English   Danish

2023/2024  KAN-CJURO1044U  Kandidatspeciale

English Title
Master's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 30 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, MSc
Kursusansvarlig
  • Marie-Louise Holle - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 26-06-2023

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal gennem mono- og tværfaglige analyser kunne løse indviklede problemer relateret til virksomheden, markedet, lovgivning eller samfund, med henblik på at skabe samfundsmæssig vækst og værdi gennem bearbejdning af juridisk og økonomisk data og videnskabelige teorier.

Den studerende skal demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks, tværfaglig problemstilling på kandidatniveau, som rækker ud over niveauet på specialefagene.

Kandidatspecialet skal indeholde lige dele jura og økonomi, såvel kvalitativt som kvantitativt og skal også indeholde en integreret analyse.

Efter at have gennemført kandidatspecialeforløbet skal den studerende kunne:
Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatspecialet og dens indhold.
Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af forskningsspørgsmålene.
Udvælge, bearbejde og argumentere for det valgte problem, teori, data, primære og sekundære kilder.
Forklare afhandlingens overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv.

Indholdskriterier
Karakteren 12 gives, når kandidatspecialet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Kandidatspecialet er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende, og bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur.
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.
  • Kandidatspecialet reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og evt. empiri samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen.
  • Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og empiri.
  • Kandidatspecialet diskuterer de videnskabsteoretiske præmisser, teorierne bygger på, og disse præmissers betydning for, hvilken viden der kan skabes.
  • Kandidatspecialet bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem.
  • Der er lige vægt mellem jura og økonomi og der indgår en integreret analyse.
  • Vejledningens øvrige elementer.
Prøve/delprøver
Kandidatspeciale:
Prøvens ECTS 30
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-3
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Kandidatspecialet udarbejdes af op til tre studerende i fællesskab, og skal have et omfang af maksimum 120 normalsider + evt. bilag for to studerende og 160 sider + evt. bilag for tre studerende.
Skriver man alene må man max. aflevere 80 sider + evt. bilag.
Eksamen er en gruppeeksamen og har en varighed af 90 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse.
Eksamen for én studerende har en varighed på 45 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse.
Opgavetype Kandidatspeciale
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
90 min. pr. gruppe, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk og skal fylde 1 side.
Kandidatspecialet kan også skrives på engelsk. I så fald skal specialets resumé affattes på dansk.

For regler om individuel prøve se studieordningen og my.cbs.dk.
.
Bedømmer(e) To eksaminatorer og en ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge-/omprøve i kandidatafhandlingen.
Såfremt den studerende har afleveret kandidatafhandlingen, men bliver syg til det mundtlige forsvar, arrangeres hurtigst muligt et nyt forsvar på baggrund af den indleverede afhandling.
Består den studerende ikke den ordinære prøve i kandidatafhandlingen, er der brugt et eksamensforsøg. Det er herefter et krav at specialekontrakten skal fornyes, dvs. den studerende skal præcisere sin emneafgrænsning, som skal godkendes på ny af specialekoordinator.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Kandidatspecialet  evalueres i forbindelse med en til kandidatspecialet hørende mundtlig prøve. Bedømmelsens resultat er et udtryk for en helhedsvurdering af det skriftlige kandidatspeciale inkl. resumé, den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne (studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse), idet dog det faglige indhold vægter tungest.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Den studerende udarbejder selvstændigt et skriftligt projekt med mundtlig eksamen; udarbejdelsen af det skriftlige produkt bygger på de færdigheder, som opnås på cand.merc.(jur.)-studiet.

Beskrivelse af undervisningsformer
Der kan afholdes en række speciale-camps, som fungerer som en studiekreds, hvor de studerende på forhånd skriver til underviseren, hvilke emner de ønsker at diskutere inden for en bred vifte af metode, videnskabsteori og kombination af fra og økonomi på specialeniveau
Feedback i undervisningen
Vejledningsmøder og i forbindelse med den mundtlige prøve.
Studenterarbejdstimer
Udarbejdelse af kandidatspeciale m.v. 816 timer
Eksamen 1,5 timer
Sidst opdateret den 26-06-2023