English   Danish

2023/2024  KAN-CEMAO1002U  Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi

English Title
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.merc. og CEMA (CEMA)
Kursusansvarlig
  • Szilvia Gyimothy Mørup-Petersen - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Forbrugeradfærd/Customer behaviour
  • Markedsføring/Marketing
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 07-08-2023

Relevante links

Læringsmål
  • Beskrive, klassificere, strukturere og kombinere fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Identificere og udvikle relevante faglige problemer og hypoteser ud fra marketing problemer, der igen er identificeret og udviklet fra virksomhedens eller organisationens problemer
  • Analysere og syntetisere konkrete faglige problemer ved at anvende fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Vurdere og formidle løsningen af faglige problemer selvstændigt og på et reflekteret videnskabeligt grundlag
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
Den studerende skal får 1 ud af 2 opgaver/aktiviteter godkendt for at blive indstillet til den ordinære eksamen. De 2 opgaver/aktiviteter omfatter:

(1) Der stilles en eksamensforberedende hjemmeopgave, som løses i grupper á 2-3 studerende. Hjemmeopgaven stilles med baggrund i tidligere års erfaringer, som viser, at de studerende ikke mindst savner sparring ift., hvorledes en skriftlig opgave kan struktureres, hvorledes de mest relevante problemstillinger kan identificeres og afgrænses samt hvorledes man kan begrunde valg og fravalg af teorier, modeller og eller metoder. Sigtet med hjemmeopgaven er at træne de studerende heri. Besvarelsen af hjemmeopgaven vil have et omfang af ca. 3 normalsider pr. studerende.
1 times vejledning: Hver gruppe får tildelt en vejleder med særlig indsigt i forbrugeradfærd. Hver gruppe har 1 times vejledning med vejleder i forbindelse med udarbejdelsen af hjemmeopgaven. På vejledningsmødet diskuteres problemformulering og – afgrænsning, opgavens struktur og indhold, anvendelse af teorier/modeller mv. Tidspunktet for vejledningsmødet aftales mellem studerende og vejleder.
Opgaveskrivning: På basis af et forvalgt emne og mødet med vejleder udarbejdes opgaven. 2 timers feedback inkl. vejleders forberedelse: Efter afleveringen af opgaven har hver gruppe 2 timers feedbackmøde med vejleder; dog inklusive vejleders forberedelsestid. Her kan man f.eks. tale om, hvad der er godt i opgaven, hvad der kan udbygges/​reduceres/​forbedres, etc., etc. Tidspunktet for feedback-mødet aftales indbyrdes mellem vejleder og studerende.

(2) Der stilles i slutningen af kurset 1 individuel multiple choice test. Hensigten med testen er, at de studerende kan få en opsummerende status på både deres allerede veletablerede indsigter, og hvor der evt. i særlig grad er behov for at sætte yderligere ind i egen eksamensforberedelse. Testen besvares i klassen; tidspunkt for multiple choice testen oplyses på forelæsningsplanen ved kursets begyndelse.

Der vil ikke blive givet flere forsøg før den ordinære eksamen til at bestå det påkrævede antal obligatoriske aktiviteter. Hvis den studerende ikke har bestået det påkrævede antal obligatoriske aktiviteter eller har været syg, vil den studerende ikke have mulighed for at gå til den ordinære eksamen.

Hvis den studerende forud for re-eksamen stadig mangler godkendelse til det antal obligatoriske aktiviteter og opfylder de betingelser, der er fastsat i studieordningen, er der mulighed for en ekstra opgave.

Den ekstra opgave er en 10-siders hjemmeopgave, der dækker det krævede antal obligatoriske aktiviteter. Hvis den er godkendt, vil den studerende kunne deltage i re-eksamen.
Prøve/delprøver
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål
Fagets formål er at give den studerende en indsigt i teorier om, hvorledes den enkelte forbruger og grupper af forbrugere (f.eks. en familie) efterspørger varer og tjenesteydelser, og i forlængelse heraf sætte den studerende i stand til selv at analysere og beskrive forbrugernes adfærd. Det er endvidere fagets mål at sætte den studerende i stand til at kunne anvende kendskabet til forbrugeradfærd i forhold til virksomhedens øvrige markedsføringsaktiviteter.

Fagets indhold
Enhver beslutning vedrørende markedsføringsaktiviteter er (implicit eller eksplicit) baseret på antagelser om, hvordan relevante forbrugere vil reagere i en given situation. Kendskab til forbrugernes adfærd er derfor vigtig for planlægning af markedsføringen.

Forbrugernes adfærd omhandler køb, brug og bortskaffelse af varer (kortvarige og langvarige goder) og tjenesteydelser. I faget behandles forbrugernes beslutningsprocesser, former for valg mellem forskellige alternativer, faktorer af betydning for disse valg, informationsmodtagelse og -bearbejdning, social indflydelse m.v.

Fagets progression
Forbrugeradfærd er et kerneområde inden for afsætningsøkonomi, og faget har derfor stor sammenhæng med de fleste af linjens andre fag; her iblandt fagene på 1. og 2. semester især "Markedsanalyse" og "Strategisk markedsføringsplanlægning".

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er baseret på forelæsninger med dialog. Det tilstræbes, at forelæsningerne vil have karakter af fysisk tilstedeværelsesundervisning på CBS. Online elementer vil dog kunne forekomme.
Feedback i undervisningen
Gruppehjemmeopgave m/vejledning og feedback. Gruppen får vejledning ifm. udarbejdelse af opgaven og efterfølgende dialogbaseret feedback fra vejleder. Hertil kommer digital test m/feedback. Der gives desuden systematiseret feedback i form af gennemgang og diskussion af tidligere eksamensopgaver, som på forhånd er løst hjemme af de studerende. Feedback gives ud fra fagets indhold og målsætninger.
Studenterarbejdstimer
Forberedelse 126 timer
Undervisning 33 timer
Eksamen 50 timer
Foreløbig litteratur

Michael R. Solomon, Consumer Behaviour: Global Edition, 13 edition, Pearson 2020.                                                                                     
Hertil kommer yderligere undervisningsmaterialer i form af videnskabelige artikler mv.

Sidst opdateret den 07-08-2023