English   Danish

2025/2026  BA-BPSYV1050U  Skam, stress og ledelse

English Title
Shame, stress and leadership

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 100
Studienævn
Studienævnet for professioner
Kursusansvarlig
  • Pernille Steen Pedersen - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Ledelse/Management
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 06-02-2025

Relevante links

Læringsmål
Undervisning og eksamen lægger vægt på, at den studerende ud fra pensum kan følgende:
  • Beskrive relevante kendetegn ved stress og skam i arbejdslivet gennem selvstændig analyse og refleksion
  • Anvende viden om skam og to reaktionsmønstre på skam til kritisk refleksion over en leders opgave og muligheder ift. stressforebyggelse, baseret på egne erfaringer og eksempler
  • Udvikle konkrete ledelsesindsatser til at håndtere stress hos medarbejdere, med udgangspunkt i selvstændigt udviklede strategier og løsninger
  • Præsentere analyser af udvalgte empiriske situationer med afsæt i fagets litteratur, med fokus på personlig fortolkning og vurdering
  • Skrive klart og struktureret, og med præcis anvendelse af begreber, hvor den studerendes egen stemme og argumentation er tydelig
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget stiller ingen krav til forudsætninger. Der findes på dette fag ingen dumme spørgsmål, og derfor forventes det, at de studerende deltager aktivt i undervisningen og deler refleksioner, undren ogevt. egne erfaringer.
Prøve/delprøver
Skam, stress og ledelse:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Udlevering af opgave Eksamensopgaven udleveres via Digital eksamen (DE), når prøven starter
Varighed 72 timer til udarbejdelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Hvordan er skam og stress forbundet med hinanden? Hvordan kan ledelse tage højde for skam? Det er en stor og voksende udfordring for organisationer, at stadigt flere danskere bliver sygemeldte pga. stress, angst og depression, og især ledelse bliver udpeget som central for at forebygge stressrelateret sygefravær. Valgfaget tager blandt andet afsæt i ny forskning, der har afdækket, hvordan der findes en type stress, som er udløst af skam og klæder deltagerne på med viden og input til at arbejde ledelsesmæssigt med skam og stressforebyggelse. Faget giver viden om forskellige reaktionsmønstre i forbindelse med skam og hvordan skamfølelsen kan skade dømmekraften, ødelægge relationerne på en arbejdsplads og f.eks. indebære, at anerkendelser kan prelle af som ”vand på en gås”, hvor det, der kan være tiltænkt som en hjælp, kan blive opfattet modsat.

 

Deltagerne får ny viden og forståelse for, hvordan skam optræder i det moderne arbejdsliv og med hvilke konsekvenser. I faget introduceres praktiske værktøjer til at arbejde med skam og stressforebyggelse. Det drejer sig om nye forebyggelsesværktøjer, som er udviklet i forskningsprojektet: ”Ledelse, Kerneopgave, Arbejdsfællesskaber og Stress” under navnet: ”En oplyst anerkendelsesrejse”. Der inddrages en relationel forståelse af ledelse (leadership) til at undersøge betingelserne for at udøve ledelse i forhold til arbejdssituationer, hvori der kan optræde en skamfølelse. Vi ser bl.a. på de indre konflikter, der optræder sammen med en skamfølelse, og vi fokuserer på lederens rolle ift. at støtte medarbejdere, der oplever sådanne konflikter. Vi fokuserer specifikt på relationen mellem leder og medarbejder og på, hvordan lederen i sin feedback kan tage højde for og håndtere en skamfølelse hos medarbejdere ved at tage højde for de forskellige måder, hvorpå skam kommer i spil og bliver håndteret forskelligt blandt både medarbejdere men også ift. lederens ledelse af sig selv.  Endelig vil vi også inddrage begrebet omkring psykologisk tryghed, som er udviklet af Amy Edmondson.

