English   Danish

2024/2025  BA-BJURO1051U  Bachelorprojekt

English Title
Bachelor's Thesis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Fjerde quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, BSc
Kursusansvarlig
  • Sarah Maria Denta - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 28-06-2024

Relevante links

Læringsmål
Den studerende skal udvise forståelse for behandling af juridisk og økonomisk data fra regulering, herunder dansk- og EU regulering, retspraksis, sædvaner og principper samt kvantitative og kvalitative økonomiske kilder.

Den studerende skal vise dybdegående forståelse af markedet, organisationen og virksomheden gennem de juridiske, økonomiske og tværfaglige analyser.

Den studerende skal have dybdegående kendskab til profit maksimering, optimalitet, samfundsefficiens samt lovgivningens rammer og muligheder. Denne viden skal kunne anvendes i reflekterende analyser, og den studerende skal kunne demonstrere færdigheder og evner til at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks, juridisk, økonomisk og tværfaglig problemstilling, som rækker ud over niveauet på fagene på bacheloruddannelsen.

Efter at have gennemført bachelorafhandlingsforløbet skal den studerende kunne:
Formulere et problem som kan styre og strukturere arbejdet med bachelorprojektet og dens indhold.
Udarbejde et sammenhængende og problemorienteret bachelorprojekt indeholdende jura, økonomi og integration.
Bearbejde den viden som de(n) studerende opnår ved at undersøge problemet.
Forklare, anvende og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af bachelorprojektets spørgsmål og ved løsningen af problemet.
Udvælge, bearbejde og argumentere for relevansen af den valgte teori, som bruges til formulering af problem, analyser og konklusion.
Udvælge, bearbejde og forklare de primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Argumentere ud fra faglige termer der bruges i forbindelse med besvarelse afhandlingens problemer.
Karakteren 12 gives, når projektet på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:
  • Afhandlingen er styret af en problemformulering der er relevant for Ha (jur) uddannelsen og udviklet/udarbejdet af de(n) studerende. Problemformuleringen skal indeholde et reelt problem.
  • Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen.
  • Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition, analyser og konklusion.
  • Der er dokumentation, diskussion og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår).
  • Afhandlingen skal udarbejdes med udgangspunkt i relevante forskningslitteratur for emnet.
  • Afhandlingen indeholder lige dele af jura og økonomi, og indeholder en integreret analyse. Afhandlingen udviser dybdegående kendskab til og anvendelse af data, metode, teori og evt. empiri.
  • Overholder CBS´s regler vedrørende formalia samt Ha (jur)´s bachelor vejledning, Afhandlingen skal indeholder et resume på engelsk
Prøve/delprøver
Bachelorprojekt:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-3
Omfang af skriftligt produkt Max. 70 sider
Bachelorprojektet udarbejdes individuelt eller i grupper bestående af 2 eller 3 studerende.
1 studerende: 40 normalsider.
2 studerende: 60 normalsider.
3 studerende: 70 normalsider.
Opgavetype Bachelorprojekt
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala

Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, dog vægter det faglige indhold tungest.
Bestemmelser vedrørende resuméet Bachelorprojektet skal indeholde et resumé af projektet udfærdiget på engelsk, jf. studienævnets retningslinjer. Resuméet indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Bedømmer(e) To eksaminatorer og en ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis bachelorprojektet bedømmes med 00 eller -3 skal der indleveres et omarbejdet projekt til bedømmelse til syge/omprøven. Studerende der dumper, har ret til yderligere vejledning i forbindelse med omarbejdelse af projektet. Den studerende skal selv tilmelde sig reeksamen.
Hvis en studerende er syg under hele projektforløbet, har vedkommende ret til at indlevere et projekt til bedømmelse snarest mulig efter den ordinære prøve, det vil normalt sige forud for næste semesters begyndelse.
Hvis en studerende er syg på dagen for den mundtlig prøve, afholdes der en mundtlig prøve snarest muligt efter den ordinære eksamen, det vil normalt sige forud for næste semesters begyndelse. Såfremt projektet er udarbejdet af to studerende, afholdes den ordinære eksamen på vanlig vis for den anden studerende.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den individuel eksamen er på 30 min. inkl. votering, karaktergivning og begrundelse for karakter.

Gruppeeksamen med to studerende har en varighed af 45 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse.

Gruppeeksamen med tre studerende har en varighed og 60 minutter inkl. votering, karaktergivning og begrundelse.

 

Bedømmelsen er den/de studerende er baseret på en samlet vurdering af det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset gennemgår de overordnede krav til gennemførelse af bachelor projektet på Ha (jur). De studerende bliver oplyst om vejlederne og brug af disse. De studerende får redeskaber til brug i bachelorprocessen, herunder overordnet metode, kildesøgning og skrivevaner. Der arbejdes også med den integreret del af bachelorprojektet. 


Undervisningen er baseret på tilstedeværelsesundervisning. Der er i kurset indlagt små øvelser, hvor de studerende arbejder med deres egne emner og problemstillinger. For at få det optimale ud af tilstedeværelsesundervisningen forventes det, at de studerende deltager aktivt i undervisningen. De studerende opfordres til løbende at byde ind med spørgsmål, så alle eventuelle tvivlsspørgsmål er besvaret, inden de studerende går ind i deres sidste skrive fase. 

 

Formålet med kurset er at give de studerende et godt fælles udgangspunkt for udarbejdelse af deres bachelor opgave.

 

 

Beskrivelse af undervisningsformer
I februar afholdes en introduktionsforelæsning til bachelorprojektet. Her bliver de studerende præsenteret for selve bachelorprocessen, herunder krav og tidshorisont for valg af emne og vejledere. I april afholdes der forelæsninger, hvor overordnet metode gennemgås, og der er mulighed for at afklare generelle spørgsmål.
De studerende skal lave små øvelser relateret til deres bachelorprojekt.
Der opfordres til at de studerende deltager aktivt og stiller spørgsmål i plenum. Der er i kurset også indlagt tid til individuelle spørgsmål. 
Projektet skrives bistået af en økonomisk- og juridisk vejleder.
Feedback i undervisningen
De studerende modtager feedback på tre forskellige måder.
- I undervisningen får de studerende mulighed for at arbejde med læringsmålene samt bachelorprojektets problemformulering. De studerende modtager feedback fra underviseren via brug af Slido i undervisningen, samt mulighed for individuelle spørgsmål og svar på deres konkrete projekt.
- I kurset er der indlagt øvelser. En del af disse øvelser er, at de studerende skal give feedback på hinandens arbejde, tanker og proces.
- De studerende modtager feedback ved alle vejledningsmøder samt i forbindelse med den mundtlige prøve

Studenterarbejdstimer
Forelæsning 4 timer
Projekt udarbejdelse m.v. 408 timer
Sidst opdateret den 28-06-2024