Viden:
Målet med kurset er at styrke den studerendes evne til at
planlægge, lede og facilitere forandring og innovation, så den
studerende bliver i stand til at spille en aktiv rolle i alle dele
af innovationsprocessen for egen organisations udvikling og
overlevelse.
Faget giver den studerende den nødvendig viden til aktivt at tage
lederskab i forbindelse med forandrings-, kreativitets- og
innovationsprocesser i egen organisation. Mens ordet innovation i
daglig tale typisk associeres med banebrydende landvindinger,
arbejdes der på dette fag med en ydmyg forståelse af innovation som
forandringer, der ikke kun drives frem af visionære entreprenører,
men som typisk kultiveres i kreative forløb og et samspil mellem
forskellige aktører. Mere specifikt fokuserer faget på viden om
hvordan vi gennem kreative processer kan få øje på unikke
forandringspotentialer og bearbejde disse til konkrette ideer og
tiltag. Den studerende vil derfor opnå viden om hvordan ideer
opstår samt opnå indsigt i hvordan ideerne udvikles, testes og
realiseres, så det skaber værdi for organisationen. Faget arbejder
praksisnært med forandring og innovation i relation til den
studerendes egen praksis og forandringspotentialer herved. Fra et
organisatorisk perspektiv kan dette omhandle arbejdet med at
udvikle eksempelvis nye arbejdsgange eller samarbejdsformer i den
studerendes egen felt såvel som ny strategi, nye digitale
løsninger, nye ledelsesformer eller nye produkter. Foruden
begreberne forandring, kreativitet og innovation relateres fagets
viden til temaer som for eksempel design thinking, samskabelse,
prototyping og agilitet.
Færdigheder:
Gennem faget vil den studerende udvikle konkrete færdigheder til at
arbejde med forandring og innovation. Dette sker gennem fastlagte
lærings-aktiviteter i en specifik organisation. Her arbejder den
studerende i praksis med 4 elementer i forandringsprocessen
forstået som 1. problemafklaring, 2. kollektiv ideudvikling, 3.
eksperimenter i form af intervention og improvisation, 4.
implementering og agilitet. Derved opbygger den studerende gennem
faget praksiserfaring med ledelse af en række aspekter ved
forandrings- og innovationsprocessen.
Kompetencer:
Den studerende forlader modulet med en række unikke kompetencer til
selvstændigt at kunne planlægge, lede og facilitere forandring og
innovation. Hermed opnår den studerende ikke bare evnen til at
forstå mekanismerne omkring forandring og innovation, men også
kompetencerne til aktive at intervenere innovativt og bidrage til
organisationers overlevelse og succes.
Kursets indhold, forløb og pædagogik
Faget strækker sig over fire workshops, der knyttes sammen af en
generel tematisk progression operationaliseret i de 4 overnævnte
tematikker. Første workshop;Problemafklaring, omhandler innovationsbegrebet og
introducerer den studerende til design thinking. Her vil den
studerende få et overblik over innovations- og forandringsprocesser
og deres forskellige faser. Derudover ser vi på udgangspunktet for
innovationsarbejdet, der omhandler hvordan vi i praksis kan få øje
på de problemer, der kalder på forandring og nye løsninger.
Anden workshop;Kollektiv ideudvikling,
omhandler det kreative element, der naturligt indgår i alle
innovationsprocesser. Her vil den studerende i særdeleshed arbejde
med spørgsmål relateret til kultivering af kreativitet som en
kollektiv proces såsom samskabelse. Tredje
workshop; Eksperimenter i form af intervention og
improvisation, omhandler forandring og innovation i den
organisatoriske kontekst i form af eksperimenter. Her vil fokus
være rettet mod organisationen som arena for forandring koblet til
praktiske forsøg med at skabe forandring via små interventioner
såsom eksperimenter eller improvisationer. Her arbejder den
studerende hands-on med ledelse i rollen som forandringsagent og
bliver blandt andet introduceret til arbejdet som proceskonsulent.
Fjerde og sidste workshop; Implementering og
agilitet tematiserer ledelse mere direkte i form af
innovations- og forandringsledelse. Her vil den studerende
undersøge, hvordan man som formel leder i en organisation kan bistå
konstant forandring og vedligeholde et agilt arbejdsmiljø og
innovative arbejdsprocesser.
Gennem undervisningsforløbet opnår den studerende indsigt i
forandringsprocesser til, gruppevis at afprøve og opnå erfaring med
at planlægge, lede og facilitere forandring i en organisation. Her
skal de studerende i en organisatorisk praksis udføre konkrete
forandringer via ’action research’-tilgangen hvor de studerende
gruppevis udpeger et forandringspotentiale samt ideudvikler,
intervenerer og implementerer dette i en konkret organisatorisk
kontekst. Dette dokumenterer den studerende i en 15 siders
projektrapport.
|