English   Danish

2026/2027  KAN-CSHRO2302U  Ledelse af Bæredygtighed, Etik og Diversitet

English Title
Sustainability, Ethics and Diversity

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Fjerde quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Organisation, strategi, ledelse og mennesker
Uddannelse Kandidatuddannelsen i Human Resource Management
Kursusansvarlig
  • Sara Louise Muhr - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Ledelse/Management
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 01-07-2026

Relevante links

Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til:
  • At have et bredt kendskab til teorier og begreber indenfor bæredygtighed, etik og diversitet og at kunne applicere disse i relation til centrale ledelses-udfordringer
  • At kunne reflektere over samspillet mellem bæredygtighed, etik og diversitet og hvordan disse påvirker hinanden, såvel som ledelse af HRM som profession og praksis
  • At definere en problemformulering samt gennemføre et empirisk projekt, der har ledelsesmæssig relevans indenfor bæredygtighed, etik og diversitet
  • Kritisk at diskutere, reflektere over og argumentere for sammenhængen af projektets problemformulering, metode, analyse og konklusioner
  • Kritisk at reflektere over de praktiske implikationer af projektets analyser – på organisations- ledelses- og samfundsniveau.
Prøve/delprøver
Ledelse af Bæredygtighed, Etik og Diversitet:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Aktiv undervisningsdeltagelse

Dette fag afsluttes på baggrund af aktiv deltagelse i undervisningen, hvor det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte studerendes deltagelse i undervisningsaktiviteterne vurderes om læringsmålene for kurset er tilfredsstillende opfyldt og kurset kan betragtes som bestået. Den enkelte studerendes deltagelse bedømmes alene af underviseren.
Den studerende skal deltage i Fremlæggelse(r), Kombination af opgave og fremlæggelse, Peer review
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Bedømmelsesform Bestået/ikke bestået
Bedømmer(e) Bedømmes alene af underviseren
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Omfang af skriftligt produkt: Max. 20 sider
Opgavetype: Casebesvarelse
Varighed: 20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmer(e): Ved intern prøve er der bieksaminator ved omprøven. Ved ekstern prøve er der ekstern censor.
Beskrivelse af aktiviteter
Fremlæggelse(r): Dele af projektet, samt det færdige projekt, fremlægges indenfor den af kursusansvarlige fastsatte tidsfrist.
Kombination af opgave og fremlæggelse: Projektopgave skrives i grupper af 3-5 studerende og afleveres indenfor den af kursusansvarlige fastsatte tidsfrist. Dele af opgaven afleveres, fremlægges og indgår i gruppefeedback i løbet af kurset.
Peer review: Dele af opgaven afleveres og indgår i gruppefeedback i løbet af kurset. Den endelige opgave deles, præsenteres og får peerfeedback som sidste element på kurset.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Sociale, økonomiske og miljømæssige uligheder er emner, der ligger højt på organisatoriske såvel som samfundsmæssige dagsordener. Dette fag sigter mod at give de studerende en dybdegående forståelse for bæredygtighed, etik og diversitet i organisationer med særlig fokus på deres specifikke rolle i forbindelse med HRM.

 

Kurset er bygget op omkring et projektorienteret forløb, hvor den første halvdel af kurset er fokuseret på at opbygge de studerendes faglige kompetence indenfor fagets teorier. Herefter arbejder de studerende under vejledning fra underviserteamet med konkrete cases, som undervisertemaet hjælper med at identificere og godkende. Anden halvdel af kurset bliver derfor fokuseret på case-diskussioner, virksomhedspræsentationer, dilemma-øvelser og andre indslag, som giver de studerende kompetencer i at anvende de tillærte faglige kompetencer i praksis. Flere af disse aktiviteter er obligatoriske og deltagelse er en forudsætning for at bestå kurset. Disse vil være både fysiske og virtuelle.

 

For at udvikle de studerendes refleksive kompetencer, vil vi i sessionerne diskutere forskellige ledelsestilgange samt kritiske perspektiver på etik, diversitet, inklusion, organisatorisk og social ansvarlighed. Vi vil læse litteratur om bæredygtighed, etik og diversitet og deres relation til HRM fra forskellige perspektiver og sammenhænge. Ud fra denne viden vil de studerende blive i stand til at analysere diversitet- og bæredygtighedsinitiativer i case-organisationer og koble dem til HR-processer og -praksis. Desuden er kurset struktureret til at maksimere de studerendes deltagelse og engagement. I løbet af kurset vil de studerende blive bedt om at forberede præsentationer baseret på teori, cases og/eller aktuelle begivenheder i forbindelse med kursets tematikker. Det er et krav at der er koblet en case til projektet, hvori de studerende kan foretage en empirisk analyse. Valg af metode er valgfri.

 

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Ny teori
  • Undervisers egen forskning
  • Metodologi
Forskningslignende aktiviteter
  • Udvikling af forskningsspørgsmål
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Peer review inklusiv Peer-to-peer
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Faget veksler mellem forelæsninger, øvelser, præsentationer, case-arbejde, peer feedback og vejledning af studenterprojekter. Starten af faget vil bære mest præg af forelæsning, øvelser og case-diskussioner, hvor den sidste del af faget vil fokusere på vejledning, studenterpræsentationer og diskussion af de studerendes valgte cases. For at sikre metodisk kvalitet, vil faget løbende inddrage metodiske fagblokke og diskussioner. Valg af case og formulering af foreløbig problemformulering godkendes af fagets undervisere til en fastlagt dato.
Feedback i undervisningen
I løbet af de teoretiske fagblokke vil der være løbende feedback i form af øvelser og gruppediskussioner. I de resterende lektioner, vil tiden være dedikeret mere direkte feedback i form af vejledning på projekterne samt peer feedback på præsentationer af studenterprojekter.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede timer, inklusiv forberedelse af feedback 300 timer
Projektskrivning 112 timer
Yderligere oplysninger

Syge/omprøve: Er en studerende dumpet den ordinære prøve, ændres syge-/omprøve til mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt. Den skriftlige opgave stilles af kursusansvarlig.

Foreløbig litteratur

Olsen, P.B. & Pedersen, K. (2018). Problemorienteret projektarbejde. Samfundslitteratur.

 

Jones, C., Shaw, W. H., Parker, M., Bos, B. t., Bos, R. t. (2005). For Business Ethics. United Kingdom: Thomson/Wadsworth. 

 

Luthra, P. & Muhr, S.L. (2024). ’Den Inkluderende Leder’. DJØF Forlag. 

Sidst opdateret den 01-07-2026