English   Danish

2010/2011  BA-IVK_VKKSS  Virksomhedskommunikation 3, Kultur og tekst - Spanien i dag & Kultur og samfund - Latinamerika før og nu - spansk

English Title
Business communication 3, Culture and text - Spain today & Culture and society - Latin America before and now - Spanish

Kursusinformation

Sprog Spansk
Point 15 ECTS (450 SAT)
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Forår
4. semester
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Kursusansvarlig for Virksomhedskommunikation 3
    Henrik Høeg Muller - Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
Fagansvarlig på spansk - Carsten HumlebækKursusansvarlig for Kultur og tekst - Spanien i dag & Kultur og samfund - Latinamerika før og nu - Carsten Humlebæk
Fagområde/Category
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Kurset består at tre delkurser (se nedenfor), der udprøves samlet.
Virksomhedskommunikation 3:
Kursets mål er at den studerende på baggrund af den viden som er erhvervet i Virksomhedskommunikation 2 skal opnå en grundlæggende viden om den spanske virksomhed og det spanske erhvervsliv samt forbedre sin evne til skriftligt at producere virksomhedsrelevante tekster på spansk i overensstemmelse med gældende sprognormer og sprogbrugskonventioner i en given kommunikationssituation.

Kultur og tekst - Spanien i dag:
Målet med kurset er at den studerende uddyber sin viden om spansk kultur som en forudsætning for vellykket kommunikation. Kursets mål er desuden at den studerende forbedrer sin kompetence i forståelse og analyse af spanske erhvervs- og samfundsrelaterede tekster ud fra en lingvistisk og kommunikativ synsvinkel samt i sproglig formidling i givne kommunikationssituationer med anvendelse af relevante strategier og overholdelse af sprognormerne og de sprogbrugskonventioner som gælder for den relevante genre/teksttype.

Kultur og samfund II - Latinamerika før og nu:
Målet med kurset er at den studerende udbygger sin viden om latinamerikanske samfundsforhold. Kursets mål er desuden at den studerende styrker sin mundtlige kommunikationsevne på spansk.
Forudsætninger
Skriftlig prøve 1 og mundtlig prøve 1 baserer sig dels på undervisningen på 4. semester, dels på undervisningen de foregående semestre.
Prøven i faget består af tre delprøver:
Skriftlig prøve 1A:
Vurdering Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni, Varighed: 2 1/2 time. Referat på dansk af spansk tekst om et emne inden for erhvervs- og/eller samfundsrelaterede forhold.
Hjælpemidler Med alle skriftlige hjælpemidler
Udgangsteksten: maks. 3 NS. Besvarelse: ca. 3/4 NS. Eksamen afvikles på PC. PC mulighed 5 jf. studienævnets pc muligheder. Eksamen tæller 3,75 ECTS
Skriftlig prøve 1B:
Vurdering Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni, Varighed: 2 1/2 time. Selvstændig udarbejdelse af en virksomhedsrelevant tekst på spansk på basis af et oplæg.
Hjælpemidler Med alle skriftlige hjælpemidler
Udgangsteksten: maks. 3 NS. Besvarelse: ca. 3/4 NS. Eksamen afvikles på PC. PC mulighed 5 jf. studienævnets pc muligheder. Eksamen tæller 3,75 ECTS
Mundtlig prøve 1:
Vurdering Mundtlig med skriftligt forlæg
Karakterskala 7-trins skala
Censur Censor
Eksamensperiode Maj/juni, Forberedelsestid: Ingen. Eksaminationstid: 20 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Det skriftlige oplæg. 1 karakter for indhold. Karakteren er udtryk for en helhedsbedømmelse af den skriftlige og den mundtlige præstation. Eksamen tæller 7,5 ECTS. Den skriftlige opgave: Maks. 3 NS ekskl. bibliografi. Opgaven afleveres i 3 eksemplarer på BA sekretariatet
Prøvebeskrivelse: Prøven tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg som den studerende udarbejder individuelt på baggrund af en selvvalgt problemstilling inden for pensum i 'Kultur og tekst - Spanien i dag' eller 'Kultur og samfund II - Latinamerika før og nu'. Det skriftlige oplæg affattes på spansk. Problemstillingen skal godkendes af underviseren. Det skriftlige oplæg er et oplæg til diskussion under den mundtlige eksamen. Den skal indeholde en kort introduktion, som præsenterer den valgte problemstilling og baggrunden for valget af den. Desuden skal det skriftlige oplæg indeholde overvejelser om metodevalg, omtale af hvilke elementer og problemfelter der lægges vægt på, en kort konklusion samt en bibliografi. Ved den mundtlige eksamen, der er individuel og foregår på spansk, skal den studerende uddybe elementer og problemfelter fra der skriftlige oplæg. Eksaminators spørgsmål tager ligeledes udgangspunkt i oplægget. Tilgrænsende områder af pensum kan inddrages.
Eksamination
Skriftlig prøve 1:

