English   Danish

2023/2024  DIP-DHDVV8009U  Projektledelse og projektorganisation

English Title
Project management and organization

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 10 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Joana Geraldi - Institut for Organisation (IOA)
Studieadministrationen for HDO:
hdo@cbs.dk
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 06-03-2023

Relevante links

Læringsmål
• Den studerende skal kunne tilrettelægge og gennemføre en aktionsforskningsbaseret undersøgelse af en relevant empirisk problemstilling inden for fagområdet i en værtsorganisation
• Den studerende skal kunne samarbejde med værtsorganisationen om at tilrettelægge og gennemføre konkrete interventioner og aktionslæringsprocesser i og med værtsorganisationen
• Den studerende skal kunne kritisk diskutere sin egen rolle i den empiriske undersøgelse og i samarbejdet med organisationen
• Den studerende skal kunne redegøre for teorier og modeller inden for fagområdet
• Den studerende skal kunne forholde sig kritisk og refleksivt til teoriernes og modellernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger
• Den studerende skal kunne analysere de identificerede empiriske problemstillinger med hjælp af teorier inden for fagområdet
• Den studerende skal kunne foreslå og diskutere handlemuligheder i værtsorganisationen ved hjælp af fagets aktionsforskningsteorier samt teorier og modeller inden for fagområdet
• Den studerende skal kunne formulere sig fagligt på en klar og konsistent måde såvel mundtligt som skriftligt
Forudsætninger for at deltage i kurset
Dette fag bygger videre på læringen fra HD2 Organisation og Ledelse, 1. og 2. semester, hvorfor tilsvarende viden om organisation og ledelse vil være en fordel.
Prøve/delprøver
Projektledelse og projektorganisering:
Prøvens ECTS 10
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 15 sider
Opgavetype Projektrapport
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter og Vinter, Uge 2
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Bestemmelser for syge-/omprøve er det samme som ved den ordinære eksamen
Beskrivelse af eksamensforløbet

Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.

 

Eksamen er en gruppeeksamen med mundtligt forsvar i grupper af max 5 studerende. Eksaminationen er 20. min pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse dog max 1. time pr. gruppe.

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med specialiseringen

Projektledelse er for mange det første skridt i retningen af ledelse – hvad enten man har det formelle personaleansvar eller ej. For en del er projektledelse også en faglig identitet og et karrierevalg, hvor størrelsen, omfanget og/eller kompleksiteten af projekter hele tiden udvikles. Og for nogen er indsigt i projektledelse et af mange greb i ledelsesværktøjskassen.
Kompleksiteten i projekter kan være betinget af mange forskellige faktorer. Tid, kvalitet og ressourcer er de traditionelle parametre. Men mange andre ting som modenhed, interessenter, politiske strømninger, beslutningshierarki, organisatorisk turbulens mv. spiller også en stor rolle for projekters liv.

 

Hvad er centrale temaer på specialiseringen?

Faget projektledelse og projektorganisering på HDO giver på den ene side konkrete værktøjer til projektstyring, og på den anden side udfordrer vi de traditionelle modeller. Projektledelse bliver sat ind i en organisatorisk kontekst med særligt fokus på struktur, menneskelige ressourcer, magt og gruppedynamikker. Du lærer med andre ord både at arbejde med projekter, men også at se på projekter og projektledelse i en organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst.
 

Overblik over temaer:

Projekter og dets problemer.
Praktisk: Indføring i projektskolerne samt projektsamfundets udfordringer.
 

Projekter i organisatorisk kontekst
Praktisk: Projektskolerne foldet ud + agil tilgang. Organisationen omkring inkl. løst koblede systemer.

 

Organisering og ledelse af projekter og projektlederrollen
Praktisk: Projektlederrollens dilemmaer, håndtering af hierarkier, relationer, mennesker, roller mv.

 

Magt og ansvar i relation til projekter
Praktisk: Undervisning og refleksion over magt, modstand, autoritet, etik, ansvar.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er baseret på dialogforelæsninger, hvor de anvendte teoretiske tilgange bl.a. eksemplificeres gennem anvendelse af cases, rollespil eller simuleringer samt præsentation/​diskussion af konkrete problemstillinger fra deltagernes og eventuelle gæsters virksomheder. Mini-projektarbejdet organiseres som et action-research projekt. Vi inddrager løbende faciliteringsøvelser i undervisningen, da det bl.a. er relevant for interventionen i action projektet.
Feedback i undervisningen
I løbet af faget arbejder de studerende med miniprojekter i grupper. Grupperne får feedback på sit arbejde løbende, af såvel medstuderende som af undervisere. De studerende får også feedback igennem online-diskussioner i løbet af faget.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 4 x 11,25 timer 45 timer
Action Learning forelæsninger 3 x 3 timer 9 timer
Forberedelse, vejledning, udarbejdelse af miniprojekt og eksamen 246 timer
Yderligere oplysninger

Undervisningstidspunkter/ Vejledende:

  • 25./26. august 2023

  • 22./23. september 2023

  • 27./28. oktober 2023

  • 17./18. november 2023

  • 25. november 2023

 

Se præsentationsvideo af specialiseringen her.

 

HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo@cbs.dk

 

Holdstørrelse:
Der er plads til max 50 på dette hold. Hvis der er for mange tilmeldinger, prioriteres de studerende på HD i Organisation og ledelse først.

Foreløbig litteratur
  • Christensen, S. og Kreiner, K. (1991): Projektledelse i løst koblede systemer – ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist – og Økonomforbundets Forlag, København. 1. udgave.  ISBN: 9788757459302
  • Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensen (2008): Kontrol i det stille, 3. udgave. Samfundslitteratur. ISBN 9788759313831
  • Stringer E. T. (2014): Action research. Los Angeles: Sage. ISBN: 9781452205083 (Blev også brugt på 1. studieår)
  • Kompendium: Projektledelse og projektorganisation
Sidst opdateret den 06-03-2023