• Den studerende skal kunne analysere og forholde sig kritisk over for både påkaldelser af vidensautoritet samt skeptiske afvisninger af vidensautoritet..
• Den studerende skal kunne differentiere mellem forskellige former for objektivitet og subjekt-afhængighed, samt kunne drage de praktiske konsekvenser dette har for vidensautoritet.
• Den studerende skal kunne foretage grundige analyser og kritik af filosofiske argumentationer om viden, erkendelse og objektivitet.
• Den studerende vil på baggrund af pensum skulle kunne reflektere filosofisk over den rolle, som påkaldelse af objektiv viden eller afvisningen af muligheden for objektiv viden spiller i organisationer, virksomheder og på samfundsniveau ud fra både et socialt og eksistentielt perspektiv.
• .

Faget Erkendelsesfilosofi har til formål at introducere den studerende til nutidige filosofiske diskussioner om kriterierne for viden og objektivitet. Faget tager udgangspunkt i, at viden er et praktisk fænomen, både når individet reflekterer for sig selv, men også i sociale sammenhænge: Viden giver autoritet, men at påkalde sig viden indebærer også altid forpligtelser.  Ud fra dette praktiske udgangspunkt undersøges den filosofiske debat om de kriterier, som en dom skal opfylde for at kunne gøre fordring på en status som viden om objektive sagforhold. Undervisningen vil løbende inddrage organisatoriske og samfundsmæssige perspektiver for at demonstrere relevansen af de diskuterede epistemologiske emner.  

Faget vil være struktureret om fire overordnede sæt af spørgsmål:

1. Hvad er kriterierne for viden?
2. Hvad vil det sige at viden er ’objektiv’? Hvilke forskellige forståelser af subjekt-afhængighed må vi skelne mellem?
3. Hvori består den menneskelige erkendelses endelighed? Hvilke konsekvenser for menneskets selvforståelse og eksistentielle holdning følger heraf?
4. Hvad er den organisatoriske relevans af at kunne påkalde sig eller afvise objektiv viden?

Inden for fagets rammer vil en blot nogenlunde dækkende gennemgang af moderne epistemologi blive for overfladisk til at kunne opøve de analytiske egenskaber, som filosofisk læsning og diskussion påkræver. Faget vil derfor udvælge to centrale filosofiske diskussioner som følges dybdegående. Denne eksemplariske tilgang tillader en grundighed, der kan opøve analytiske og refleksive evner, som den studerende kan anvende i andre sammenhænge. Kursets første spor fokuserer på begrebet viden og det andet på begrebet objektivitet. Det specifikke indhold af begge spor kan i princippet udskiftes afhængigt af undervisernes forskningsinteresser. Dog er det påkrævet, at de diskussioner, der til enhver tid vælges indenfor de to spor, er af central væsentlighed for den nutidige epistemologiske debat.

Faget vil være fokuseret på en diskussion af udviklingen mellem de forskellige filosoffers synspunkter. Undervisningen vil analysere både de fælles opfattelser og de uenigheder, der driver den filosofiske udvikling i de behandlede tekster. Den sidste del af kurset er centreret om de praktiske konsekvenser af at gøre fordring på viden samt de eksistentielle implikationer af begrænsningerne i menneskelig erkendelse. 

• Klassisk og grundlæggende teori
• Ny teori
• Undervisers egen forskning

• Analyse
• Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde

Introduktion:

1. Autonomy and its Burdens – John McDowell
2. Meditations on First Philosophy: Mediations 1 + 2 – René Descartes
3. “What is justified belief” – Alvin Goldman.

Knowledge and the space of reasons:

1. Enquiry Concerning Human understanding: section 2-5 – David Hume
2. Prolegomena to any future metaphysics: § 5–20 + §29-30 - Kant
3. Brandom’s study guide to Sellars. -  Robert Brandom
4. A Coherency theory of truth and Knowledge – Donald Davidson
5. Philosophy and the Mirror of nature: Chapter 8– both by Richard Rorty
6. Knowledge and the internal – John McDowell
7. “Knowledge and the social articulation of the space of reasons” - Robert Brandom

Objectivity and the view from nowhere

1. Descartes and the Project of Pure inquiry: Chapter 2 – Bernard Williams
2. The view from nowhere: Chapter 8 – Thomas Nagel
3. The Sources of Normativity: Introduction and chapter 1 – Christine Korsgaard
4.  “Judgement artikel” - Johan Gersel, Morten S. Thaning, Thomas Poulsen

Sandhedssøgen, etik og politik

1. Sokrates’ forsvarstale – Platon
2. “Earning the right to realism or relativism in ethics” – Carol Rovane
3. Sandhed og metode, s. 253-258, 264-271, 272-292, 324-343 - Hans-Georg Gadamer