2026/2027 BA-BINTO2056U IT-forandringsledelse
| English Title | |
| IT Change Management |
Kursusinformation |
|
| Sprog | Dansk |
| Kursets ECTS | 7,5 ECTS |
| Type | Obligatorisk |
| Niveau | Bachelor |
| Varighed | Et semester |
| Starttidspunkt | Efterår |
| Tidspunkt | Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk |
| Studienævn |
Studienævnet for professioner
|
| Uddannelse | HA i erhvervsøkonomi og informationsteknologi (IT) |
| Kursusansvarlig | |
|
|
| Primære fagområder | |
|
|
| Undervisningsformer | |
|
|
| Sidst opdateret den 29-06-2026 | |
Relevante links |
| Læringsmål | ||||||||||||||||||||||||
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål:
|
||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for at deltage i kurset | ||||||||||||||||||||||||
| Kurset indgår i organisationsblokken på uddannelsen, hvor der på tidligere semestre er gennemført fagene "Organisation" og "IT Projektledelse". Pensum og læringsmål i disse fag antages derfor at være opfyldt for at kunne deltage aktivt i ITF. | ||||||||||||||||||||||||
| Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden) | ||||||||||||||||||||||||
|
Antal obligatoriske
aktiviteter der skal godkendes (se § 13 i
studieordningen): 5
Obligatoriske
hjemmeopgaver
Øvelserne består af 8 godkendelsesaktiviteter, hvoraf den studerende skal have godkendt mindst 5 af disse, for at kunne blive indstillet til eksamen. Der vil ikke blive givet flere forsøg inden den ordinære eksamen. Såfremt en studerende har været forhindret i at deltage i mindst 5 af de obligatoriske godkendelsesaktiviteter som følge af dokumenteret sygdom, eller hvis en studerende ikke har fået godkendt mindst 5 af de obligatoriske godkendelsesaktiviteter på trods af, at den studerende har gjort et reelt forsøg herpå, vil der blive stillet en ekstra-opgave inden SYGE-/OMPRØVEN, som skal besvares og godkendes for at den studerende kan blive indstillet til syge-/omprøven. Ekstra-opgaven er en 24-timers individuel hjemmeopgave i fagets pensum. |
||||||||||||||||||||||||
| Prøve/delprøver | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Kursets indhold, forløb og pædagogik | ||||||||||||||||||||||||
|
Kurset fokuserer på, hvordan virksomheder kan håndtere udfordringer i forbindelse med IT- og AI-drevne forandringer. Med afsæt i innovations-, forandrings- og vidensledelse arbejdes der med centrale teorier, modeller og begreber inden for disse områder.
Inden for innovationsledelse introduceres forskellige tilgange til udvikling af produkter, services og organisationsformer, med særligt fokus på, hvordan innovationsprocesser kan struktureres og ledes.
Inden for forandringsledelse arbejdes der med forståelsen af, hvordan IT og AI påvirker organisationer, samt hvordan forandringsprocesser kan planlægges og gennemføres i praksis.
Inden for vidensledelse rettes opmærksomheden mod, hvordan viden skabes, deles og anvendes i organisationer, samt hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er forbundet med vidensintensive virksomheder. Kurset har desuden et særligt fokus på, hvordan AI udfordrer traditionelle teorier og modeller for videndeling og forandringsledelse.
Kurset indledes med en introduktion til tre typer af forandringer (udvikling, transition og transformation) samt praksisnære modeller. Disse danner grundlag for en efterfølgende kobling til mere teoretisk funderede perspektiver på forandringsledelse. Gennem kurset inddrages en række gæsteforelæsninger med henblik på at styrke koblingen mellem teori og praksis. Øvelsesundervisningen vil ligeledes indeholde opgaver, der relaterer sig til disse oplæg. Selvom der er et betydeligt fokus på AI, vil kurset også inkludere eksempler på andre IT-relaterede forandringer, primært fra den private sektor.
Den pædagogiske tilgang har til formål at skabe rum for både træning og refleksion over centrale begreber og modeller samt deres anvendelse. I både forelæsninger og øvelser arbejdes der med at analysere, sammenstille og diskutere forskellige teoretiske perspektiver. Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem den pædagogiske tilgang og eksamensformen, idet de studerende løbende trænes i at arbejde med og besvare konkrete eksamensspørgsmål.
|
||||||||||||||||||||||||
| Forskningsbaseret undervisning | ||||||||||||||||||||||||
|
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På
dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og
forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
Forskningslignende aktiviteter
|
||||||||||||||||||||||||
| Beskrivelse af undervisningsformer | ||||||||||||||||||||||||
| Undervisningen foregår som en blanding af fysiske
storholdsforelæsninger, quizzer, diskussioner og øvelser.
