English   Danish

2024/2025  DIP-DORGO1023U  Organisationer i praksis

English Title
Organisations in practice

Kursusinformation
Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 20
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HD (2. del)
Kursusansvarlig
  • Christian Frankel - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-06-2024

Relevante links
Læringsmål
For at opnå karakter 12 skal den studerende demonstrere:

• Redegøre for modulets centrale teoretiske begreber.
• Iagttage og beskrive afgrænsede organisatoriske hændelser.
• Analysere disse hændelser ved hjælp af modulets begreber og udvalgt empiri.
• Reflektere over analysens praktiske og ledelsesmæssige konsekvenser.
• Formulere sig i et klart og præcist sprog i henhold til akademiske standarder.

Viden:
Modulet giver den studerende viden om interne organisatoriske processer og hvordan den organisatoriske hverdag skabes og opretholdes i praksis. Denne viden relateres til centrale organisationsteoretiske temaer som for eksempel kultur, beslutningsprocesser, koordinering, planlægning, projektledelse og meningsskabelse.

Færdigheder:
Den studerende anvender sin egen organisation som case for en række lærings-aktiviteter og opnår derigennem færdigheder i at iagttage, beskrive, problematisere, analysere og reflektere over udvalgte problemer og dynamikker i organisationen. Derved opnår den studerende både praktiske, kognitive og kommunikative færdigheder.

Kompetencer:
Den studerende forlader modulet med en række unikke kompetencer. Disse opnås ved at problematisere og analysere den studerendes egen organisatoriske hverdag, for på den baggrund at træne og udvikle den studerendes dømmekraft som en væsentlig forudsætning for at styrke potentialet for lederskab. Samlet set opnås hermed ikke bare evnen til at forstå organisationen og dens ledelse, men også til at diskutere potentielle interventioner.
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i studieordningen): 1
Obligatoriske hjemmeopgaver
Den studerende skal i løbet af modulet aflevere to såkaldte porteføljeopgaver. Opgaverne afleveres på Digital Eksamen. Når det er administrativt registreret, at opgaverne er udarbejdede og afleverede, vil den studerende få mulighed for at deltage i eksamen.
Prøve/delprøver
Organisationer i praksis:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Synopsis
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Efterår og Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset bygger ovenpå teoretiske indsigter fra HD1 og fokuserer på organisationers interne forhold og sigter på at forstå disse som de fremtræder i den organisatoriske hverdagspraksis. Tematisk vil fokus være rettet mod fænomener som f.eks. møder, dokumenter, planer og projekter. Disse temaer vil den studerende udforske med afsæt i konkrete hændelser i sin egen organisation. På baggrund af selvstændig dataindsamling vil den studerende analysere disse hændelser gennem udvalgte teoretiske begreber. I forlængelse af disse analyser vil den studerende arbejde med sin egen organisatoriske dømmekraft og undersøge hvordan lederskab kan udøves i praksis.
Beskrivelse af undervisningsformer
Kurset indeholder ni undervisningsgange á syv-otte timers varighed. Undervisningen foregår som udgangspunkt fra 08.00-16.00 eller 09.00-16.00 og finder sted fredag og lørdag. Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i den studerendes egen praksis og dataindsamling, som i løbet af undervisningen dokumenteres og analyseres på baggrund af teoretiske begreber. Undervisningen vil veksle mellem overbliksforelæsninger, gruppearbejde og plenumdiskussioner. Dertil kommer en række porteføljeopgaver, der sigter på at igangsætte den studerendes dataindsamling, og som tager udgangspunkt i specifikke metodebeskrivelser. Faget forudsætter forberedelse, aktiv deltagelse, selvstændig dataindsamling samt grundlæggende kendskab til organisationsteori.
Feedback i undervisningen
Der gives mundtlig feedback på præsentationer i undervisningen. Derudover anvendes peer-feedback, hvor den studerende får mulighed for at kommentere på medstuderendes arbejde samt modtage kommentarer fra disse.
Studenterarbejdstimer
Fremmøde/Workshops 63 timer
Individuelt arbejde og eksamen 387 timer
Yderligere oplysninger

Workshopsundervisningen foregår fredag og lørdag i uge 36, 40, 44, 49 og 50 (kun lørdag).

