English   Danish

2024/2025  MA-MMASV1613U  Erhvervsbeskatning

English Title
Business taxation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk (også udbudt som valgfag)
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Min. antal deltagere 10
Max. antal deltagere 35
Studienævn
Studienævnet for Master i Skat
Kursusansvarlig
  • Jane Bolander - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Skatteret/Tax law
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 26-06-2024

Relevante links

Læringsmål
  • Kunne vurdere om fakta i en konkret situation er relevant for den skatteretlige problemstilling
  • Kunne analysere den skatteretlige problemstilling med henvisning til de relevante retskilder og konkludere i form af løsningsforslag
  • Kunne identificere forskellige virksomhedsformer og have kendskab til de kriterier, som danner grundlag for identifikation af personselskaber
  • Kunne argumentere for den foreslåede løsning på den skatteretlige problemstilling
  • Kunne forklare skatteretlige problemstillinger og løsningsmodeller på et klart og korrekt sprog
Prøve/delprøver
Erhvervsbeskatning:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Varighed 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagbeskrivelse

Fagets formål er, at give de studerende forståelse for generel erhvervs- og personselskabsbeskatning. Faget behandler emner inden for indkomstallokering og indkomstafgrænsning, skattemæssig afskrivning, personselskabers beskatning samt en introduktion til virksomhedsordningen.

De studerende opnår viden, så de kan identificere fysiske personers objektive skattepligt og indkomstopgørelse. Personselskaber er ikke underlagt selvstændig beskatning, og dette betyder, at kapitalejerne beskattes efter et transparensprincip. Ved deltagelse i personselskaber med begrænset hæftelse er fradrag for underskud og tab begrænset af skatteretlig regulering og ikke lovreguleret praksis. Det skattepligtige resultatet af erhvervsmæssig virksomhed opgøres efter en særlig skatteretlig regulering, som på visse områder er identisk med den skatteretlige regulering for kapitalselskaber, men som indeholder en særlig beregningsteknik. De studerende opnår færdigheder, så de kan opgøre det skattepligtige resultat af erhvervsvirksomheder. Herudover får de studerende viden om og forståelse for de tre særlige regelsæt om kapitalafkastberegning.

Faget træner de studerende i problemidentifikation, analyse og perspektivering ud fra en række forskellige retskilder.

 

Indhold

Faget omhandler den objektive skattepligt for fysiske personer, interessentskaber, kommanditselskaber og partnerselskaber. Modulet omhandler således virksomhedernes indtægter, driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger, som er en underliggende forudsætning for at kunne opgøre det skattepligtige resultat af en erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi. Faget omhandler endvidere en introduktion til anvendelse af virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen.

 

Læringsmål

De studerende skal kunne anvende den juridiske metode i relation til de skatteretlige regler på en konkret, ukendt og kompliceret problemstilling indenfor indkomstopgørelsen for de selvstændigt erhvervsdrivende.

 

Sammenhæng og progression

Faget forudsætter almen viden om skatteret og er sammen med Personbeskatning og Selskabsbeskatning uddannelsens grundelementer inden for den subjektive og objektive skattepligt. Disse fag og fagene Kursgevinster og finansielle kontrakter, Udbytte og aktieavance samt Fast ejendom, udgør de bærende elementer i uddannelsen.

 

Erhvervsbeskatning er samtidig et fundament for fagene Virksomhedsordningen, International skatteret, Rekonstruktion og konkurs, Generationsskifte og virksomhedsomdannelse samt Dødsboskifte og dødsboskatteret.

Beskrivelse af undervisningsformer
Holdundervisning/​forelæsning i dagtimerne
Feedback i undervisningen
Mundtlig dialog og flervejskommunikation
Studenterarbejdstimer
Eksamen 3 timer
Undervisning 35 timer
Forberedelse 100 timer
Sidst opdateret den 26-06-2024