• At kunne identificere og forstå fagets teorier, grundbegreber og forklaringsmodeller, samt diskutere deres styrker og svagheder
• At kunne anvende fagets teorier til at beskrive og analysere eksempelvis organisatoriske kerneopgaver, funktioner og aktiviteter
• At kunne diskutere organisationsteoriens formål, rækkevidde og status - herunder refleksion over, hvad teori er, og hvordan teori kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer
• At kunne formulere sig fagligt i et klart og tydeligt sprog

Faget introducerer til en række centrale begrebs-, problem- og teorikomplekser, der karakteriserer organisationsteorien. Gennem læsning af en række væsentlige primærtekster vil de studerende ikke blot blive opøvet i at identificere teoriernes væsentlige bestanddele og forudsætninger; de vil tillige blive sat i stand til at operationalisere disse i selvstændige organisationsanalytiske udforskninger.

I den første del af faget introduceres der til en række grundforestillinger og teorier, der historisk og aktuelt har præget og stadig præger det organisationsteoretiske felt. Vi vil her dykke ned i den klassiske organisationsteoris nøglebegreber såsom fx formel- og uformel organisation, ligesom vi vil diskutere disse begrebers rækkevidde, relevans og implikationer. I den anden del af faget vil vi beskæftige os med den moderne organisationsteoris viderebearbejdninger og problematiseringer af klassikkernes teorier. Her vil centrale begreber bl.a. være ’institution’, ’beslutning’ og ’kultur’. Ud over tekstgennemgang og forelæsninger vil der til flere af fagets sessioner være forskellige former for inddragelse af de studerende. Til alle lektioner forventes det, at den studerende møder velforberedt op.

Centrale spørgsmål, der adresseres i forbindelse med faget vil være: Hvad er en organisation overhovedet? Hvordan træder organisation frem i de præsenterede tekster? Hvad er nøglebegreberne? Hvordan bliver organisationer gjort til genstand for analyse? Hvilke implicitte eller eksplicitte handlingsanvisninger synes at følge af de respektive perspektiver? Hvordan kan perspektiverne supplere hinanden og udvide vores forståelse af organisationen og dens forskelligeartede dynamikker?

Alvesson, M. & Spicer, A. (2012) A Stupidity-Based Theory of Organizations. Journal of Management Studies, 49: 1194–1220.

Brunsson, Nils (2003): Organized Hypocrisy. In Czarniawska, Barbara & Sevón, Guj (Eds.). The Northern Lights. Malmö: Liber Copenhagen Business School Press, pp. 201-222.

Courpasson, D. Dany, F. and Clegg, S. (2012) Resisters at Work: Generating Productive Resistance in the Workplace. Organization Science 23(3):801-819.

DiMaggio, P. J. and Powell, W. (1983) ‘The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields’, American Sociological Review 48: 147-160.

Fayol, Henri (1916/2001), ‘General Principles of Management’, in: Ott, Steven J., Jay M. Shafritz and Yong Suk Jang (eds.) Classics of Organization Theory, 6th edition, Orlando: Harcourt College Publishers: 48-60.

Fleming, P., A. Spicer. 2003. Working at a cynical distance: Implications for power, subjectivity and resistance. Organization 10(1) 157–179

Fleming, P. & Spicer, A. (2014) Power in Management and Organization Science, The Academy of Management Annals, 8:1, 237-298

Garvin, D. A., Edmondson, A. C., & Gino, F. (2008). Is yours a learning organization?. Harvard business review, 86(3), 109.

Hatch, M.J. (2020). ”De mange perspektiver på organisationsteorier”. Kapitel 1 i Hatch, M.J. (2020) Organisationsteorier –Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver. Djøf Forlag. 31-55.

Johnson P. & Gill J. (1993) ‘The Evolution of Motivation Theory, Management Control and Organizational Behavior’, Paul Chapmann Publishing: 39-67

Kjær, P. & Vendelø, M. T. (2014). Beslutningsteori. In P. Kjær & S. Vikkelsø, Klassisk og moderne organisationsteori, (pp. 91-113). København: Hans Reitzels Forlag. 

Kunda, G. (1992). ‘Culture and Organization’, chap 1 in Engineering culture: Control and commitment in a high-tech corporation (s. 1-25). Philadelphia, PA: Temple University Press

March, J. G. (1962). The Business Firm as a Political Coalition. The Journal of Politics, 24(4), [Uddrag] s. 662–663, 672-678.

March, J. G. (1995). Skraldespandsmodeller af beslutningstagen i organisationer. In

March, J. G. Fornuft og forandring. Ledelse i en verden beriget med uklarhed, (pp. 87-117). Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

McGregor, D. (1966) ‘The Human Side of Enterprise’, Reflections 2(1): 6-15

Meyer, J.W. og Rowan, B. (1977). Institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony, The American Journal of Sociology, 83(2), 340-363.

Mintzberg, Henry (1993/1983) Structure in Fives: Designing Effective Organizations. Upper Saddle River: Pearson Education: 1-24, 121-151.

Roethlisberger, F.J. & Dickson, W.J. (1939/2000). Management and the Worker. Bristol: Thoemmes Press (pp. 551-591).

Rosa, H. (2003). Social Acceleration: Ethical and Political Consequences of a Desynchronized High-Speed Society. Constellations, 10(1).

Schein, E. (1995). Organisationskultur og Ledelse. Valmuen, s. 8-34.

Taylor, Fredrick W. (1911/2002): “The Principles of Scientific Management.” In Handel, Michael J., The Sociology of Organizations. Thousand Oaks: Sage Publications, pp. 24-31.  

Weber, Max (1924/1947) ‘The Types of Authority and Imperative Co-ordination’, in: Henderson, A.M. and T. Parsons (eds.) The Theory of Social and Economic Organization, New York, London: Free Press: 324-341.

I tillæg til ovenstående pensum kan den studerende med fordel orientere sig i følgende lærebøger, der imidlertid ikke er pensum og heller ikke vil blive gennemgået, men udelukkende tjener som baggrundsviden for faget:

Grey, C. (2010). A very short, fairly interesting and reasonably cheap book about studying organizations. London: Sage.

Hatch, M.J. (2012). Organisationer. Frederiksberg: Samfundslitteratur.