Læringsmål |
- Redegøre for og sammenligne forskellige videnskabsteoretiske
perspektiver
- Redegøre for og diskutere forskellige kvalitative metoder
- Redegøre for og diskutere sammenhæng mellem videnskabsteori og
metodevalg
- Redegøre for og diskutere videnskabelige kvalitetskriterier
koblet til problemformulering, metodevalg og videnskabsteoretisk
position.
- At kunne anvende en af de præsenterede kvalitative metoder og
diskutere den valgte metode i forhold til problemformulering,
videnskabsteoretisk perspektiv, alternative metoder, valg af
undersøgelsesdesign og kvalitetskriterier.
- At kunne forstå, forklare og anvende væsentlige
videnskabsteoretiske og metodiske begreber fra
pensum.
|
Prøve/delprøver |
Videnskabsteori og metode:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om
prøveformer. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 10 sider |
|
Grupper på 2-5 studerende: max. 10 sider.
Studerende som skriver bachelorprojekt alene kan skrive opgaven
alene, men vi anbefaler at studerende som skriver bachelorprojekt
alene går sammen med én anden, som skriver alene eller med en anden
gruppe indenfor samme øvelseshold.
Dog max 2-5 studerende.
**Vær opmærksom på at for studerende som har bestået begge fag
”Ledelse af innovationsprojekter og Entrepreneurship projekt –
Tværfagligt 2. årsprojekt” afvikles eksamen efter de tidligere
prøvevilkår i kursusbeskrivelsen for 2023/2024, da prøven skal
afvikles med ekstern censur. Vær opmærksom på dette ved
gruppedannelse.
Kursusbeskrivelsen fra 2023/2024:
https://kursuskatalog.cbs.dk/2023-2024/BA-BPROO2090U.aspx |
Opgavetype |
Seminaropgave |
Udlevering af opgave |
Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt.
guidelines |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
10 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
En eksaminator |
Eksamensperiode |
Forår |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Prøven afvikles som en mundtlig
prøve på baggrund af skriftligt produkt med eksaminator og
bi-eksaminator.
For studerende som har haft ekstern censur til den ordinære
eksamen, skal også have ekstern censur til syge/omprøven.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af gruppens opgaven til
den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve,
afvikles sygeprøven på baggrund af genindlevering af den
oprindelige opgave. Den studerende eksamineres individuelt i 20
min.
Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af opgaven på
grund af sygdom eller anden årsag, kan den studerende deltage i den
mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende inden for en nærmere fastsat
frist indleverer en individuelt udarbejdet synopsis på maks. 5
sider, med samme indhold som den ordinære prøve. Den studerende
eksamineres individuelt i 20 min.
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af opgaven til den
ordinære eksamen, men ikke bestået ved den mundtlige prøve,
afvikles omprøven på baggrund af en ny individuelt udarbejdet
synopsis på maks. 5 sider, med samme indhold som den ordinære
prøve. Den studerende eksamineres individuelt i 20 min. Den
studerende har dog mulighed for at benytte det data (interviews,
observationer, dokumenter eller surveys), som blev indsamlet og
behandlet i forbindelse med den oprindelige
seminaropgave.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Den mundtlige prøve afvikles som et seminar, hvor gruppen
fremlægger deres opgave og giver feedback på en anden gruppes
opgave, efterfulgt af en dialog, der tager afsæt i de
videnskabsteoretiske perspektiver og metoder, der undervises i på
kurset.
Seminaropgaven skrives i grupper af 2-5 studerende.
Seminaropgaven skal tage udgangspunkt i en konkret metodisk øvelse
i form af en datasamling, som gruppen udfører sammen. Opgaven skal
herefter inddrage relevante metodiske og videnskabsteoretiske
temaer fra pensum, samt redegøre for og diskutere de metodiske og
videnskabsteoretiske valg der er truffet. Ved aflevering af opgaven
vedlægges der som bilag alt efter valg af metode: transskriberede
interviews inkl. interviewguide, observationsnoter eller kopi af et
kodet dokumentmateriale.
