• Identificere og forklare begreber og teorier i Ledelsesfilosofi
• Demonstrere hvordan fagets begreber og teorier kan anvendes i egen organisation eller anden valgt empirisk kontekst
• Evaluere/reflektere over begrebernes og teoriernes relevans samt anvendelighed

Dette fag er baseret på den indsigt, at spørgsmålet ”Hvordan leder man?” allerede er filosofisk, fordi det ikke kan besvares, uden at man konfronteres med nogle meget vanskelige spørgsmål. Sådanne spørgsmål omfatter for det første det metafysiske og normative spørgsmål om, hvordan ledelse ideelt set skal se ud. For det andet det eksistentielle spørgsmål om, hvad formålet med vores tilværelse og dermed muligvis også vores ledelse er. For det tredje det etiske spørgsmål om, hvordan vi bør forholde os selv og til andre, og hvordan ansvarlig ledelse ser ud.

Platons tilgang til ledelse var at spørge, hvordan ledelse ideelt set ser ud. Vi vil overveje hans svar ved at læse nogle af de mest berømte sider i filosofien, nemlig hans allegori om hulen. Vi undersøger, hvordan hans svar ræsonnerer med en moderne forståelse af karismatisk lederskab, med Elon Musk som et nutidigt eksempel. Vores læsning af Platon vil desuden guide os til at reflektere over andre ledelsesidealer, der er tilgængelige i vores kultur, og til at spørge, hvilke ledelsesidealer du selv som leder sætter højt.

Middelalderfilosoffen Machiavelli havde en meget anderledes tilgang til ledelse. Den karakteriseres ofte som "realistisk". Hans centrale spørgsmål var: Hvad skal ledere egentlig gøre for at få magt? Dette spørgsmål er ikke mindre relevant i dag og det kan hjælpe os med at slå bro over de kløfter, som vi oplever mellem ledelse i praksis og vores ledelsesidealer.

Allerede for næsten to hundrede år siden mente Søren Kierkegaard, at tiderne var ekstremt omskiftelige. Det betød for den danske filosof, at det moderne menneske konstant blev konfronteret med nødvendigheden af at træffe flere og flere valg, men samtidigt have færre og færre navigationspunkter. For lederen er det at vælge dagligdag, men selve det ’at vælge’ er for Kierkegaard den alvorligste og fineste evne, mennesket har. Den grunder sig ikke i dette og hint valg, men i det store Enten-Eller, i hvilket mennesket skal vælge sig selv. Dette valg åbner for ’hjertets renhed at ville ét’, det fokuserede engagement i sagen og i de andre mennesker, medarbejderne. Det åbner også for ethvert valg og beslutnings etiske perspektiv, uden hvilket man ikke kan være leder i dag. Sådan ser grundlaget for eksistentiel ledelse ud.

Med Kierkegaard-læseren Hannah Arendt føres vi ind i nutidens rum. Menneskets aktiviteter deler Arendt op i arbejde, fremstilling og handling, og nutidens rum er, for den tysk-jødiske filosof, druknet i arbejde og fremstilling. Vores forbrug og produktion er så omfattende, at det egentlige menneskelige, nemlig den frie handling, bliver marginaliseret. Selv som leder kan du opleve, at du ikke handler frit, og at du derfor måske ligeså godt kan blive erstattet af kunstig maskin-intelligens. Men derved ville vi tabe vores handlekraft og vi ville ikke længere have brug for den for Arendt vigtigste, menneskelige karakter, nemlig vores mod. Hvem er, kort sagt, den modige leder?

For Byung-Chul Han bliver det, slutteligt, centralt for ledelse at håndtere og kritisk reflektere over digitalisering og vores omgang med teknologi. I det Han kalder ”træthedssamfundet” skal balancen mellem den digitale og den analoge praksis hele tiden justeres, understøttet af nyere forskning, der peger på mobiltelefoner og skærme som medvirkende årsager til stress og burn out. Disse patologier hører til nutidens absolut største ledelsesudfordringer.

Dette fag vil ikke løse samtlige de organisatoriske og personlige udfordringer, du står overfor som leder, men filosofien vil bidrage til at du kan få et nyt perspektiv på dem og derfor få nye måder at handle på. Som en filosof engang sagde: "Filosofi er aldrig et hus, det er altid en byggeplads". Med dette fag inviterer vi dig med ind på denne byggeplads for sammen med os at bruge de værktøjer, som filosofien tilbyder, til at gentænke og forandre dit eget lederskab. Sådanne forandringer har betydning for, hvordan du forholder dig til dine kolleger, hvordan dit lederskab er indlejret i dit daglige liv, og hvordan du forholder dig til fremtiden.