English   Danish

2025/2026  DIP-D1FMO5005U  Design af undersøgelser og analyser

English Title
Research Design and Analysis

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår, Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HD (1. del)
Kursusansvarlig
  • Anders Ravn Sørensen - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 27-05-2025

Relevante links

Læringsmål
Efter at have gennemgået faget skal den studerende:
  • Med udgangspunkt i et eller flere konkrete erhvervsøkonomiske problemer kunne designe og argumentere for en videnskabelsesproces, der tager udgangspunkt i en problemformulering, relevante rammefaktorer og undersøgelsesspørgsmål,
  • kunne beskrive og forklare valg af videnskabsteoretisk tilgang (paradigme), herunder kunne udvælge og argumentere for sammenhængen mellem relevant metode og teori, der kan bidrage til løsningen af det eller de beskrevne erhvervsøkonomiske problemer,
  • kunne definere og operationalisere de relevante begreber, der indgår i problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmål,
  • være i stand til at vælge og argumentere for et relevant undersøgelsesdesign, herunder kunne argumentere for valg af kvalitative og/eller kvantitative teknikker til dataindsamling, dataanalyse og datatolkning,
  • være i stand til at vurdere vidensproduktionens samlede kvalitet, herunder data og resultaters reliabilitet og validitet og processens etiske aspekter.
Prøve/delprøver
Design af undersøgelser og analyser:
Prøvens ECTS 5
Prøveform Mundtlig stedprøve
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavebesvarelsen udarbejdes i selvvalgt emne.
Varighed 30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Sommer og Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Syge/omprøven kan tage udgangspunkt i en omarbejdning af den oprindeligt afleverede prøve på faget. Det afleverede skal være omarbejdet for at kunne bestå, men kan indeholde ideer og formuleringer fra den oprindelige aflevering.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamen indledes med et mundtligt oplæg fra den studerende, baseret på en kort PowerPoint-præsentation – som var det en præsentation i en arbejdssituation. I oplægget skal den studerende beskrive elementerne i sin undersøgelse – fra problemfelt over metodevalg til analysedesign – og med udgangspunkt i fagets læringsmål kunne argumentere for sine valg og fravalg i det skitserede undersøgelsesdesign. Efter det indledende oplæg udvikler eksaminationen sig til en dialog mellem den studerende og bedømmerne, hvor den studerende skal vurdere og argumentere for undersøgelsens elementer. Til eksamen kan den studerende medbringe en computer til præsentationen eller udprintede slides samt et talepapir.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Faget tilbyder deltagerne en systematiseret og kvalificeret tilgang til såvel produktion som vurdering af viden, med henblik på løsning af konkrete problemstillinger i en erhvervsmæssig organisatorisk kontekst. Faget udvikler deltagernes kritiske tækning og analytiske evner, der vil gøre dem i stand til at identificere forretningsmuligheder og samfundsudfordringer, ligesom de studerende bliver i stand at identificere og formulere løsningsforslag, der kan bevæge og forandre den organisatoriske retning. Endelig skærper kurset deltagernes etiske blik, som et integreret element af de analytiske kompetencer.

 

Indhold:

  • Erhvervsøkonomisk problem-definition og udarbejdelse af problemformulering
  • Videnskabsteoretiske refleksioner
  • Definition og operationalisering af de relevante begreber, der indgår i problemformuleringen og dens undersøgelsesspørgsmål
  • Valg af relevant undersøgelsesdesign samt vurdering af kvaliteten af undersøgelsesdesignet
  • Indsamling og analyse af kvantitative data (spørgeskema)
  • Indsamling og analyse af kvalitative data, herunder planlægning og udførelse af interviews, fokusgruppeinterviews og observationsstudier
  • Afklaring af forskningsetiske spørgsmål 
  • Analyse af indsamlede data og besvarelse af problemformulering
  • Kvalitetsvurdering og perspektivering af undersøgelsens fund
  • Kritisk refleksion over den gennemførte videnskabelsesproces
Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Undervisers egen forskning
  • Metodologi
  • Modeller
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Peer review inklusiv Peer-to-peer
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen udbydes både på on-campus-, hybrid- og onlinehold.
Fortrinsvis holdundervisning med dialog, øvelser, case-arbejde og gruppearbejde.
Feedback i undervisningen
Der gives løbende feedback i undervisningen fra både undervisere og medstuderende i forbindelse med øvelser, diskussion og studenteroplæg. De studerende arbejder i faste grupper, som sikrer kontinuerlig peer-feedback på cases, opgaver og øvelser undervejs. Herudover gives der undervejs feedback på tre hjemmeopgaver om selvvalgt case, som bygger op til eksamensopgaven.
Studenterarbejdstimer
Undervisning (forelæsninger, øvelser, cases mm.) 34 timer
Forberedelse til undervisning og eksamen 100 timer
Sidst opdateret den 27-05-2025