English   Danish

2026/2027  BA-BFILO2231U  Kvalitativ metode

English Title
Qualitative Methods

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Service og markeder
Uddannelse Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og filosofi (FIL)
Kursusansvarlig
  • Marius Gudmand-Høyer - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
  • Sociologi/Sociology
  • Virksomhedsstudier/Cultural studies
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 25-06-2026

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Redegøre for og anvende forskellige kvalitative metoder og teknikker (f.eks. semistruktureret interview, fokusgruppe, dokumentstudie, deltagerobservation)
  • Analysere forskelle og ligheder i anvendelsen af kvalitative metoder på tværs af forskellige erhvervsøkonomiske og humanvidenskabelige discipliner og undersøgelser
  • Vurdere sammenhængen mellem forskellige metoder (f.eks. kvantitative versus kvalitative) og filosofiske antagelser om viden, menneske og samfund
  • Forholde sig selvstændigt og reflekterende til metodiske aspekter af aktuelle debatter og kontroverser, der kalder på empirisk undersøgelse
Prøve/delprøver
Faget har fælles prøver med
BA-BFILO2232U
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål er at give de studerende indsigt i og en vis erfaring med kvalitative undersøgelsesmetoder, så de selvstændigt kan planlægge gennemførelsen af en empirisk undersøgelse, herunder vurdere metoders relevans og kritisk reflektere over konsekvenserne af egne metodevalg. Faget vil introducere de grundlæggende kvalitative dataindsamlingsmetoder, herunder især det individuelle forskningsinterview, deltagerobservation, systematiske observationer, survey- og fokusgruppeinterviews, samt tekst- eller arkivstudier. 
Faget strækker sig over hele semesteret og indeholder tolv egentlige undervisningsgange. Omtrent halvdelen af disse gennemgår fagets emner med afsæt i pensum, imens den anden halvdel af undervisningsgange består af opgavebaserede øvelser, hvor de studerende løbende arbejder metodisk med disse emner. Disse øvelser vil foregår i samarbejde med emner fra faget "Videksbasteori" på samme semester og pege frem imod den fælles eksamen i de to fag. 


Der lægges i undervisningen vægt på:

  • at de studerende opnår konkret erfaring med kvalitative metoder gennem praktiske øvelser og veludførte opgaver, samt
  • at de studerende træner deres faglige dømmekraft, når de vurderer data og forskningsspørgsmål, og i forbindelse hermed
  • valg af relevante metoder i forhold til fremtidigt arbejde med problemformulerings-baseret akademisk arbejde.

 

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Metodologi
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Blanding af forelæsninger og øvelser med afsæt i stillede opgaver.
Feedback i undervisningen
De studerende vil løbende modtage feedback i forbindelse med udførte opgaver
Studenterarbejdstimer
Læsning 103 timer
Øvelses- og opgavesarbejde 103 timer
Yderligere oplysninger

I grupper af 3-4 studerende afleveres en skriftlig synopsis. Den skriftlige synopsis skal behandle en selvstændigt valgt kontrovers og/eller tematisk case, som belyses vha. af pensum fra både "Videnskabsteori" og "Kvalitativ Metode". Guidelines hertil præsenteres til sidst i fagene. Synopsis forsvares til en mundtlig eksamen i grupper, hvor både det skriftlige produkt og fagenes pensum er i fokus. Den afgivne karakter er en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Sidst opdateret den 25-06-2026