Læringsmål |
De studerende skal kunne anvende den juridiske
metode, herunder de selskabsretlige regler, på en konkret, ukendt
og kompliceret problemstilling inden for kapitalselskabsret.
Inden for fagets indhold skal den studerende:
- Kunne identificere selskabsretlige problemstillinger
- Gennem kritisk tænkning og en analytisk tilgang vurdere om
fakta i en konkret situation er relevante for den
kapitalselskabsretlige problemstilling
- Demonstrere evnen til at analysere og anvende relevante
retskilder på konkrete selskabsretlige problemstillinger ved på en
overbevisende måde at argumentere udtømmende for de juridiske
korrekte løsninger, som er mulige samt til at påpege eventuelle
brud på reglerne.
- Kunne vise forståelse for de hensyn og etiske dilemmaer, der
ligger bag regelsættet og anvende hensyn og regelsæt korrekt.
- Kunne forudsige den selskabsretligt korrekte løsning på en
problemstilling, som den må forventes at blive afgjort ved en
domstol eller lignende.
- Forklare selskabsretlige problemstillinger og løsningsmodeller
skriftligt.
- Formulere sig skriftligt klart for derved at kunne formidle
selskabsretlige problemstillinger og
løsningsmodeller.
|
Prøve/delprøver |
Kapitalselskaber:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Skriftlig stedprøve på CBS'
computere |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel prøve |
Opgavetype |
Opgavebesvarelse |
Varighed |
3 timer |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
En eksaminator |
Eksamensperiode |
Vinter |
Hjælpemidler |
Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler, herunder internetadgang
|
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest
hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil
meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med
deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Samme prøveform som ved ordinær
prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest
hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet
give meddelelse om at omprøven afholdes som mundtlig prøve i
stedet. Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er
ekstern.
Hvis eksamen ændres til en mundtlig prøve, vil eksamen vare 20
minutter alt inklusive per eksaminand.
Eksaminanderne trækker et eksamensspørgsmål ved eksamens
begyndelse.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Selskabsretten er læren om de typer af organisationer, der
danner den juridiske ramme om erhvervsvirksomheder. Der findes ca.
240.000 kapitalselskaber i Danmark. Af disse er ca. 200 noterede på
Københavns Fondsbørs. Dette fag fokuserer på de ca. 239.800
ikke-børsnoterede selskaber, der danner rygraden i dansk
erhvervsliv.
Faget bygger oven på den viden, de studerende har fra
bacheloruddannelsen. Formålet er at give de studerende et
detaljeret kendskab til de selskabsretlige regler vedrørende
kapitalselskaber (aktieselskaber og anpartsselskaber, herunder
iværksætterselskaber) og disse reglers EU-retlige baggrund. De
studerende skal kunne identificere og analysere selskabsretlige
problemstillinger.
Faget skal give de studerende en dyb viden om selskabsret,
således at de på et oplyst grundlag kan forholde sig kritisk og
analytisk til regelsæt og regelefterlevelse, og således at de kan
fungere som rådgivere for personer, der driver erhvervsmæssig
virksomhed inden for rammerne af et kapitalselskab, eller personer,
der som iværksættere ønsker at komme i gang hermed, for på den
måde at være med til at værne om fremtidige generationers
ressourcer.
Faget giver de studerende en forståelse for de bagvedlæggende
hensyn og etiske dilemmaer, der har ført til de værnsregler,
som sikrer, at ledelsesmedlemmer har de rette
incitamenter til at agere ansvarligt i et system, der bygger
på den grundlæggende forudsætning, at et kapitalselskab har
som sit sigte at være profitmaksimerende.
|
Indhold - centrale områder:
Faget omhandler kapitalselskaber inden for følgende emneområder:
• Grundlæggende selskabsretlige begreber og metode
• EU-rettens betydning for dansk selskabsret
• Overblik over de forskellige selskabsformer og afgrænsningen
mellem disse
• Stiftelse af aktie- og anpartsselskaber
• Kreditorbeskyttelse i aktie- og anpartsselskaber
• Kapitalselskabers organisation (generalforsamling,
bestyrelse/tilsynsråd, direktion og revisor)
• Regnskabsaflæggelse og revision i selskabsretlig sammenhæng
• Corporate Social Responsibility
• Erstatningsansvar og likvidation
• Fusion, spaltning og omdannelse
• Koncernret
|
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Forelæsninger |
Feedback i undervisningen |
Der afholdes småholdsundervisning, hvor der i
endnu højere grad end på storhold søges dialog og
flervejs-kommunikation. Der vil blive udarbejdet eet antal
online-quizzer, som er med til at sikre de studerende adgang til
umiddelbar feedback. Der vil være mulighed for at aflevere en
frivillig afleveringsopgave med individuel feedback. |
Studenterarbejdstimer |
Deltagelse i forelæsninger |
33 timer |
Forberedelse til forelæsningerne |
131 timer |
Forberedelse til eksamen |
33 timer |
Småholdsundervisning |
9 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret
1, Indledning til selskabsretten (seneste udgave), ikke kapitel 6
og kapitel 7, Forlaget Karnov Group. Ca. 370 sider.
Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel, Dansk selskabsret 2,
kapitalselskaber (seneste udgave) Forlaget Karnov Group.
Ca. 870 sider.
|