Læringsmål |
Eksamen er en fællesprøve med 'Beslutning,
risiko og usikkerhed" (BRU). De syv første læringsmål
relaterer til denne kursus og de fire sidste til BRU.
Ved fagets afslutning, skal den studerende kunne:
- Udarbejde en problemformulering, der har relevans for
projektledelse
- Integrere teori fra flere fag og anvende dem på en empirisk
case, for at identificere og argumentere for en
problemstilling
- Anvende og reflektere over anvendte dataindsamlingsmetoder
- Redegøre for og diskutere relevante teorier fra flere fag, der
findes relevante i besvarelsen af den valgte problemstilling
- Udføre og præsentere en empirisk analyse, guidet af
problemformulering og dataanalysemetoder
- Give et svar på problemformuleringen og bruge teorier til at
diskutere svarets teoretiske og praktiske implikationer i relation
til identificeret problemstilling
- Anvende, redegøre for og reflektere over
projektstyringsværktøjer anvendt i eget projekt
- Analysere udfordringerne ved at træffe beslutninger i en
ambivalent, usikker og kompleks verden
- Forklare, kontrastere og vurdere beslutningsmodeller fra
kognitive og adfærdsmæssige studier og fra
organisationsstudier
- Anvende forskellige beslutningsmodeller for at forbedre vores
forståelse af projektbeslutninger
- Evaluere rationaliteten af
projektbeslutninger
|
Forudsætninger for at deltage i kurset |
Bemærk at prøven i faget samtidig er en prøve i
faget 'Beslutning, risiko og usikkerhed', hvorfor
tilmelding til faget forudsætter, at man også er tilmeldt faget
'Beslutning, risiko og usikkerhed'. |
Forudsætninger for indstilling til prøven
(aktiviteter i undervisningsperioden) |
Antal obligatoriske
aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i
studieordningen): 1
Obligatoriske
hjemmeopgaver
Den obligatoriske godkendelsesaktivitet i faget Beslutning, risiko
og usikkerheder skal være godkendt inden eksamen i Beslutning,
risiko og usikkerhed - Metode, projektstyringsværktøjer og
tværfagligt 1. års projekt.
|
Prøve/delprøver |
Beslutning,
risiko og usikkerhed - Metode, projektstyringsværktøjer og
tværfagligt 1. års projekt:
|
Prøvens
ECTS |
15 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
3-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 40 sider |
|
Hvis 5 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 4 studerende i gruppen er max antal sider 40
Hvis 3 studerende i gruppen er max antal sider 30
I særtilfælde hvor der dispenseres fra gruppestørrelsen gælder det,
at én studerende har maksimalt 15 sider til rådighed og gruppe på 2
har maksimalt har 20 sider til rådighed. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Udlevering af opgave |
Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt.
guidelines |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i
udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport til den ordinære
eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på
baggrund af genindlevering af den oprindelige projektrapport.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den
skriftlige projektrapport på grund af sygdom eller anden årsag,
skal den studerende udarbejde en projektrapport individuelt på max
15 sider og deltage i den efterfølgende mundtlige sygeprøve på
basis af denne projektrapport.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige
projektrapport til den ordinære eksamen, men ikke bestået ved den
mundtlige prøve afvikles omprøven på basis af genindlevering af den
oprindelige projektrapport. Den studerende kan dog vælge at
indlevere en ny individuelt udarbejdet rapport på max 15 sider.
Hvis hele gruppen dumper, så skal gruppen indlevere en revideret
rapport.
NB. Det skal tydeligt fremgå på forsiden om projektrapporten er
identisk med det indleverede til den ordinære eksamen, er revideret
eller et nyt produkt.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Den studerendes præsentation ved eksamen er 3 min pr. studerende
pr. gruppe.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Dette kursus har et todelt fokus.
For det første handler kurset om at træne de studerende i at
producere akademisk viden om projektledelsesrelevante
problemstillinger og at arbejde systematisk med forsknings- og
undersøgelsesmetoder, med særligt fokus på kvalitative interviews
og dokumentstudier. Faget rummer træning i at formulere en
problemstilling og designe en kvalitativ interviewundersøgelse, som
hjælper med at besvare den specifikke problemstilling. I faget
indgår der et skriftligt gruppeprojekt, 1. årsprojektet. For at
lave 1. årsprojektet skal de studerende anvende kvalitative
interviews og dokumentstudier til at samle data om et konkret
projekt i en selvvalgt caseorganisation. I dataanalysen bruger
gruppen teorier fra faget ”Beslutning, risiko og usikkerhed” samt
fra et eller flere af følgende fag: Organisationsteori,
Grundlæggende projektledelse eller Ledelse af teams og
processer.
For det andet får de studerende i dette fag en mulighed for at
afprøve projektstyringsværktøjer, som er blevet introduceret i
andre fag. Dermed får de studerende dybere indsigt i karakteren af
sådanne værktøjer og de muligheder og begrænsninger, deres
anvendelse fremkalder. De studerende vælger derfor mindst ét af
værktøjerne og implementerer det i styringen af deres eget 1. års
projekt. Refleksioner over anvendelsen af det valgte værktøj
indgår i det skriftlige gruppeprojekt og eksamen.
Undervisningen sker via forelæsninger og workshops. Workshops
bruger i forskellige omfang blended learning for at øge
peer-review feedback og stimulere metodiske diskussioner om hvordan
man formulerer akademiske argument, skriver en akademisk
opgave og udvikler et godt kvalitativt
forskningsdesign.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Faget fokuserer på et skriftligt gruppeprojekt,
1. årsprojekt, som skal indeholde en analyse af et selvvalgt
projekt. Hver gruppe får tildelt en vejleder til dette
projektforløb.
Faget indeholder desuden forelæsninger & workshops om
projektarbejde og kvalitative metoder. |
Feedback i undervisningen |
Feedback bliver primært givet i forbindelse med
vejledning og workshops.
Sproget i undervisningen kan veksle mellem svensk, dansk og
engelsk. |
Studenterarbejdstimer |
Undervisning og vejledning |
20 timer |
Forberedelse til undervisning |
36 timer |
Projektarbejde i grupper |
120 timer |
Eksamen |
30 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Pensumlitteratur
Ingemann, J. Holm., Kjeldsen, L., Nørup, I. & Rasmussen,
S. (2022). Kvalitative undersøgelser i praksis. Viden
om mennesker og samfund. (2. udgave.). Samfundslitteratur.
Plus et antal tekster i tilgængelige i kursets Canvasrum.
Anbefalet litteratur (ikke pensum, men gode
opslagsbøger i processen)
Rienecker, L. og P. Stray Jørgesen (2012). Den gode opgave.
Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave.
Samfundslitteratur.
Bitsch Olsen, P. og K. Pedersen (red.). Problemorienteret
projektarbejde – en værktøjsbog. 4. udgave. Samfundslitteratur
Justesen, L., & Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative
metoder i organisations-og ledelsesstudier. Hans Reitzels
Forlag.
|