English   Danish

2026/2027  KAN-CJURV2105U  Compliance

English Title
Compliance

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Governance, jura, regnskab og ledelsesanalyse
Uddannelse Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura
Kursusansvarlig
  • Kalle Johannes Rose - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Erhvervsjura/Business Law
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
  • Økonomi/Economics
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 08-09-2026

Relevante links

Læringsmål
Dette valgfag er et integreret valgfag mellem Jura og Økonomi og følger en funktionel metode til behandlingen og analysering af økonomiske og juridiske redskaber. Læringsmålene følger den til faget udviklede compliancemetode, som integrerer bade juridisk og økonomiske analyser i samspil. Målet er, at den studerende efter undervisningen kan:
  • Identificere, verificere og begrunde aktuelle problemstillinger og risici indenfor compliance med fokus på økonomisk kriminalitet.
  • Rangere og kvalificere problemet/risikoen reelle betydning eller omfang ved brug af data.
  • Analysere det retlige fundament og indsatser i forhold til den konkrete problemstilling, samt forholde den retlige analyse til datagrundlaget i en risikokontekst.
  • Udlede mitigerende tiltag/kontroller til at håndtere sårbarheder i forhold til det konkrete trusselsbillede.
  • Samt udlede proportionel monitoreringsløsning for løbende overvågning.
  • Udover de metodiske kundskaber forventes det, at den studerende kan:
  • Reflektere over resultater af analyser og data, samt hvorledes disse spiller ind i en risikobaseret compliance tankegang.
  • Formidle resultater i et projektformat og derved at bidrage til faglige diskussioner og vidensudvikling.
Prøve/delprøver
Compliance:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Projektrapport
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
15 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Forår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Består hele gruppen ikke den ordinære prøve skal der indleveres et nyt, eller et redigeret skriftligt produkt ved syge-/omprøven.

Består et gruppemedlem ikke den ordinære prøve skal gruppemedlemmet til mundtlig omprøve baseret på det oprindelige skriftlige produkt.

Såfremt et gruppemedlem er syg ved den ordinære prøve, skal medlemmet til mundtlig sygeprøve baseret på det oprindelige skriftlige produkt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Det skriftlige produkt er et projekt, der tester den studerendes evne til at analysere og reflektere over selvvalgte problemstillinger og til at formidle en serie argumenter der skal bidrage til den aktuelle faglige debat indenfor compliance og risikostyring. Den mundtlige prøve er baseret på det skriftlige produkt og gruppen indleder den mundtlige prøve med en kort præsentation på maksimalt 10 minutter.

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset er primært baseret på et læringsforløb, hvor de studerende i grupper af 2-4 arbejder med selvvalgte problemstillinger inden for compliance, risiko og økonomisk kriminalitet. Læringsforløbet initieres, inspireres og understøttes af et antal undervisningsgange, feedback fra vejledere og medstuderende, samt et grundlæggende forslag til teorier, data og litteratur.

 

Problemstillingen vælges af den studerende inden for en række på forhånd fastsatte emneområder. Disse emneområder vil være præsenteres i undervisningen, men vil alle være i relation til compliance, Risiko og økonomisk kriminalitet. Eksempler kunne være: konkursrytteri, sort arbejde, ulovlige selskabsstrukturer, velfærdskriminalitet mv.

 

Som nævnt vælger den studerende selv emne inden for et afgrænset område, der er dog krav til at projektet baseres på virkelige data, som de studerende skal indhente og bearbejde.

 

Kurset tjener flere formål: For det første, at udvikle og afprøve den studerendes evne til at indgå i en faglig debat om risici og formidle perspektiver og refleksioner over problemstillinger, der har betydning for compliance og økonomisk kriminalitet. For det andet, at skabe mulighed for fordybelse i et område afstemt med den studerendes ønske om retlig specialisering. For det tredje, at udvikle og afprøve den studerendes evne til at tænke problemorienteret, konkretisere problemer der er relevante at undersøge nærmere, tilrettelægge undersøgelsen og formidle resultaterne. Alle tre formål bidrager tillige til at kvalificere den studerende til arbejdet med kandidatafhandlingen.

 

Kurset forventes at være opdelt i 3 dele: Del 1 er en introduktion til risikobaseret compliance og økonomisk kriminalitet. Denne del giver det teoretiske fundament og metode for faget og projektskrivningen. Del 2 omhandler udformningen af projekterne og omfatter blandt andet udvælgelse af problemstilling, anvendte kilde, udvælgelse af teorier, data og behandlingen heraf. Del 3 omhandler selve udarbejdelsen af eksamensprojekterne.

 

Hver del indeholder klassebaseret undervisning i enten forelæsningsformat eller øvelse/workshop. Den klassebaserede undervisning er dog begrænset i dette kursus, da der lægges mere vægt på, at gruppen arbejder selvstændigt frem mod det afsluttende projekt og modtager feedback fra undervisere og medstuderende med henblik på at udvikle og forbedre det skriftlige produkt.

 

Efter del 1 forventes den studerende at vælge det emneområde som der skal arbejdes med i resten af fagets forløb. De studerende kan enten selv vælge at danne gruppe eller kan vælge at deltage i et kort gruppedannelsesforløb. Der tilbydes fire vejledningstimer til hver gruppe, hvilket svarer til to vejledningsmøder inklusiv forberedelse (skriftligt produkt til forberedelse sendes mindst 48 timer før et vejledningsmøde). Der tilbydes derudover en række workshops, hvor gruppen kan modtage feedback fra undervisere og medstuderende.

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Metodologi
  • Akademiske artikler
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningsformerne er en kombination af tilstedeværelsesundervisning, selvstændige studier (af rapporter, artikler, domme mv.), workshops og vejledning.
Feedback i undervisningen
Den studerende tilbydes løbende feedback på selvstændige overvejelser, og udviklingen af eksamensprojektet hos underviser, medstuderende og vejleder.
Studenterarbejdstimer
Deltagelse i forelæsninger 12 timer
Øvelser, workshops og vejledning 11 timer
Forberedelse og udarbejdelse af projekt 143 timer
Eksamen og eksamensforberedelse 40 timer
Foreløbig litteratur

Vil blive offentliggjort på et senere tidpsunkt.

Sidst opdateret den 08-09-2026