2023/2024 BA-BPROO3000U Projektsamfundet
English Title | |
The Project Society |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Bachelor |
Varighed | Et quarter |
Starttidspunkt | Forår, Tredje quarter |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HA i Projektledelse
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 30-11-2023 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||||
Faget tager udgangspunkt i den idé, at samfundet i sin organisering samt styring har gennemgået en forvandling mod et såkaldt projektsamfund. Dette er især tydeligt i virksomheder, men genfindes også blandt individer og i samfundet bredt forstået. Overordnet kan vi tale om et skifte mod en organisering af aktiviteter i projekter. Denne tendens indebærer, at begreber som matrix, netværk, midlertidighed bliver set som udbredte præmisser for vores organisering. I faget tegner vi en karakteristik af projektsamfundet ud fra den idé, at det har sin egen logik – en projektlogik. Tidligere organiseredes samfund og virksomheder i høj grad gennem bl.a. lov og disciplin, dvs. det var et samfund domineret af andre logikker. Med udgangspunkt i dette skifte diskuterer vi, hvorledes projektlogikker kommer til udtryk konkret: vi ser specifikt på effekterne af projektsamfundet indenfor politisk organisering, arbejdslivet, i den såkaldte senmoderne kapitalisme og ikke mindst selvet. I undervisningen diskuteres projektsamfundet som en styrings- og organiseringsform, og der lægges vægt på at genfinde disse logikker i konkrete empiriske cases. |
||||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||||
Undervisningen er dialog- og øvelsesbaseret. Desuden en workshopdag og øvelsesgange lagt ind i løbet af kurset. | ||||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||||
Workshopdag hvor mulige eksamensopgaver
diskuteres og de studerende får feedback på deres præsentationer.
Øvelsesgang, bl.a. med tid til sparring på essayskrivningen. |
||||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||||
Bauman, Z. (2002). Fællesskab. En Søgen efter Tryghed i en Usikker Verden. København: Hans Reitzels Forlag, 12-25 +143-148. Bolt, M. (2016). På Råbeafstand af Marxismen. K&K - Kultur Og Klasse, 44(122), 143-180. Boltanski L. & Chiapello, È. (2005). The New Spirit of Capitalism. London: Verso. Kap 1, 3-53. Deleuze, G. (1990). Postskriptum om kontrolsamfundet. I Forhandlinger 1972-1990. Frederiksbergs: Det lille forlag, 212-18. Ehrenberg, Ala (2010). Det Udmattede Selv, København: Informations Forlag, 27-41 + 349-372. Foucault, M. (2008). Sikkerhed, territorium, befolkning: forelæsninger på Collège de France, 1977-1978, 7-94 (1.-3. forelæsning). Foucault, M. (2002). Overvågning og straf, Frederiksberg: Det lille forlag, 211-245. Gokcen, N (2014) New Voices: The rise of student consumerism. The British Psychological Society, vol. 27, 940-941. Hardt, M. & Antonio N. (2009). Commonwealth. Cambridge: Harvard University Press, s. 361-383. Hardt, M. & Negri, A. (2003). ”Mængden mod Imperiet,” Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 4:1, 7-18. Hartmut, R. (2017). "Appropriation, Activation and Acceleration: The Escalatory Logics of Capitalist Modernity and the Crises of Dynamic Stabilization" Theory, Culture & Society, Vol. 34(1) 53–73. Harvey, D. (1989). The Condition of the Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cultural Change. Cambridge: Blackwell Publishers, 284-307. Jensen, A.F. (2009). Projektsamfundet. Aarhus Universitetsforlag. Jensen, A.F. (2009). Projektmennesket. Aarhus Universitetsforlag. Žižek, S. (2009). Violence. New York: Picador, pp. 36-39.
|