English   Danish

2023/2024  KAN-CCMAV1002U  International Skatteret

English Title
International Tax Law

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 100
Studienævn
Studienævnet for cand.merc.aud.
Kursusansvarlig
  • Peter Koerver Schmidt - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 15-02-2023

Relevante links

Læringsmål
Faget har til formål at sætte de studerende i stand til på et højt niveau at kunne identificere, analysere og løse centrale skatteretlige problemer indenfor de tre dimensioner i den internationale skatteret (intern ret, dobbeltbeskatnings-overenskomster mv. og EU-skatteret).
Faget skal i den forbindelse:
  • Bibringe de studerende en dyb faglig viden om retsområdet, der kan anvendes i en bred kontekst.
  • Give de studerende redskaber til at kunne identificere, systematisere og forstå de for faget centrale data (dvs. retskilderne, herunder de forskellige typer regulering og retspraksis mv.).
  • Sikre at de studerende, på baggrund af den juridiske metode og en analytisk baseret tilgang, bliver i stand til at bidrage med løsninger på konkrete og vanskelige problemstillinger inden for retsområdet med indbygget ambiguitet.
  • Understøtte de studerendes evne til at reflektere over, hvordan borgere og virksomheder kan håndtere det dilemma, der ligger i, at borgere og virksomheder på den ene side ønsker at opnå skattemæssige fordele, og på den anden side forventes at agere på en samfundsvarlig måde.
  • Opøve de studerendes evne til kritisk at tænke over de for retsområdet relevante spørgsmål om etik og bæredygtighed.
Forudsætninger for at deltage i kurset
De studerende forventes at have fulgt fag svarende til enten de obligatoriske fag ”Skatteret 1 og 2” på Cand.merc.aud.-studiet eller faget ”Skatteret” på HA(jur)-studiet.
Prøve/delprøver
International Skatteret:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Se i øvrigt beskrivelse af eksamensforløbet.
Beskrivelse af eksamensforløbet

To til tre uger før eksamen vil eksamensspørgsmålene blive uploadet på Learn.

 

Ved den mundtlige eksamens start trækker den studerende et af disse spørgsmål. Herefter har den studerende ca. et halvt til et helt minut til lige at samle tankerne og eventuelt udarbejde en disposition. Derpå starter selve eksaminationen, og den studerende har selv mulighed for at lægge ud, hvis det ønskes.

 

Eksamensspørgsmålene danner udgangspunkt for eksaminationen, men der vil ved eksaminationen kunne blive stillet spørgsmål fra andre dele af pensum. Dette gælder både problemstillinger, der tillige indgår i andre af eksamensspørgsmålene og problemstillinger, der ikke direkte er omfattet af eksamensspørgsmålene.

 

Det er ikke tilladt at medbringe hjælpemidler, herunder noter, lærebøger eller lovsamlinger.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget giver et grundigt indblik i reglerne om beskatning af international indkomst med inddragelse af den internationale skatterets tre dimensioner: intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-skatteret.

 

Regler om beskatningen af selskaber og disses deltagere vil indgå således, at der særligt fokuseres på de internationale aspekter. De rent nationale danske regler om beskatningen af selskaber og deltagere heri vil i stedet indgå på valgfaget ”Selskabsskatteret”, der ligeledes udbydes af CMA-studienævnet.

 

Faget vil fokusere på følgende emner:

 

  • Fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • Fordelingsbestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster
  • EU-skatteret
  • International skatteplanlægning og værn herimod, herunder transfer pricing, hybride mismatch og CFC-beskatning.
  • International skattepolitik
  • Overvejelser om etik, ansvarlighed og bæredygtighed i en international skattekontektekst

 

Pædagogisk og strukturmæssigt vil faget være indrettet efter den på CMA-studiet valgte læringsmodel udviklet af The Pathways Commission (American Accounting Association og AICPA) med henblik på at sikre, at de studerende opøver evnen til kompetent kritisk tænkning i relation til fagets retsområde. 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består primært af case-diskussion og diskussioner baseret på videnskabelige artikler.

Der forventes aktiv deltagelse fra alle studerende i timerne, særligt i forbindelse med casediskussionen.

Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at de studerende er forberedte til timerne, eftersom kun dele af pensum gennemgås i traditionel forelæsningsform og resten anvendes i forbindelse med cases og diskussion af udvalgte problemstillinger belyst i relevante artikler.

Det forventes samtidig, at de studerende har gjort sig bekendt med de generelle begreber og opnået grundforståelse for dagens pensum inden fremmøde. En række blended learning-aktiviteter vil blive inddraget, herunder quizzes og afleveringsopgaver via programmet Peergrade.
Feedback i undervisningen
Undervisningen er case-baseret, og underviseren vil i forbindelse med alle forelæsninger give mundtlig feedback til de studerende på cases, som de studerende har skullet forberede løsningen af hjemmefra.

Via Canvas gives der skriftlig automatiseret feedback på multiple choice-spørgsmål.

De studerende tilbydes at indlevere en frivilllig skriftlig øvelsesopgave via programmet Peergrade. I den forbindelse vil den studerende både skulle give og modtage feedback.

Herudover vil feedback under tiden forekomme i forbindelse med "summe-øvelser", diskussion af lærebogens "tjek-dig selv-sprøgsmål", Kahoots mv.
Studenterarbejdstimer
Undervisningstimer 30 timer
Forberedelse til undervisning - pensum + cases + Peergrade + quizzer 135 timer
Eksamen samt forberedelse hertil 41 timer
Foreløbig litteratur

International skatteret - i et dansk perspektiv, 2. udg., Hans Reitzels Forlag.

 

Faglige tidskriftsartikler gjort tilgængelige på fagets Canvas-side.

 

OECD's modeloverenskomst med kommentarer.

 

En opdateret dansk skattelovsamlng.

Sidst opdateret den 15-02-2023