Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
- At kunne redegøre skriftligt og mundtligt for de vigtigste
spørgsmål, argumenter og begreber i pensums filosofiske
tekster
- At kunne fortolke og selvstændigt diskutere udvalgte dele af
pensums filosofiske tekster
- At kunne sammenligne spørgsmål og argumenter på tværs af
pensums filosofiske positioner
- At kunne forklare og eksemplificere relevansen af udvalgte
spørgsmål, argumenter eller begreber fra politisk filosofi for
nutidig virksomhedsledelse og arbejdsliv
|
Prøve/delprøver |
Politisk
filosofi:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-4 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 5 sider |
|
Sidetallet er eksklusiv litteraturliste og andre
formalia |
Opgavetype |
Synopsis |
Udlevering af opgave |
Opgaven udleveres via Digital eksamen (DE), når
prøven starter |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Vinter |
Syge-/omprøve |
Mundtlig stedprøve |
|
Varighed: 30 min. pr. studerende, inkl.
votering, karaktergivning og begrundelse |
|
Forberedelse: Uden
forberedelse |
|
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der
bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern
censor. |
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Synopsen skal ud fra udvalgte dele af pensum behandle et
centralt spørgsmål i Politisk filosofi og perspektivere svaret til
en nutidig problemstilling i virksomhedsledelse eller
arbejdsliv.
Til den mundtlige eksamen skal de studerende uddybe og begrunde
deres synopsis. Derudover skal den mundtlige eksamen fokusere på
relationen mellem synopsens spørgsmål og andre dele af fagets
pensum
Nærmere retningslinjer vil blive præsenteret i
undervisningen
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
’Politisk filosofi’ introducerer de studerende til
filosofi i en erhvervsøkonomisk kontekst ved at beskæftige sig
med primærtekster af nogle af de politiske filosoffer, som har
været særligt vigtige for vores moderne begreber om fællesskab,
marked, rationalitet og arbejde. Kurset giver dermed en overordnet
forståelsesramme for diskussionen af erhvervsøkonomiens grundlag og
formål. De studerende lærer at identificere og klargøre de
vigtige politiske problemstillinger, som er på spil i moderne
erhvervsøkonomi gennem kendskab til indflydelsesrige ideer og
begreber fra politiske tænkere. Samtidig træner faget dem i
den filosofiske metode at kunne spørge, argumentere og diskutere
stringent og sagligt på baggrund af primærtekster. Kurset vil
diskutere grundlæggende spørgsmål såsom:
- Hvad er arbejdets formål, og hvordan bør mennesket forstå sig
selv som et arbejdende væsen?
- Hvad er begrundelsen for politisk fælleskab, og hvilken rolle
bør ejendomsretten spille i et politisk fælleskab?
- Hvad er kapitalismens formål, og hvordan bør vi udvikle
kapitalismen?
- Hvordan skal mennesket forstå sig selv som et rationelt,
sansende og affektivt væsen, og hvilken rolle spiller
menneskeopfattelsen for vores forventninger til ledelse?
- Hvordan kan vi forstå fænomener i virksomhedsledelse og
arbejdsliv ud fra pensums diskussioner af grundbegreber som
politisk fælleskab, arbejde og kapitalisme?
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Kurset består af forelæsninger og
øvelser |
Feedback i undervisningen |
De studerende får hovedsaglig feedback på to
måder
1. Gennem diskussioner af de vigtigste begreber til
forelæsningerne. Her får de studerende feedback på fra hinanden og
fra forelæseren.
2. I øvelsestimerne. Her øver de studerende evnen til at læse
filosofiske tekster og argumentere på grundlag af filosofiske
begreber. De får feedback gennem underviseren og fra hinanden.
Timerne er deltagerbårede.
|
Studenterarbejdstimer |
forelæsninger |
42 timer |
øvelser |
26 timer |
eksamen |
20 timer |
forberedelse |
124 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Med forbehold for ændringer
Ud over de nedenstående tekster, indgår nogle mindre tekster om
virksomhedsledelse og arbejdsliv i pensum.
- Thomas Hobbes [1651]: LeviathanInformations Forlag, s.
60‐64; 81‐ 91; 138‐153; 153‐195; 204‐
- John Locke [1691]: Anden afhandling om
styreformen
- Jean‐Jacques Rousseau [1754]: Afhandling om ulighedens
oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene, Gyldendal, s.
55-134.
- Jean-Jacques Rousseau [1762]: Samfundskontrakten
- Adam Smith [1759]: Teorien om de moralske følelser,
Informations forlag, s. 29-40; 89-100.
- Adam Smith [1776]: Nationernes velstand, Informations
forlag, s. 45-56.
- G.W.F. Hegel: ’Selvbevidsthedens selvstændighed og
uselvstændighed. Herre og træl’, fra Åndens fænomenologi
[1806], Munksgaard, s. 198-207.
- G. W. F. Hegel: Retsfilosofien
- Karl Marx [1845]: ’Af: Økonomi og filosofi’ i Økonomi og
Filosofi. Ungdomsskrifter, Gyldendal, s. 67-90.
- Karl Marx [1845]: ’Teser om Feuerbach’ i Økonomi og
Filosofi. Ungdomsskrifter, Gyldendal, s. 91-93.
- Karl Marx [1859]: Forord’ iBidrag til kritikken af den
politiske økonomi,
https://www.marxists.org/dansk/marx/59-kpoek/forord.htm
- Karl Marx [1865]: Løn, pris og profit, s.
1-52.http://www.marxister.dk/bog.php?id=29&forf=1
- Max Weber [1920]: Den protestantiske etik og kapitalismens
ånd, Nansensgade antikvariat, s. 17-57, 102-122.
- John Rawls [1971] A Theory of justice (uddrag)
- John Rawls [1993] Political Liberalism (uddrag)
- Elizabeth Anderson [2017] Private Government
(uddrag)
|