2023/2024 KAN-CSPKO3000U Introduktionskursus for Politisk Kommunikation og Ledelse
English Title | |
Introductory Course in Political Communication and Management |
Kursusinformation |
|
Sprog | Dansk |
Kursets ECTS | 2,5 ECTS |
Type | Obligatorisk |
Niveau | Kandidat |
Varighed | Et semester |
Starttidspunkt | Efterår |
Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
Studienævn |
Studienævnet for cand.soc.
|
Kursusansvarlig | |
|
|
Primære fagområder | |
|
|
Undervisningsformer | |
|
|
Sidst opdateret den 26-06-2023 |
Relevante links |
Læringsmål | ||||
Introduktionskursus i Politisk Kommunikation og
Ledelse:
|
||||
Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||
Bemærk at prøven i faget samtidig er en prøve i fagene "Organisation & Ledelse som Kommunikation" og "Projekt om ledelse i den flerstemmede organisation", hvorfor at tilmelding til faget forudsætter at man også er tilmeldt fagene "Organisation & Ledelse som Kommunikation" og "Projekt om ledelse i den flerstemmede organisation". | ||||
Prøve/delprøver | ||||
Faget har fælles prøver med | ||||
KAN-CSPKO1054U | ||||
Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||
Introduktionskursus i Politisk Kommunikation og Ledelse:
|
||||
Beskrivelse af undervisningsformer | ||||
Introduktionsforløbet ligger i uge 35.
Kurset består af fem hele dage. Dag et introducerer hele PKL og afsluttes med en fællesdiskussion af aktuelle problemstillinger om politisk kommunikation og ledelse. Denne fællesdiskussion indledes med et oplæg fra et folketingsmedlem, typisk en minister eller tidligere minister. Dag to handler om at iagttage iagttagelser, dag tre om kommunikationsbegrebet, dag fire om politik, og dag fem om ledelse. Dag to, tre, og fire er fortrinsvis organiseret sådan at formiddagen består af forelæsninger og eftermiddagen af øvelser med feedback og feedforward. Dag fem er om ledelse. Efter en forelæsning omkring udviklingen i betingelserne for offentlig og politisk ledelse afholdes en paneldebat med repræsentanter for vores aftagere. Her lægges op til at kurset såvel som hele det kommende semesters læringsmål kan diskuteres i forhold til de kompetencer og ledelsesproblemstillinger aftagerne kan få øje på. Det er altså en feedbackform, der giver mulighed for at oscillere mellem den teori de studerende er blevet præsenteret for og den praksis teorierne siden skal virke i. |
||||
Feedback i undervisningen | ||||
Der er omfattende og forskelligartede feedback
former indarbejdet i kursets tilrettelæggelse:
1) Fællesdiskussion af aktuelle problemstillinger om politisk kommunikation og ledelse, der indledes med et oplæg fra et folketingsmedlem, typisk en minister eller tidligere minister. 2) Dag to til fire er fortrinsvis organiseret sådan at formiddagen består af forelæsninger og eftermiddagen af øvelser med feedback og feedforward. 3) Dag fem afholdes en paneldebat med repræsentanter for vores aftagere. Her lægges op til at kurset såvel som hele det kommende semesters læringsmål kan diskuteres i forhold til de kompetencer og ledelsesproblemstillinger aftagerne kan få øje på. Det er altså en feedbackform, der giver mulighed for at oscillere mellem den teori de studerende er blevet præsenteret for og den praksis teorierne siden skal virke i. Paneldebatten efterfølges af processer omkring mulige ledelsesproblemstillinger de studerende ser de måske kunne tænke sig af arbejde videre med. |
||||
Studenterarbejdstimer | ||||
|
||||
Foreløbig litteratur | ||||
Litteratur Bøger:
Litteratur kompendium:
Bourdieu, P. 2005: "Hvorfor samfundsvidenskaberne bør gøre sig selv til genstandsområde" i Viden om viden og refleksivitet, s. 137-149. Luhmann, N. 1996: "On the scientific context of the concept of communication", in Social Science Information, 257-267. Foucault, M. 1970: "Diskurs og diskontinuitet", i Peter Madsen (red.): Strukturalisme, Rhodos. Niels Åkerstrøm Andersen (2008): ”Velfærdsledelse – diagnoser og udfordringer” i Sløk, Camilla & Villadsen, Kaspar: (red.) Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat, Hans Reitzels Forlag, København, s. 33-69. |