Permalink
2024/2025 BA-BFILO2240U Argumentationsteori
| English Title | |
| Argumentation Theory |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Obligatorisk |
| Niveau | Bachelor |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Forår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Studienævn |
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi,
BSc
|
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 25-06-2024 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af aktiviteter | ||||||||||||||||||||||||
|
Fremlæggelse(r):
Den studerende skal i grupper af ca. 5, deltage i mindst to
mundlige fremlæggelser inden for fagets pensum, der vil til nogen
af fremlæggelse også skulle udarbejdes skriftligt materale af de
studerende
Peer review:
Det forventes at alle studerende deltager aktivt i peer review af
fagets fremlæggelser og det skriftlig materiale
|
||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
|
Argumentationsteorifaget har til formål at bidrage til de studerendes teoretiske forståelse af argumentation som kollektiv deliberation, samt at udvikle deres evne til at indgå i kollektive deliberative rum. Den filosofiske og videnskabelige tradition er, fra Platon og frem, baseret på ideen om kollektiv deliberation som en form for ideal samfundsinstans. Det er gennem kollektiv deliberation, at vi sikrer os at videnskab adskiller sig fra personlig holdning og overtro. Politisk og moralsk set er det via argumentation forstået som kollektiv deliberation, at vi går fra at overtale til at overbevise hinanden; fra et spørgsmål om retorik og magt, til et spørgsmål om, hvad der er velbegrundet ud fra fælles indsigt i det gode og det sande.
Fagets formål er dermed at introducere de studerende til de filosofiske principper bag det kollektive deliberative fællesskab som en ideel menneskelig kommunikationsform, samt at udforske de empiriske betingelser, der kræves for at muliggøre at argumentation fungerer som kollektiv deliberation. Faget vil opøve de studerendes kompetencer til sagligt at indgå i både akademiske, erhvervsmæssige, samt demokratiske samtaler. Det vil også være et nyttigt fag i forhold til at forberede de studerende på at udvikle et konsistent og overbevisende argument i deres BA-projekt.
Faget er opdelt i tre overordnede emner. Første emne præsenterer de normative idealer som strukturerer kollektiv deliberation, samt de abstrakte antagelser disse idealer hviler på. Næste emne omhandler den argumentative praksis som muliggør, at man stræber mod disse idealer. Det sidste emne præsenterer eksempler på en serie empiriske betingelser, som kan underminere muligheden for at praktisere kollektiv deliberation i et forum. Her vil vi problematisere ting som politisk debatkultur, uenighed om videnskaben autoritet, samt moderne medier og teknologier, så som chatGPTs, indflydelse på kollektive deliberative rum. |
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
| Undervisningen vil primært være struktureret omkring samlet klassediskussion af forlæsningstemaet. Hver undervisningsgang vil slutte med en præsentation af emnet for næste undervisningsgang. De studerende skal herefter læse den tilhørende tekst med fokus på, hvordan den forholder sig til dette specifikke emne, samt forholde sig til hvordan dette emne kan illustreres i konkrete nutidige kommunikative fora. Næste forelæsningsgang vil herefter diskutere dette emne bredere, men med udgangspunkt i overvejelserne fra teksten, samt kritisk diskussion af disse pointer. | ||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Selve undervisningen vil være stuktureret som en
diskussion af lektionens emne, samt den illustrerende tekst. Hermed
leverer hver undervisningsgang mulighed for direkte spørgmål til og
feedback fra underviseren.
Ydermere er undervisningen to gange i løbet af semesteret centreret omkring elevpræsentationer af to sider af en samtidig debat. Den første gang vil dette være en skriftlig præsentation, den næste gang en mundlig. Hver enkelt studerende skal bidrage til mindst en præsentation, som enten præsentator eller feedback giver. De studerende for dermed mulighed for få og levere peer-feedback som del af disse øvelser. |
||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|
Forelæsning:
Idealerne for kollektiv deliberation 1. Kollektiv deliberation: Fri tanke i forhold til retorik og magt. 2. Ytringsfrihed som epistemisk redskab - Mill 3. Den deliberative personlighed: Platon 4. Objekvtiv sandhed som fælles ideal: McDowell.
Den kollektive deliberative praksis: 5. Etablering af fællespræmisser: Husserl om livsverdenen forrang. 6. Reasonability eller Rationality som ideal: Rawls fælleskab og uenighed. 7. Hvem har bevisbyrden: Jim Pryor - samt skriftlig debat 8. Mistroens Hermeneutik: Gadamer
Empirisk udfordringer for kollektiv deliberation 9: Sandhedens rolle i politisk debat: Arendt 10. Kan man forsvare videnskabens autoritet: Rorty 11: Udfordringsresistente synspunkter: Fake news, religion og konspirationsteorier: Cassam -samt mundtlig debat: 12: Teknologien som formidler af debat: Chat-gpt, Forum diskussioner: Habermas |
||||||||||||||||||||||||