• Vise overblik over udvalgte videnskabsteorier og kunne forklare analytiske og metodiske konsekvenser af forskellige videnskabsteoretiske valg
• Være refleksiv om forholdet mellem erkendelsesinteresse, vidensproblem og praksisproblem
• Gøre rede for de forskellige analysestrategier og metoder, faget har introduceret til. Herunder redegøre for de forskellige tilganges indsigtspotentialer og blinde pletter
• Anvende forskellige metoder og analysestrategiske tilgange på konkret kommunikationsproblemstillinger og empiri, der relaterer sig til organisation og erhvervsøkonomi
• Skelne imellem analysestrategi, teori og empiri
• Være transparent med hensyn til hvordan man analyserer kommunikation
• Kunne formulere og operationalisere kommunikative problemstillinger

I dette fag skal den studerende lære de videnskabsteorier, epistemologier, metoder og analysestrategier, der impliceres i de forskellige teorier om kommunikation, kommunikationsmedier og organisationskommunikation, der præsenteres på uddannelsen.

Det handler om, hvordan kommunikation på forskellig måde kan gøres til genstand for undersøgelse, herunder de analytiske udfordringer, der dukker på i denne sammenhæng.

De forskellige metoder og analysestrategier er endvidere tæt forbundet med, hvordan kommunikatørens rolle forstås. Vi har fx set en udvikling i kommunikationspraksis fra informationskonsulenten, over kampagneplanlæggeren og public affairs til den strategiske og transformative kommunikatør. Til disse knytter sig meget forskellige måder at analysere kommunikation på, fx hvorvidt kommunikation iagttages som overførsel af information, som strategisk intervention, som symbolsk og diskurs magt eller som koblinger af kommunikationsstrømme. 

Vi lægger således vægt på, at videnskabsteori og metode ikke bliver et afkoblet appendiks, men kobler sig tæt til HA(kom.)s øvrige fag og til den praksis, de studerende senere skal ud i. 

Faget arbejder endeligt med, hvordan man designer undersøgelser og analyser, herunder der hvad der er god videnskabelig praksis, hvordan man træffer valg angående videnskabsteoretisk position, problemformulering, empiri og metoder, samt hvordan man styre sådanne undersøgelser. 

• Klassisk og grundlæggende teori
• Ny teori
• Undervisers egen forskning
• Metodologi

• Udvikling af forskningsspørgsmål
• Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde

Kursets litteratur offentliggøres på Canvas inden semesterets start og samles i et kompendium.  

Preskorn-Thygesen, T. (2021): Erhvervsøkonomiens Videnskabsteori, Samfundslitteratur, Frederiksberg.

Kristensen, J.E. (2007): ”Det moderne universitets ide og selvbeskrivelse gennem 200 år”, i Ideer om et universitet, Aarhus Universitetsforlag

Andersen, N.Å & Pors, J.G. (2024): ”Samfundets differentiering”, i Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering, Hans Reitzels Forlag, København, s. 45-70.

Habermas, J. (1971): Knowledge and Human interest, Boston Beacan Press, s 301-316.

Weaver, Warren (1963): “Recent contributions to the mathematical theory of communication” i , The Mathematical theory of communication, The university of Illinois Press, Chicago, s. 3-28.

Capra, Frijof and Luisi, Pier Luigi (2014): The systems view of life, A unifying vision, Cambridge University Press, Cambridge, s. 84-97.

Weiner, Nobert (1954): The human use of human beings, Da Capo Press, Boston, s. 15-27, 95-104.

Bertalanffy, Ludwig von (2018): A systems view of man, Routledge, s. 41-55, s. 69-84.

Baecker,  Dirk (2013): ”Systemic Theories of Communication” in Paul Cobley and Peter J. Schulz (eds.), Handbook of Communication Sciences, vol. 1, Berlin: de Gruyter, pp. 85–100.

Sausure, F.de (1990): Course in general linguistics, Duckworth, London, s. 8-17, 65-78.

Krause-Jensen, Esbern (1973): Den franske strukturalisme, Berlingske Leksikon Bibliotek, København, 7-48.

Pedersen, Ove K. (1983): ”Althusser-skolen”, i Videnskabsproblemet, Aurora, København, s. 107-152.

Osborne, Richard (1994): Filosofi for begyndere, Det lille forlag, Frederiksberg, s177-186.

Laclau, Ernest (1986): Hegemoni – En ny politisk logik, Interview i Politiske strategier i 1980’erne, Aurora, København. s.105-118.

Andersen, N.Å. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra samfundsvidenskaberne, s. 28-63.

Schmidt, L.H. og Kristensen, J.E. (1985): Foucaults blik, Modtryk, Aarhus, s. 48-73.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2018): Niklas Luhmann, Jurist- og Økonomforbundets forlag, København, s. 21-54.

Hodgetts, Timothy (2018): Connectivity as a multiple: In, with and as nature, Area, 50: 83-90.

Cali, Giacomo (2025): A pandemic of possibilities, J. organizational Sociology,  

Hastrup, Kirsten (1998): ”Teoretisk tænkning i humanistisk videnskab”, Arbejdspapirer nr. 6, s. 5-20.

Andersen, Niels Åkerstrøm & Mordhorst, Mads (2024): “Form and media in management and organizational history: how different research programs transform the ‘Past’ into ‘History’”, Management & Organizational History, DOI: 10.1080/​17449359.2024.2304611.

Mikkelsen, Jan Foght (1989): ”Pragmatisk receptionsteori” i Højbjerg, Lennard (red): Reception af levende billeder, Akademisk Forlag, København, 53-80.

Schrøder, Kim (2003): Generelle aspekter
ved mediereception? – Et bud på en multidimensional model for analyse af kvalitative receptionsinterviews, MEDIEKULTUR 35, s.63-73

Albrechtsen, Charlotte (2019): ”Sådan forbereder du en fokusgruppe”, https:/​/​tovejs.dk/​2019/​03/​14/​saadan-forbereder-du-en-fokusgruppe/​

Eco, Umberto (1984): ”On fish and buttons: Semiotics and philosophy of language”, Semiotica 48, no. 1-2, s. 97-117.

Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra samfundsvidenskaberne, Frederiksberg.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2019): ”Hegemonianalysen”, i Mie Femø Nielsen og Svend Skriver (Red.): Metodekogebogen – 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, U Press.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2019): ”Iagttagelse af anden orden”, i Mie Femø Nielsen og Svend Skriver (Red.): Metodekogebogen – 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, U Press.

Andersen, Niels Åkerstrøm (2019): ”Systemanalyse i et andet ordens perspektiv”, i Mie Femø Nielsen og Svend Skriver (Red.): Metodekogebogen – 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, U Press.