alternativer er forkerte eller uudviklede. Fra det tidlige 1800-tals kritik af demokratiet følges, hvordan demokratiet som den legitime styreform langsomt bliver grundlaget for den politiske kommunikation, og hvordan demokratiske procedurer muliggør et repræsentativt demokrati med sin egen offentlighed og sine egne dannelsesprocesser. Her gennemgås temaer som borgerlig offentlighed, styreformers legitimitet, velfærd og de udfordringer, som globaliseringen stiller for demokratiet.
 
Tema 7-8 Den politiske kommunikations normativitet, legitimitet og forfald: behandler spørgsmålet om det normative grundlag for den politiske kommunikation i vor tid, og der peges på områder som etik, social ansvarlighed og UN Global Compact. Her diskuteres temaer som ytringsfrihed, menneskerettigheder, arbejdsrettigheder og korruption som væsentlige elementer i det normative grundlag for den politiske kommunikation.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen vil være en blanding af Klasseundervisning og forud optagne Online forelæsninger.

1. Klasseundervisning I: Faget indledes med en gang med klasseundervisning. Her gives et overblik over hele faget og dets problemstillinger. Litteraturen gennemgås. Der gives vejledning i, hvordan man skal gribe faget an. Det gives gode råd til, hvordan man skal arbejde med online forelæsningerne.

2. Online forelæsninger: Alle forelæsninger vil ligge tilgængelige på Canvas. Det skaber fleksibilitet, således at studenten kan høre forelæsninger, når det er passende. Der er også mulighed for senere at vende tilbage til de samme forelæsninger. Der lægges læsevejledninger til alle forelæsninger ud på Canvas.

3. Klasseundervisning II: Når Online forelæsningerne er tilegnet, vil der være klasseundervisning. Ved klasseundervisningen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til hele pensum, som er blevet gennemgået i Online forelæsningerne. Dernæst gives der også et stort overblik over alle fagets problemstillinger, således at deltagerne får en samlet forståelse af faget.

4. Eksamen: Der vil ved klasseundervisningen være en systematisk forberedelse til eksamen. Ved klasseundervisningen gøres der deltaljeret rede for eksamen. Der gennemgås, hvordan man skal besvare et eksamensspørgsmål. Der gives vejledning i, hvordan man skal forberede sig til eksamen. Deltagerne skal skrive nogle mindre synopser til alle temaer i faget, således at deltagerne er godt forberedt til eksamen. Synopserne bliver kommenteret ved klasseundervisningen.
Feedback i undervisningen
Feedback er integreret i alle led af undervisningen. Faget består af Klasseundervisning og forud optaget Online undervisning:

1. Klasseundervisning I: Her gives der Feedback til alle spørgsmål om, hvordan man skal gribe faget an, hvordan man skal læse pensum, hvordan man bruger Online forelæsningerne, hvordan den efterfølgende klasseundervisning foregår.

2. Online forelæsninger: Her er der læsespørgmål til alle tekster. Deltagerne har ved Klasseundervisningen mulighed for at vende tilbage til alle læsespørgsmål, som måtte have været vanskelige at besvare ved Online forelæsningerne.

3. Klasseundervisning II: Her gennemgås faget overordnet. Det vil være muligt løbende at stille spørgsmål og rejse relevante problemstillinger i undervisningen, som der gives feedback på. Deltagerne skal skrive en mindre synopsis på 1-5 sider om hvert af temaerne i faget. Ved klasseundervisningen gives der feedback til alle synopser. Der vil være studenter oplæg med udgangspunkt i synopserne. Her gives der Feedback på studenternes oplæg. På denne måde bliver Feedback integreret i gennemgangen af hele fagets indhold og problemstillinger.

4. Eksamen: Der gives ved klasseundervisningen Feedback om, hvordan man skal besvare eksamensspørgsmålet, brug af hjælpemidler, og alle andre spørgsmål i forbindelse med eksamen. Der gives Feedback på eksamensresultat.

5. Studenter Feedback: Der bliver dannet en Facebook gruppe, hvor deltagerne i kurset kan kommunikere sammen. Her kan deltagerne give feed back på besvarelse af læsespørgsmålene til teksterne og på synopserne, som skrives i fagets temaer. Der vil blive organiseret studenter læse grupper for dem, som har lyst til at deltage. Her er der også mulighed for at få feedback fra de andre i læsegruppen.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 166 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 40 timer
Foreløbig litteratur

 

 

Tema 1: Politisk kommunikation, retorik og magt i demokratiet i Athen

(K): Max Weber, § 16 Magt og Herredømme, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 236-237.

