English   Danish

2024/2025  BA-BPSYO1106U  Personlighedspsykologi

English Title
Personality Psychology

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 4 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Annemette Kjærgaard - Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC)
Primære fagområder
  • Organisational behaviour/Organisational behaviour
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 24-06-2024

Relevante links

Læringsmål
De studerende skal ved prøven kunne:
  • Redegøre for og demonstrere detaljeret faglig viden om grundlæggende personlighedspsykologiske teorier og begreber inden for fagets temaområde.
  • Analysere en konkret problemstilling ved at anvende forskellige personlighedspsykologiske teorier.
  • Kritisk diskutere og sammenligne forskellige teoretiske perspektiver på hvad personlighed er og hvordan den formes.
  • Udarbejde en sammenhængende projektrapport i klart sprog med anvendelse af referencer til fagets litteratur.
  • Reflektere over hvordan man deltager i gruppearbejdet og håndterer de forskelligheder og uenigheder der måtte opstå.
  • Give og modtage konstruktiv peer-to-peer feedback på skriftligt oplæg og reflektere og læring på baggrund af feedback.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Ingen forudsætninger påkrævet
Prøve/delprøver
Personlighedspsykologi:
Prøvens ECTS 4
Prøveform Aktiv undervisningsdeltagelse

Dette fag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen, hvor det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte studerendes deltagelse i undervisningsaktiviteterne vurderes om læringsmålene for kurset er tilfredsstillende opfyldt og kurset kan betragtes som bestået. Den enkelte studerendes deltagelse bedømmes alene af underviseren.
Den studerende skal deltage i Opgave(r), Peer review
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået
Bedømmer(e) Bedømmes alene af underviseren
Eksamensperiode Efterår og Efterår, Aflevering af opgave i uge 43 samt deltagelse i feedback workshop i uge 46.
Syge-/omprøve Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Omfang af skriftligt produkt: Max. 15 sider
Opgavetype: Opgavebesvarelse
Varighed: Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Beskrivelse af aktiviteter
Opgave(r): Skriftlig gruppeopgave på max 10 sider
Peer review: Peer review foregår i grupper. Hver gruppe bliver parret med en anden gruppe og skal give feedback på den anden gruppes skriftlige opgave.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

På dette fag præsenteres de studerende for Personlighedspsykologi, som er en hovedretning indenfor psykologien. Hovedvægten lægges på at de studerende tilegner sig viden om og detaljeret faglig indsigt i personlighedspsykologiens vigtigste teorier og emner. Undervisningen i Personlighedspsykologi beskæftiger sig med forskellige teoretiske perspektiver på hvad der gør os til dem, vi er.

 

Faget præsenterer grundlæggende teorier om personlighedstræk, samt behavioristiske, kognitive og psykodynamiske forståelser af personligheden, men også mere kritiske tilgange til identitet og selvet og forståelser af personligheden som socialt konstrueret. Faget træner de studerendes analytiske evner til at anvende forskellige personlighedspsykologiske teorier på en række cases. De studerende tilskyndes til kritiske tænkning ved at øve sig i at sammenligne de forskellige teoretiske perspektiver i forhold til bestemte opmærksomhedspunkter.

Derudover lærer de studerende en mere refleksiv tilgang til at forstå menneskelig adfærd, som også omfatter at kunne forholde sig til kompleksitet i den organisatoriske kontekst og tage hensyn til etiske dilemmaer.

 

Forelæsningerne foregår overvejende på campus med enkelte teamer understøttet af Panopto-videoer. Derudover suppleres med online elementer blandt andet en online personlighedstest og en quiz. Alle øvelsesgange foregår på campus og vil omhandle analytisk casearbejde, arbejde med opgavespørgsmål fra videoer, opsamling på online quiz, diskussion af personlighedstest inklusiv etiske overvejelser samt peer feedback.

 

Læse- notatworkshops foregår på campus.

Beskrivelse af undervisningsformer
Kursets udgangspunkt er aktiv, inddragende undervisning hvor de studerende inddrages mest mulig i læreprocessen. Der inddrages forskellige undervisningsformer
inklusive forelæsninger, øvelseshold, læse- notatworkshops og feedback-workshops

Forelæsninger består af oplæg om teoretiske perspektiver blandet med kortere diskussionsøvelser med henblik på forståelse af teorier og perspektiver.

Øvelser består af faciliteret gruppearbejde med cases med henblik på at anvende teorier og perspektiver i praksis.

Læse- og notatworkshops øver de studerendes kompetence i at læse akademiske tekster og tage notater.

Feedback-workshops er organiseret så grupper giver hinanden feedback på skriftlige oplæg, superviseret af underviseren.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag foregår som en del af de almindelige undervisningsdiskussioner, der foregår på øvelsesholdene. På øvelsesholdene arbejder de studerende med konkrete spørgsmål til pensum, øvelser eller case-opgaver i mindre grupper, som efterfølgende diskuteres og opsamles i plenum med underviseren. Her er der løbende dialog mellem studerende og underviser, hvor det er muligt for de studerende at opklare forståelsesspørgsmål til pensum.

Derudover arbejdes der systematisk med feedback til hver enkelt gruppes afleverede eksamensopgave ved den obligatoriske afsluttende feedback-workshop. Her modtager hver gruppe feedback på deres opgave fra både underviser og en anden gruppe samtidig med at de giver feedback på den andens gruppes opgave. De studerende trænes således i konstruktiv peer-to-peer feedback, som skaber dialog, der fører til læring og faglig udvikling.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger 12 timer
Øvelser 15 timer
Læsning af pensum 36 timer
Forberedelse og udarbejdelse af obligatorisk gruppeopgave 35 timer
Feedback-workshop 6 timer
Læse- notatworkshops 6 timer
Foreløbig litteratur

Foreløbig litteraturliste, Personlighedspsykologi 1. semester

Bøger:

Køppe, S. & Dammeyer, J. (2013). Personlighedspsykologi – en grundbog om personlighed og subjektivitet. København: Hans Reitzel (158 sider).

 

Kompendium:

  • Bertelsen (2003). Personlighedspsykologi. Frydenlund: Den humanistiske psykologi, s. 79-91. Eksistentialismen, s. 91-97. 
  • Bruner (1999). Mening i handling. Forlaget Klim: Autobiografien og selv’et, s. 95-126.
  • Christensen (2014): Psykologiens videnskabsteori. Samfundslitteratur: Psykologiens videnskabshistorie, s. 53-92.
  • Freud (1933). Nye forelæsninger til indføring i psykoanalysen. København: Hans Reitzels Forlag, Forelæsning 31: Den psykiske personligheds bestanddele, s. 50-67.
  • Glassmann (2000). Approaches to Psychology. US: McGraw-Hill Education, The Behaviorist approach, s. 97-148.
  • Haslam (2007). Introduction to Personality and Intelligence. Sage, kap. 8: The Assessment of Personality, 181-202. 
  • Hergenhahn (2009), An introduction to the history of psychology, kap. 1 (introduction). Wadsworth, s. 1-25.
  • McCrae and Costa (2008): The Five-Factor Theory of Personality. I: John, Robins, and Pervin (eds.) Handbook of Personality: Theory and Research (3. udg.). New York: The Guildford Press, s. 159-180.
Sidst opdateret den 24-06-2024