 

Imellem hver workshop vil der foregår Blended Learning aktiviteter

HD(O) administrationen
Kilevej 14 A
2000 Frederiksberg
hdo@cbs.dk
Foreløbig litteratur

 

  • Frankel, C. (2022). Hvordan identificeres organisation? En (slags) håndbog i organisationsanalyse. Nyt fra Samfundsvidenskaberne. ISBN: 9788776832315 (kap 1-3).
  • Larsson, M., & Meier, F. (2019). Offentligt lederskab som interaktioner og relationer. Public Governance Research, 5, 1–20.
  • Sergi, V. (2013). Constituting the temporary organization: Documents in the context of projects. In Organization and Organizing (pp. 190-206). Routledge.
  • Asdal, K., & Reinertsen, H. (2021). Doing document analysis: A practice-oriented method. Sage. Kap 3
  • Justensen, L. (2005). ‘Dokumenter i netværk’. Järvinen & Mik-Meyer (red.), Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Husted, E (upubl., 2023) Organisationens kultur, manuskript, Institut for Organisation, Copenhagen Business Schoool.
  • Muhr, S. L., Holck, L., & Just, S. N. (2022). Ambiguous culture in Greenland police: Proposing a multi‐dimensional framework of organizational culture for Human Resource Management theory and practice. Human Resource Management Journal, 32(4), 826-843.
  • Randall, D. & Rouncefield, M. (2011). ‘Plans and planning’. Rouncefield & Tolmie (red.), Ethnomethodology at work. Abingdon: Routledge.
  • Callon, M. (1984). ’Some elements of a sociology of translation: Domestication of the scallops and the fishermen at St. Brieuc Bay’. The Sociological Review, 32(1): 196, 201-221 og 230-233.
  • Kornberger, M. (2014). ’Strategi’. Vikkelsø & Kjær (red.), Klassisk og moderne organisationsteori. (side 479-480, samt 485-496). København: Hans Reitzels Forlag.
  • Kornberger, M. & Clegg, S. (2011). ’Strategy as performative practice: The case of Sydney 2030’. Strategic Organization, 9(2): 136-139 samt 142–162.
  • Schwartzman, H. B. (2015, January). There's something about meetings: order and disorder in the study of meetings. In The Cambridge handbook of meeting science (pp. 735-745). Cambridge University Press.
  • Hughes, J., Randall, D., Rouncefield, M., & Tolmie, P. (2016). Meetings and the Accomplishment of Organization. In Ethnomethodology at work. Routledge. Uddrag, pp. 131-146).
  • Ravn, I. (2013). ‘A folk theory of meetings – and beyond’. European Business Review, 25(2): 163-173.
  • Clifton, J., Fachin, F., & Cooren, F. (2021). How Artefacts Do Leadership: A Ventriloquial Analysis. Management Communication Quarterly, 35(2), 256–280.
  • Fleming, P., & Spicer, A. (2014). Power in management and organization science. Academy of Management Annals, 8(1), 237-298.
  • Kreiner, K. (2020). ’Conflicting notions of a project: The battle between Albert O. Hirshman and Bent Flyvbjerg’. Project Management Journal, 51(4): 400-410.
  • Packendorff, J. Crevani, L. & Lindgren, M. (2014). ‘Project leadership in becoming: A process study of an organizational change project’. Project Management Journal, 45(3): 5-20.
  • Weick, K. (1993). ‘The collapse of sensemaking in organizations. The Mann Gulch disaster’. Administrative Science Quarterly, 38(4): 628-652.
  • Hammer, S., & Høpner, J. (2019). Kapitel 5: Meningsskabelsens syv elementer. In Meningsskabelse, organisering og ledelse (2. udgave, pp. 87–118). Samfundslitteratur.
  • Grint, K. (2005). ’Problems, problems, problems: The social construction of “leadership”’. Human Relations, 58(11): 1467-1494.
Sidst opdateret den 21-06-2024