(K): Cornelius Castoriadis, ‘The Greek Polis and the Creation of Democracy’ (1983), i: David Ames Curtis (red.), The Castoriadis Reader, Blackwell, Oxford 1997, s. 267 – 289.

(K): Indledning, i:Thuydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 7 – 11.

(K): Perikles Gravtale, i:Thuydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 24 – 35.

(K): Athen og Melos, i:Thukydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 58 – 65.

(K): Folkeforførelse, Demagogi og Realisme i Athens katastrofale felttog mod Sicilien, i:Thukydid – et udvalg, Akademisk Forlag, København 1984, s. 66-81.

Historiske, nyere tids og samtidige politiske taler på Youtube: Præsenteres ved timerne i løbet af kurset: Bush tale om angrebet på Irak, Colin Powells tale i FN, Macron, Trump.

 (K): Platon, Filosofkongen, Den retfærdige stat og Kritikken af demokratiet, i: Platon, Staten, Museum Tusculanum Forlag, København 2003, 555b – 576e (s. 335 – 364).

 

 

Tema 2: Den politiske kommunikations typologi: Borgerlig Offentlighed, Civilt Samfund, Demokratiet i Amerika og Det repræsentative demokrati – Habermas og Alexis de Tocqueville

Habermas, Forord til første udgave, Den borgerlige offentligheds bestemmelse, sociale struktur og politiske funktioner, § 1-5, s. 45-98; § 8-11, s. 115-152; i: Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighed, Informations forlag, København 2009.

(K): Tocqueville, Om Pressefriheden i De Forenede Stater, i: Alexis de Tocqueville, Demokrati i Amerika, Informations Forlag 2013, Bind 1, s. 202-211.

 

 

Tema 3: Politisk Kommunikation og Liberalisme: Liberalisme som legitimation for politisk kommunikation – Hobbes, John Locke, Adam Smith og John Rawls

(K): Hobbes, Leviathan, Informations Forlag, København 2008, kapitel 14-17, s. 142 – 176.

(K): John Locke, Anden afhandling om styreformer, Det lille Forlag, 1996, § 2 - § 3, s. 31-43;

§ 5, s. 45 – 59.

(K): Adam Smith, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, Vol. I - II,

Liberty Fund, Indianapolis 1981:

- The Public Interest, s. 264 – 266.

- Natural Liberty and Public Restraints, s. 324, § 94 – § 95.

- The Invisible Hand, s. 452 – 457.

- Summa Societas Liberalis, s. 686 – 688.

- Part II, Justice, s. 708 – 723.

(K): John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, § 1-5, § 11, § 46, s. 293-297; eller engelsk udgave: John Rawls, A Theory of Justice, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts 1971, § 1-5, § 11, § 46, s. 302-303.

 

 

Tema 4: Menneskerettigheder som kritisk legitimation for politisk kommunikation – Kant, Constant, Habermas og Luhmann

(K): Claude Lefort, The Question of Democracy, i: Claude Lefort, Democracy and Political Theory, Polity Press, Cambridge 1988.

(K): Erklæring af Menneskets og Borgerens Rettigheder 1789, i: Jens Erik Kristensen (red.), Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 10 – 17.

(K): Immanuel Kant, The Metaphysics of Morals, i: Immanuel Kant, Practical Philosophy, Cambridge University Press, Cambridge 1996, s. 386-397.

(K): Benjamin Constant, Antik og Moderne Frihed, i: Peter Wivel, Tvesind – En bog om Benjamin Constant, Gyldendal, København 1996, s. 164 – 184.

(K): FN’s Menneskerettigheder 1948

(K): Habermas, ’Legitimering på grundlag af menneskerettigheder’, i: Habermas, Demokrati og Retsstat. En tekstsamling, Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2005, s. 187 – 203.

(K): Luhmann, Law as a Social System, Oxford University Press, Oxford 2004, s. 135 – 136; 436 – 438; 479 – 490.

 

 

Tema 5: Legitimitet og Realisme i den politiske kommunikation: Det legitime herredømmes former og den realpolitiske diskurs – Weber, Habermas og Luhmann

(K): Max Weber, § 16 Magt og Herredømme, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 236-237.

(K): Max Weber, Det legitime herredømmes tre rene typer, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 175-188.

Max Weber, Herredømmets strukturformer og funktionsmåder, i: Max Weber Udvalgte tekster, Bind 2, Hans Reitzels forlag 2003, s. 47-62.

(K): Habermas, ’Det sivile samfunn og rettsstaten’, i: Jürgen Habermas, Kraften i de bedre argumenter, Ad Notam Gyldendal, Oslo 1999, s. 65 – 78.