De studerende vil også blive bedt om at forberede mindre opgaver og præsentationer undervejs på kurset. Undervisningen er bygget op omkring forelæsninger, der vil blive gennemført som lærerstyret dialog med mundtlig feedback til de studerende gennem de opståede diskussioner. Det forventes, at de studerende deltager aktivt. Forelæsningerne vil dække de væsentligste emner i pensum og blive understøttet af et antal cases for at illustrere samt perspektivere teorierne. Der vil til kurset desuden være et antal gæsteforelæsninger. Formålet med øvelserne er at diskutere samt anvende pensum. De studerende vil herigennem blive trænet i dels at analysere konkrete beslutningssituationer, dels i at opbygge analysetilgange samtidig med at evnen til at vurdere teoriers forudsætninger og anvendelighed skærpes. Opgaver og cases indgår som pensum til eksamen. Der anvendes AI-værktøjer i forbindelse med undervisningen for belyse ændrede betingelser for videndeling og forandringsledelse. Det er ikke muligt at tilgå eller anvende AI-værktøjer i.f.m. eksamen. |
||||||||||||||||||||||||
| Feedback i undervisningen | ||||||||||||||||||||||||
| Der gives feedback til de studerende i form af
følgende aktiviteter:
- Forelæsninger og øvelser hvor underviser og studerende indgår i en dialog om det teoretiske udgangspunkt i praksis - Online quizzer - Office hours (se tidsplan på Canvas) |
||||||||||||||||||||||||
| Studenterarbejdstimer | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
| Foreløbig litteratur | ||||||||||||||||||||||||
|
De studerende kan finde den endelige litteraturliste på Canvas senest en måned inden semesteret starter. Den foreløbige litteraturliste er
Grundbøger: (ca. 500 sider) Anderson, D., & Anderson, L. A. (2020). Nøglen til ledelse af forandring - strategier for bevidst forandringslederskab. Gyldendal Business.
Christensen, P. H. (2016). Bedre videndeling - teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.
Artikler: (ca. 290 sider).
Al-Emran, M. et al. (2024). Determinants of Using AI-Based Chatbots for Knowledge Sharing: Evidence From PLS-SEM and Fuzzy Sets (fsQCA). IEEE Transactions on Engineering Management, 71, 4985-4999. (14 sider)
Allen, T. J. (1997). Architecture and Communication Among Product Development Engineers. Working paper (Sloan School of Management). WP 3983-97. (29 sider)
Bailey, C., & Madden, A. (2016). What Makes Work Meaningful – Or Meaningless. MIT Sloan Management Review, 57(4), 53-61 (8 sider).
Benitez, G. B., Ghezzi, A., & Frank, A. G. (2023). When technologies become Industry 4.0 platforms: Defining the role of digital technologies through a boundary-spanning perspective. International Journal of Production Economics, 260, 108858. (21 sider)
Ford, J. D., Ford, L. W., & D’Amelio, A.
(2008). Resistance to Change: The Rest of the
Story. The Academy of Management Review, 33(2), 362–377. (12
sider)
Hansen, M.T., Nohria, N., & Tierney, T. (1999). What’s Your Strategy for Managing Knowledge. Harvard Business Review, March-April. ( 12 sider)
Huy, Q. N. (2001). Time, Temporal Capability, and Planned Change. The Academy of Management Review, 26(4), 601. (20 sider)
Kotter, J. P. (2012). Accelerate! Harvard Business Review, November. (16 sider)
Markus, M. L. (2004). Technochange management: Using IT to drive organizational change. Journal of Information Technology, 19(1), 4–20. (16 sider).
McAfee, A. (2006). Three Technologies, Three Opportunities: A Framework for IT Leadership. Harvard Business Review. (6 sider)
Ming-Chu, Y., & Meng-Hsiu, L. (2015). Unlocking the black box: Exploring the link between perceive organizational support and resistance to change. Asia Pacific Management Review, 20(3), 177-183. (7 sider)
Nonaka, I. (1991). The Knowledge Creating Company. Harvard Business Review, July-August .( 18 sider)
O’Reilly, C., & Tushman, M.L. (2013). Organizational Ambidexterity: Past, Present, and Future. Academy of Management. http://amp.aom.org/content/27/4/324.shor t. (14 sider)
Senge, P. (1990). The Fifth Discipline: The Art & Practice of the Learning Organization. Doubleday & Co. (2 kapitler) (35 sider)
Sharp, A., & McDermott, P. (2009). Workflow modeling: Tools for process improvement and applications development. Artech House. (uddrag ca 50 sider - nærmere info på Canvas)
Stein, M., Wagner, E. L., Tierney, P., Newell, S., & Galliers, R. D. (2019). Datification and the pursuit of meaningfulness in work. Journal of Management Studies, 56(3), 685–717. (32 sider)
Sundaresan, S., & Zhang, Z. (2022). AI-enabled knowledge sharing and learning: redesigning roles and processes. International Journal of Organizational Analysis, 30(4), 983-999. (16 sider)
Online materiale: Bakersfield (2025). The Howthorne experiments. https://www.library.hbs.edu/hc/hawthorne/intro.html?utm_source=chatgpt.com
GlobalConnect (2023). Service level agreement.
URL
https://globalconnect.dk/app/uploads/sites/5/2025/02/Service-Level-Agreement-v4.0-DK.pdf?utm_source=chatgpt.com
I alt at læse: Grundbøger: 500 sider
I alt: ca. 880 sider plus online materiale |
||||||||||||||||||||||||