English   Danish

2026/2027  BA-BMECO1275U  Afsætningsøkonomi

English Title
Marketing

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for professioner
Uddannelse Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og matematik
Kursusansvarlig
  • Jacob Schjødt - Institut for Afsætningsøkonomi (AØ)
Primære fagområder
  • Forbrugeradfærd/Consumer behaviour
  • Markedsføring/Marketing
  • Statistik og kvantitative metoder/Statistics and quantitative methods
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 25-06-2026

Relevante links

Læringsmål
Faget tilstræber at bibringe den studerende overblik, forståelse og teoretiske værktøjer
til at formulere, prioritere og løse strategiske marketingproblemer i praksis for en given
virksomhed.

Den ønskede kompetence forudsætter, at den studerende demonstrerer en grundig
forståelse for en given virksomheds funktion og sammenhæng.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler,
opfylde følgende læringsmål:
  • Beskrive og forklare fagets, teorier, modeller og litteratur.
  • Anvende og benytte fagets begrebsapparat.
  • Reflektere over og analysere fagets teori og litteratur samt syntetisere forskellige perspektiver med henblik på at vurdere en løsning frem for en anden.
  • Anvende fagets teorier, modeller og litteratur i praksis.
  • Udarbejde markeds orienterede strategiske løsninger med realistisk økonomisk forståelse, ved brug af fagets pensum.
  • Anvende akademiske standarder i deres skriftlige produkt.
Prøve/delprøver
Afsætningsøkonomi:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset tilstræber:

 

At give den studerende overblik, forståelse samt teoretiske værktøjer og metoder til at identificere, formulere, prioritere og løse marketingproblemer i praksis for en given virksomhed.

At sætte den studerende i stand til at anvende virksomhedens handlingsvariable på såvel det taktiske som det strategiske niveau.

At give den studerende indsigt i disse handlingsparametres anvendelsesmuligheder og begrænsninger i en given kontekst.

At give den studerende forståelse for, hvordan marketingbeslutninger træffes under usikkerhed på baggrund af teori, data og analyse.

 

Kurset er struktureret omkring centrale marketingmæssige beslutningsområder, herunder forståelse af markedet og dets udvikling, konkurrencesituationer, kundeadfærd og kundeindsigt, virksomhedens interne forhold og ressourcer, strategisk analyse og implementering samt evaluering af marketingindsatser. Der arbejdes desuden med kvantitativ analyse af markeds- og kundedata som grundlag for marketingmæssige beslutninger.

 

Via eksempler og cases fra den praktiske virkelighed, herunder kvantitativ analyse af relevante data, gives den studerende særlige kompetencer til at forstå, analysere, evaluere og forbedre virksomhedens marketingaktiviteter.

 

Kursets pædagogiske tilgang lægger vægt på:

 

At de valgte problemområder analyseres og diskuteres med udgangspunkt i såvel teoretiske indfaldsvinkler som i konkrete eksempler, cases og empiriske observationer.

At der udarbejdes mulige løsninger på såvel teoretiske som praktiske problemstillinger, der kan danne udgangspunkt for anbefalinger til virksomhedens markedsføringsplanlægning på såvel strategisk som taktisk niveau.

At der arbejdes med at generere indsigter på baggrund af kvantitative data og markedsinformation samt at omsætte disse indsigter til konkrete og handlingsorienterede marketinganbefalinger.

At den studerende opnår forståelse for sammenhængen mellem data, analyse, strategiudvikling, implementering og evaluering af marketingaktiviteter.

At den studerende trænes i at udvikle, anvende, fortolke og kritisk vurdere performancemålinger og marketingmetrikker samt deres styrker, svagheder og anvendelighed i forskellige beslutningssituationer.

At den studerende opnår erfaring med kritisk at vurdere marketingteorier, modeller og empiriske resultater samt deres anvendelighed i forskellige markedsmæssige kontekster.

 

De studerende inviteres til at reflektere, tænke kritisk og diskutere fagets teorier, metoder og praktiske implikationer i dialog med hinanden og underviseren.

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Modeller
Forskningslignende aktiviteter
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
Beskrivelse af undervisningsformer
Oversigtsforelæsninger i plenum samt separate øvelser
og case- gennemgange på opdelte øvelseshold.
Feedback i undervisningen
De studerende er inddelt i mindre grupper, som fremlægger for og opponerer mod hinanden. Denne proces moderes af øvelsesunderviseren, der løbende giver feedback til den fremlæggende gruppe, den opponerende gruppe samt ift input fra de øvrige studerende på øvelsesholdet. Formålet med opponentgrupperne er at give de studerende peer-feedback.
Studenterarbejdstimer
Forelæsninger & øvelsesundervisning 60 timer
Forberedelse 90 timer
Udarbejdelse af case besvarelse 30 timer
Eksamensforberedelse 26 timer
Yderligere oplysninger

Studiesekretariatet for HA(mat.)

Foreløbig litteratur

Se lektionsplanen på Canvas for yderligere information.

Sidst opdateret den 25-06-2026