English   Danish

2023/2024  BA-BPSYO1204U  Socialpsykologi

English Title
Social Psychology

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Organisational behaviour/Organisational behaviour
  • Sociologi/Sociology
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 01-12-2023

Relevante links

Læringsmål
De studerende skal ved prøven kunne:
  • Redegøre for og forklare grundlæggende socialpsykologiske begreber.
  • Anvende socialpsykologiske teorier til at analysere individuelle og sociale fænomener.
  • Kritisk diskutere styrker og svagheder i socialpsykologiske teorier i relation til en konkret problemstilling.
  • Demonstrere passende akademiske skrivefærdigheder, herunder korrekt brug af referencer, tydelig argumentation og korrekt anvendelse og definition af fagets begreber.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
Gruppeopgave med feedback. Max 10 sider.
Prøve/delprøver
Socialpsykologi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Opgavetype Essay
Udlevering af opgave Opgaven udleveres via Digital eksamen (DE), når prøven starter
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer og Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget præsenterer grundlæggende socialpsykologiske perspektiver og teorier, der udforsker samspillet og den gensidige påvirkning mellem individet og dets sociale omverden. Der fokuseres på, hvordan menneskers adfærd, tænkemåder, følelser og holdninger påvirkes af det sociale samspil i de grupper, de indgår i og af de samfundsmæssige forhold, de lever under. Faget har særligt fokus på mennesker i en social og organisatorisk kontekst.

 

Faget præsenterer gruppeteorier og teorier om forskellige slags social påvirkning, som berører beslutningsprocesser, samarbejde, problemløsning og lederskab. Endvidere diskuteres socialpsykologisk forskning om konformitet og lydighed, og den relative betydning af personlighed og situation for adfærd. Vigtige socialpsykologiske begreber som rolle, normer, holdning, gruppe, konflikt, kultur og attribution vil blive gennemgået. Etiske og empiriske problemstillinger indenfor fagets område inddrages løbende.

 

Faget behandler både teorier og temaer fra den klassiske psykologiske socialpsykologi og fra den mere sociologiske socialpsykologi. Den klassiske psykologiske socialpsykologi indeholder bl.a. temaer om, hvordan grupper presser de enkelte medlemmer til konformitet og ensartet adfærd, og hvordan grupper producerer stereotype opfattelser og fordomme om andre grupper. Indenfor sociologisk socialpsykologi behandles socialkonstruktionistisk-inspirerede temaer, som er karakteriseret ved et fokus på hvordan menneskers tænke- og handlemåde præges af de sociale forhold, de lever under i en bestemt kultur og historisk periode. Indenfor dette perspektiv arbejdes der med, hvordan vores identitet er socialt konstrueret, og hvordan man kan tale om at mennesket har flere identiteter. Endelig præsenterer faget også metoder anvendt indenfor socialpsykologien, både kvantitative, kvalitative og specifikke socialpsykologiske metoder, som er blevet udviklet i forbindelse med studier af gruppedynamiske processer. Selvom fagets mål er at øge de studerendes viden om socialpsykologi, trækkes der i faget paralleller til virksomhedspraksis og organisatoriske fænomener for at demonstrere hvordan socialpsykologiske fænomener er fundamentet for meget af vores interaktion med andre mennesker, og derved en væsentlig faktor for at kunne skabe positiv udvikling i virksomheder.

Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger og øvelseshold
Feedback i undervisningen
1) Feedback i dette fag gives på den 10-siders gruppeopgave, som stilles af underviserne undervejs i undervisningsforløbet. Grupperne modtager feedback på opgaven fra både underviser og en anden gruppe. De studerende trænes således i at give og modtage feedback til/fra hinanden.

2) Derudover modtager den enkelte studerende også skriftlig feedback på sit essay efter den skriftlige eksamen.

3) Endelig gives der feedback som en del af de almindelige undervisningsdiskussioner, der foregår på øvelsesholdene. På øvelsesholdene arbejder de studerende med konkrete spørgsmål til pensum, øvelser eller case-opgaver i mindre grupper, som efterfølgende diskuteres og opsamles i plenum med underviseren. Her er der løbende dialog mellem studerende og underviser, hvor det er muligt for de studerende at opklare forståelsesspørgsmål til pensum.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 19 timer
Øvelser 16 timer
Læsning af pensum 102 timer
Forberedelse og udarbejdelse af eksamensbesvarelse 45 timer
Udarbejdelse af gruppeopgave 25 timer
Foreløbig litteratur

 

Sidst opdateret den 01-12-2023