2023/2024 DIP-DHDVV6001U Projektledelse og Projektstyring
English Title | |
Projektledelse og Projektstyring |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 10 ECTS |
Type | Valgfag |
Niveau | Diplom |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for HD (2. del)
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Kursusadministration:
hdop@cbs.dk
Fagansvarlig. Merete Permin |
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 06-03-2023 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
Viden
- De studerende får en forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis indenfor projektledelse og projektstyring bl.a. ved at se på projektledelse og projektstyring ud fra et traditionelt rationelt perspektiv, et situationsbetinget perspektiv samt ud fra et løst koblet perspektiv. - De studerende skal her kunne forstå og reflektere over, hvilke betydninger de traditionelle projektstyringsredskaber får i en verden præget af høj grad af forskellighed, flertydighed, usikkerhed og uforudsigelighed. De temaer, redskaber og metoder indenfor projektstyring som de studerende får viden om ud fra forskellige perspektiver er bl.a. mulighederne for projektplanlægning, projektimplementering, projektforankring, projektlederrollen samt projektporteføljestyring og -innovation. Færdigheder - Anvende fagets videnskabelige perspektiver og metoder til at organisere og lede projekter i en organisatorisk kontekst samt generelle færdigheder i at kunne optræde som projektleder og tilrettelægge projektarbejde gennem brug af fagets modeller og metoder. - Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger omkring projektledelse og projektstyring samt kunne vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til den organisatoriske kontekst hvori projektledelsen og projektstyringen finder sted. - Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller omkring projektledelse og projektstyring til såvel fagfæller som ikke-specialister Kompetencer De studerendes centrale kompetencer består i at kunne: • Håndtere komplekse og udviklingsorienterede opgaver og situationer i forbindelse med projektarbejde og projektledelse i en organisatorisk/arbejdsmæssig sammenhæng.
|
||||||||||||||||||||||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||
Faget henviser til fagområdet Organisation og Ledelse. Det kan anbefales at have et overordnet kendskab til området men ikke en forudsætning for at vælge faget. | ||||||||||||||||||||||||
Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
Formål
Formålet med faget er at give den studerende viden om de grundlæggende egenskaber ved projekter. På grundlag af denne viden opnå viden og forståelse for hvordan en projekt bør planlægges, gennemføres, styres og ledelses for at sikre den relevante implementering og forandringshåndtering. Den studerende opnår viden og forståelse for relevante teorier, metoder og praksis som knytter sig til styring, ledelse og implementering af projekter og dermed opnås personlige kompetencer til at indgå i projektarbejde både som projektmedarbejder og projektleder. Summeret op til: at give den studerende grundlæggende kompetencer til at indgå i projektarbejde og/ eller lede projekter med henblik på at opnå de af ledelse definerede mål for de igangsatte projekter.
Grundlæggende forståelse for projekters karakteristika, etablering, planlægning og styring - teori, perspektiver og modeller På baggrund af introduktion til projekters karakteristika sættes fokus på introduktionen til den traditionelle projektstyring- og ledelse. Projektledelses- og styringsopgaven perspektiveres med henblik på at give den studerende en mere nuanceret forståelse af, hvilke problemer og udfordringer der ligger i styringen og ledelsen af projekter og således give den studerende en dybere og mere nuanceret forståelse for projektledelse- og styring. Der bliver til denne del af faget introduceret en række modeller, som kan bruges i de projekter, som I som projektleder eller projektdeltager kommer til at arbejde med. Som en del heraf introduceres de pt mest benyttede projektmodeller som half double, agilitet samt mere traditionelle fremgangsformer. Modellerne perspektiveres mod teorien i forhold til de fordele de enkelte modeller har.
Interessenthåndtering Interessenthåndtering er måske den sværste disciplin af alle i forhold til at få succes med projekter. I faget sættes fokus den værktøjskasse, som kan bruges for at afdække interessent samt hvordan disse skal håndteres.
Projektlederrollen Projektlederrollen er måske en af de sværeste ledelsesroller. I faget sætter vi fokus på, hvilke roller, som projektlederrollen skal håndtere. Der vil være fokus, de værktøjer som kan understøtte de forskellige roller samt hvilke kompetencer det kræves projektlederen er i besiddelse af for at sikre fremdift, håndtere udfordringer og skabe den nødvendige forankring i organisationen af projektet.
Organisering, implementering og forankring Projektledelsesopgaven bliver perspektiveret via relevant teori og case arbejde til sammenhængen mellem implementering og projekter ud fra kontekst, at et projekts succes kun nås, hvis der er fokus på implementering.
Den rigtige organisering har stor betydning for et projekts succes. Fokus på implementeringen og forankringen i den måde et projekt planlægges og gennemføres på er afgørende for, at man opnår den effekt og succes med et projektet. I faget sætter vi fokus på, hvad det er for nogle værktøjer og tilgange til projekter, som kan bidrage til at vi arbejder aktivt med at sikre at projekterne får en værdi i organisationen. Der introduceres forskellige modeller og tilgange til arbejdet som rækker fra specifikke modeller til forandringshåndtering, implementeringsprincipper samt værktøjer som sætter fokus på individiet i et forandringsperspektiv.
Kort intro til porteføljestyring Projektledelses- og styringsopgaven behandles afslutningsvis i et mere strategisk perspektiv ved introduktion af governance og porteføljestyring. Vi oplever ofte, at vores organisationer har projektmylder og dermed bliver alle projekters mulghed for at blive gennemført påvirket. En grundlæggende viden om portefølgestyring er derfor relevant for både projektdeltagere og projektledere.
Forløb og pædagogik
|
||||||||||||||||||||||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
30 lektioner.
Undervisningsformen er grundlæggende opbygget som et mix af forelæsninger, mindre refleksionsopgaver samt cases. Undervisningsformen lægger således op til, at der sker en introduktion af teori og modeller, hvorefter den studerende selv arbejder med teorien. Der sker løbende genbesøg ud fra at casene igennem forløbet gøres mere komplicerede. Der tages således udgangspunkt i elementerne fra AGES modellen. |
||||||||||||||||||||||||
Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
I kurset indgår cases som de studerende bearbejder i kursusforløbet og efterfølgende fremlægger i plenum med kommentarer fra øvrige studerende og læreren. Der bliver arbejdet med reflekterende elementer i undervisningen med henblik på at få den studerende til at reflektere til egen arbejdssituation, hvor muligt. | ||||||||||||||||||||||||
Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Yderligere oplysninger | ||||||||||||||||||||||||
Undervisningstidspunkt: Lørdag kl. 8.55 - 14.15 i uge 34, 37, og 40. Onsdag kl. 17.10 - 19.45 i uge 35, 38, 41 og 44 |
||||||||||||||||||||||||
Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
- Eskerod og Jepsen: Project Stakeholder Management, Gower 2013
|