Målbeskrivelse:
Den studerende skal kunne:
• producere tekster på dansk og spansk som overholder de sproglige og stilistiske konventioner for almindeligt forekommende genrer inden for området
• vælge den rette genre og tilpasse målsprogsteksten til modtageren, kommunikationssituationen og tekstens funktion
• udtrykke sig såvel på spansk som på dansk uden kommunikationsforstyrrende fejl i forhold til opgaven og målgruppen
• anvende et i kommunikationssituationen passende ordforråd, herunder den relevante fagterminologi

Mere specifikt skal den studerende ad 1A derudover kunne
• forstå en længere tekst og uddrage de informationer som ud fra opgaveformuleringen er væsentlige for modtageren af målteksten
• præsentere disse informationer korrekt og neutralt, klart og velstruktureret og på en måde der er tilpasset målgruppen og formålet med referatet.

Den samlede Skriftlig prøve 1 kan afvikles på en og samme dag. Hvis det er tilfældet, vil der være mindst 1 times pause imellem de to prøver.

Mundtlig prøve 1:

Målbeskrivelse:
Den studerende skal kunne:
• identificere og formulere en fagrelevant problemstilling inden for pensum i erhvervs- og/eller samfundsrelaterede forhold
• præsentere problemstilling, metodevalg, hovedelementer samt konklusion logisk og overskueligt i form af et kort skriftligt oplæg på fremmedsproget
• indsamle relevante data og information til belysning af problemstillingen samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data
• anvende relevante værktøjer og metoder på den pågældende problemstilling
• uddybe elementer og problemfelter fra det skriftlige oplæg samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger mundtligt på spansk i dialog med eksaminator
• sætte det skriftlige oplægs tema i relation til tilgrænsende dele af pensum
• udtrykke sig på spansk på en måde der ikke i nævneværdig grad hæmmer formidlingen af det skriftlige oplæg indhold og diskussionen heraf.
Forudsætninger for indstilling til eksamen
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Virksomhedskommunikation 3
Der arbejdes videre med forretningsgangens forskellige genrer, herunder især uregelmæssighederne i forretningsgangen, samt med forskellige erhvervsøkonomiske tekster. Der sker en specialisering af de skriftlige opgaver, idet hovedvægten nu lægges på selvstændig produktion af virksomhedsrelevante tekster på spansk efter skriftligt oplæg på dansk.

Kultur og tekst - Spanien i dag
Kursets teoretiske del fokuserer på centrale emner inden for sproglig mediering, såsom genrer, teksttypologi, informationsselektion, tekststrukturering og sprogrigtighed. Det praktiske arbejde med skriftlig sprogproduktion er procesorienteret, dvs. de skriftlige produkter gøres til genstand for diskussion og efterfølgende revision ud fra forskellige synsvinkler (kulturelle hensyn, gældende teksttype- og sprogbrugskonventioner, hensynet til en vellykket kommunikation og sprogrigtighed.) I den skriftlige produktion lægges hovedvægten på selvstændig produktion på basis af et oplæg, især resumé.

Kultur og samfund 2 - Latinamerika før og nu
Kurset vil beskæftige sig med centrale sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forhold i dagens Latinamerika med inddragelse af det historiske perspektiv hvor det skønnes relevant. Der lægges fokus på emner som er centrale for forståelsen af de markante forskelle som er kendetegnende for det latinamerikanske kontinent. Til belysning af emneområderne samt træning af den mundtlige kommunikationsevne læses diverse sagprosatekster samt moderne skønlitterære tekster i form af noveller.

Undervisningsformer
Virksomhedskommunikation 3:
Holdundervisning med diskussioner og gruppefremlæggelser samt mundtlige såvel som skriftlige øvelser.

Kultur og tekst - Spanien i dag:
Holdundervisning med gruppepræsentationer og efterfølgende diskussion.

Kultur og samfund 2 - Latinamerika før og nu:
Holdundervisning med mundtlige gruppefremlæggelser på basis af en skriftlig synopsis på spansk og efterfølgende diskussion. Undervisning, fremlæggelser og diskussion vil foregå på spansk.
Arbejdsbelastning
SAT (studenterarbejdstimer) i alt: 450 timer
Yderligere oplysninger

Syge-/omprøve

Skriftlig prøve 1
Som den ordinære

Mundtlig prøve 1
Afvikles som den ordinære. Eksaminationen kan tage udgangspunkt i det oprindelige oplæg; du kan også vælge at udarbejde et nyt.

Afholdelse af prøven, herunder syge-/omprøve
Der afholdes syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Dernæst først eksamen i næste ordinære termin

Litteratur

Følger