(K): Luhmann, ‘The Future of Democracy’, i: Luhmann, Political Theory in the Welfare State, Walter de Gruyter, Berlin - New York 1990, s. 231-239.

 

 

Tema 6: Den politiske kommunikations grundlæggende bestemmelser: Ytringsfrihed, offentlighed og blind lydighed i offentlig forvaltning og private organisationer – Nordskov Nielsen, Ombudsmanden, Zahle, Milgram, Bauman

(K) Ytringsfrihed: Danske Grundlov § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 10.

(K): Lars Nordskov Nielsen, Ytringsfrihed – Responsum og offentligt ansattes ytringsfrihed – med særligt henblik på overenskomstansatte Djøf’ere, Djøf – Danmarks Jurist- og Økonom Forbund 1987, s. 1 – 23.

(K) Brev 22. september 2005 fra Ombudsmanden til Forsvarsministeriet. Emne: Vedrørende Bjarne Kjems, i: Kompendium om ytringsfrihed.

(K) Ombudsmandens udtalelse af 21. juli 2006 til Forsvarsministeriet: ”Vedrørende Bjarne Kjems’ indlæg i Politiken”, i: Kompendium om ytringsfrihed.

(K) Pressemeddelelse fra Ombudsmanden 24. juli 2006: ”Forsvarsministeren lagde pres på offentlig ansat”, i: Kompendium om ytringsfrihed.

(K) Zahle, Henrik (1995), ‘Ytringsfrihed for privat ansatte’, i: Ugeskrift for Retsvæsen, UfR Online, U.1995B.361, Forlaget Thomson, København.

(K): Bauman, Zygmunt, ‘Lydighedens Etik’, i: Bauman, Modernitet og Holocaust, Hans Reitzels Forlag, København 2001, s. 202-223

(K): Milgram, Stanley (1977): Lydighedens dilemma, Købehavn: Munksgaard.

- Kapitel 10, Hvorfor lydighed? En analyse, s. 129 – 140.

Kapitel 11, Lydighedsprocessen: Anvendelsen af analysen på forsøget, s. 141 - 158.

- Kapitel 12, Belastning og ulydighed, s. 159 – 170.

 

 

Tema 7: Den politiske kommunikations normative basis: UN Global Compact – Menneskerettigheder og CSR som kritisk legitimation i en global verden

(N): UN Global Compact Homepage: http:/​/​www.unglobalcompact.org10

(K): FN’s Verdenserklæring af Menneskerettigheder 1948

(K): Niels Mikkelsen: FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne, i: Jens Erik Kristensen (red.), Menneskerettigheder – filosofisk, juridisk, historisk, politisk, Akademisk Forlag, København 1989, s. 113 - 132.

(K): The Ten Principles of the United Nations Global Compact, i: Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s. xxxi.

(K): Andreas Rasche and Georg Kell, Introduction: the United Nations Global Compact – retrospect and prospect, i: Andreas Rasche and Georg Kell, The United Nations Global Compact – Achievements, Trends and Challenges, Cambridge: Cambridge University Press, s.1 - 19.

(K): Scherer, A. G. & Pallazzo, G. (2007) ‘Towards a Political Conception of Corporate Responsibility: Business and Society Seen From a Habermasian Perspective’, Academy of Management Review, vol. 32(4): 1096-1120.

 

 

Tema 8: Spin og Fake News: Den borgerlige offentligheds forfald

Habermas, Borgerlig Offentlighed, Den borgerlige offentligheds ambivalens, § 15, s. 202-216; Den borgerlige offentligheds forfald, § 18-19, s. 239-264; Den politiske funktionsændring af offentligheden, § 20-23, s. 265-330; Den offentlige mening, § 24-25, s. 331-348, i: Jürgen Habermas, Borgerlig Offentlighed, Informations forlag, København 2009.

(K) Shoshana Zuboff, The Age of Surveillance Capitalism, London, Profile Books 2019

(K) Shoshana Zuboff, Big Other: surveillance capitalism and the prospects of an information civilization, Journal of Information Technology (2015) 30 75-89.

(K) Peter Aagaard, Big Data in political communication, in: Big Data: Promise, Application and Pitfalls, in: Storm Pedersen, J. & Wilkinson, A. (red.), Cheltenham, Edward Elgar Publishing 2019.

(K) Peter Aagaard, Does fourth age of political communication bring democratic decay?

(K) Peter Aagaard: Politik som fiktion – om en ny tids politiske kommunikation

(K) Chengcheng Shao et alia, The Spread of Fake News by Social Bots

 

Sidst opdateret den 07-02-2022