 

Ved kursets afslutning har de studerende fået:

 

  • Forståelse for skam og for relationen mellem skam og stress
  • Præsenteret nye værktøjer til at arbejde med stressforebyggelse i organisationer
  • Viden om to reaktionsmønstre på skam
  • Indblik i forskellige praktiske problemstillinger, som ledere møder ift. stressforebyggelse 
  • Udviklet kompetencer til at håndtere egen stress og til at kunne hjælpe andre 

 

 

 

 
Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Ny teori
  • Undervisers egen forskning
  • Metodologi
Forskningslignende aktiviteter
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Aktiviteter der bidrager til nye eller eksisterende forskningsprojekter
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Forelæsninger og dialog. Der vil være en frivillig skriftlig opgave ca. midtvejs i forløbet, som bl.a. skal træne kompetencer til at arbejde med stressforebyggelse og styrke færdigheder ift. eksamen.

Vi arbejder med blended learning, bl.a. ved brug af podcast, quiz og videoer, herunder videoer med introduktion af litteratur. Podcast vil blive integreret i undervisningen. F.eks. vil der være tre forskellige podcast med en stressramt, en leder og en politiker, som giver deres perspektiv på betydningen af stress og skam og deres erfaringer med at anvende den forskning, som faget blandt andet tager afsæt i.

For at sikre inddragelse af studerende i undervisningen vil vi arbejde med Slido i undervisningen. Derudover gør faget brug af sangtekster, herunder fra nutidige rapmusikere, til at gøre undervisningen nærværende.
Feedback i undervisningen
Underviseren vil løbende give feedback og deltage i diskussionerne.

Der vil blive give en samlet feedback på midtvejsopgaven.

Vi arbejder med "ugens spørgsmål", hvor studerende har mulighed for at sende et spørgsmål på mail, og underviseren udarbejder en video med svar på spørgsmålet.


Studenterarbejdstimer
Forberedelse 122 timer
Undervisning 12 gange á 4 timer hver 38 timer
Eksamensopgave 46 timer
Foreløbig litteratur

 Amy Edmondson (2020): "Den frygtløse organisation", Djøf Forlag.Joseph C. Rost (1991). Leadership for the twenty-first century,Praeger. (kap 1)

Keith Grint (2010): ”Leadership – a very short introduction” Oxford University Press. (kap.1)

Keith Grint (2005). Problems, problems problems: The social construction of ”leadership”, i: Human Relations, vol 58 (11) 1467-1494

Marlene Friis Andersen & Marie Kingston (2016): Stop stress, Forlaget Klim, (s. 17-47)

Michael A. Daniels Sandra L. Robinson (2019): The Shame of It All: A Review of Shame in Organizational Life, i: The journal of management.

Pernille Steen Pedersen & Marius Gudmand-Høyer (2017): Modsatrettede forpligtelser – Skam og stress i arbejdslivet, Tidskrift for Erhvervspsykologi

Pernille Steen Pedersen (2016): Slip stress ud af skammekrogen- et forsvar for arbejdsfællesskabet, Kristelig Dagblads Forlag

P.D. Harms, Marcus Credé, Michael Tynan, Matthew Leon, Wonho Jeung (2017): Leadership and stress: A meta-analytic review, i: The Leadership Quarterly 28, 178-194

Richard Lazarus (2006): ”Stress og følelser – en ny syntese”, Akademisk Forlag.

Steen Vallentin, Pernille Steen Pedersen & Torben Hollmann: ””Arbejdsfamilien” som arbejdsfællesskab- en teoretisk og empirisk analyse af post.-heroisk ledelse, i Samfundslederskab i Skandinavien, Årgang 38, nummer 1, 2023

W. E. Douglas Creed, Bryant Ahsley Hudson, Gerardo A. Okhuysen, Kristin Smith-Crowe (2014). Swimming in a sea of shame: Incorporating emotion into explanations of institutional reproduction and change. Academy of Management Review, 39(3), 275-301.

Sidst opdateret den 06-02-2025