Studerende som skriver bachelorprojekt alene, kan skrive opgaven
alene, men vi anbefaler at studerende som skriver bachelorprojekt
alene, går sammen med mindst én anden, som skriver alene eller med
en anden gruppe. En gruppe kan dog max. være på 5 studerende og
skal være indskrevet på samme øvelseshold.
Seminaret foregår ved, at gruppen fremlægger sin opgave og giver
peer feedback på en anden gruppes opgave. Fremlæggelse og peer
feedback gennemføres på en sådan måde, at individuel bedømmelse er
muligt. Ved seminaret deltager en eksaminator, der kan stille
supplerende spørgsmål i opgaven, fagets pensum og fagets
læringsmål.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formålet med kurset er at den studerende bliver i stand til at
arbejde systematisk og reflekteret med kvalitativ videnskabsteori
og metode, samt sammenhængen mellem disse. Den studerende vil blive
præsenteret for forskellige videnskabsteoretiske perspektiver,
herunder f.eks. positivisme, fænomenologi, konstruktivisme og
pragmatisme. Desuden vil den studerende blive præsenteret for de
væsentlige kvalitative samfundsvidenskabelige forskningsmetoder,
herunder kvalitative forskningsinterview, dokumentanalyse og
observationsstudier.
Den studerende lærer at foretage informerede valg, når en
problemstilling skal omsættes videnskabsteoretisk og metodisk,
således at der skabes sammenhæng disse. Fagets styrke består i dets
nære kobling til praksis. Det vil sige at det tager udgangspunkt i
de almindelige metodiske og videnskabsteoretiske udfordringer, som
de studerende kan komme ud for i gennemførelse og skrivning af
videnskabelig funderede opgaver, f.eks.deres
bachelor-projekt.
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Undervisningen foregår som en vekselvirkning
mellem forelæsninger, metodeworkshops. Forelæsningerne behandler
her primært de videnskabsteoretiske perspektiver, mens der på
metodeworkshops arbejdes med de konkrete metoder. Desuden er der
indlagt feedback øvelser, hvor de studerende løbende i grupper
udarbejder mindre skriftlige produkter knyttet særligt til
metodedelen af faget, samt forpligter sig på at give feedback til
deres medstuderende.
I formidlingen af de videnskabsteoretiske perspektiver og de
forskellige metoder er der stort fokus på anvendelsesorientering,
og de studerende får mulighed for at afprøve metoderne i kortere
case-baserede øvelser. Herudover får de studerende mulighed for at
gå mere i dybden med dele af fagets pensum, idet de til brug for
deres opgave-skrivning skal vælge et videnskabsteoretisk perspektiv
samt en samfundsvidenskabelig metode til udførelse af en mindre
empiriindsamling i grupper. |
Feedback i undervisningen |
De studerende modtager igennem faget løbende
feedback på deres arbejde fra medstuderende og holdundervisere. Det
forventes at de studerende er aktivt deltagende i
feedbackaktiviteterne. |
Studenterarbejdstimer |
Forelæsninger og workshops |
34 timer |
Forberedelse til undervisning og online/feedback øvelser |
100 timer |
Synopsisskrivning og eksamensforberedelse |
72 timer |
|
Foreløbig litteratur |
De studerende skal anskaffe sig følgende grundbog:
- Egholm, L. (2014): Videnskabsteori: Perspektiver på
Organisationer og Samfund. København: Hans Reitzels
Forlag
Grundbogen vil blive suppleret med et kompendium indeholdende en
række artikler, herunder særligt metode-litteratur og eksempler på
ledelses- og organisationsstudier skrevet ud fra forskellige
videnskabsteoretiske perspektiver og med brug af forskellige
metoder (se undervisningsplan).
|