English   Danish

2011/2012  DIP-HDL-IF  IT i Forsyningskæden - Årgang 2010

English Title
ICT in Supply Chains

Kursusinformation

Sprog Dansk
Point 5 ECTS (150 SAT)
Type Valgfrit
Niveau Diplom
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tirsdage kl. 18.05-20.40 uge 41-48 (ingen undervisning i uge 42)
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Maks. antal deltagere 60
Studienævn
Studienævnet for HD (SCM)
Kursusansvarlig
  • Poul Erik Christiansen - Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Fagområde/Category
  • Informatik/Information Systems
  • Ledelse af Information og Videnledelse/Management of Information and Knowledge Management
  • Logistik og forsyningskæder/Supply Chain Management and Logistics
Sidst opdateret den 29 maj 2012
Læringsmål
Fagets formål
Den stigende globalisering har bl.a. medført, at virksomheder for at klare sig i konkurrencen vælger at outsource de opgaver, der ligger uden for virksomhedens kernekompetence og specialiserer dermed kun på de opgaver, der har en differentieret fordel i værdikæden. Dette har medført, at styringsopgaven i stigende grad omfatter eksterne partnere og leverandører i forhold til virksomhedens såkaldte forsyningskæde. Derved er det forsyningskæder, der konkurrerer med forsyningskæder. Supply Chain Management handler her om at lede materiale og - informationsflowet således, at kæden som helhed opnår den bedst mulige logistiske effektivitet.

  • En væsentlig forudsætning for realisering af SCM-konceptet er en effektiv informationsstyring igennem forsyningskæden, der indebærer, at forecast, produktspecifikationer, produktionsplaner, etc. kan flyde på tværs af virksomhedsgrænser med henblik på at opnå agile forsyningskæder.
  • Alle virksomheder konkurrerer i dag i to verdener: En fysisk verden bestående af ressourcer og en virtuel verden bestående af information. Informationsteknologien (IT) giver virksomhederne nye muligheder for at kommunikere internt i virksomheden og eksternt til f.eks. leverandører og kunder.
  • IT automatiserer informationsprocesserne således at disse kan fungere optimalt, og at vareflowet i forsyningskæden kan foregå mere fleksibelt. Anvendelsen af IT mellem virksomheder betyder, at transaktionsprocessen mellem ledene i forsyningskæden integreres og automatiseres.
  • Denne automatisering og integration betyder virksomhederne står overfor nye og anderledes udfordringer og løsningsmodeller til logistiske problemstillinger.
  • Med den hastige udbredelse af standard IT løsninger, der dækker hele virksomheder og hele forsyningskæder er det den fokale virksomheds udfordring, at sikre at disse løsninger udnyttes optimalt.
  • Udfordringen er at skabe nye innovative muligheder, hvor værdien i forsyningskædens indlejrede information udnyttes til at skabe egentlige differentierende konkurrencefordele for virksomheden og dens samarbejdspartnere.
  • Det er formålet at give de studerende et overblik over IT-området i relation til Supply Chain Management samt at opnå en viden om, hvordan IT-systemerne kan implementeres med succes samt at afprøve og vurdere anvendelsen af et konkret værktøj i et selvvalgt område gennem udarbejdelse af et miniprojekt.
Eksamen:
Vurdering Mundtlig stedprøve
Karakterskala 7-trins skala
Censur Eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin
Hjælpemidler Med forberedelse
Varighed 20 minutter
20 minutters individuel mundtlig eksamen med forberedelse. Af hjælpemidler må kun medbringes lærerbøger og skriftlige noter i papirform. Rettidig framelding til eksamen fastsættes i studievejledningen på e-campus. Der afholdes ordinær prøve i nov/dec og syge-omprøve i jan/febr
Kursets indhold, forløb og pædagogik

 

Undervisning ligger på tirsdage kl. 18.05-20.40 i uge 41 - 48. Eksamen 13. og 14. december

Fagets indhold

Faget kan opdeles i fem hovedområder:

I det første hovedområde perspektiveres informationsteknologi i forhold til forskellige udfordringer i forsyningskæden. Det diskuteres, hvordan informationsteknologi kan bidrage til at forsyningskæder kan opnå vedvarede konkurrencefordele. Internettets rolle i et B2B perspektiv diskuteres i relation til operations - og supply chain management. Dette benævnes også som e-Business og kan defineres som processen at købe, sælge, udvikle produkter, serviceydelser og information via Internettet.

I fagets andet hovedområde diskuteres hvordan ERP-systemer kan understøtte operations management gennem interorganisatorisk koordination gennem reorganisering af forretningsprocesser. I dette perspekiv fokuseres også på relationen til kunder og leverandører gennem begreberne Customer Relationship Management (CRM) og Supplier Relationship Management (SRM).

Det tredje hovedområde fokuserer på hvordan Interorganisatoriske systemer (IOS) kan understøtte supply chain management gennem interorganisatorisk koordinering, og det diskuteres hvordan disse systemer kan realisere forskellige grader af integration af informationsstrømme mellem virksomheder i forsyningskæden. I dette perspektiv indgår indkøb gennem markedspladser og forskellige niveauer af SCM-styringskoncepter (EDI,VMI, ECR, CPFR).

Det fjerde hovedområde fokuserer på hvordan virksomheder kan anvende såkaldte Advanced Planning Systems og Business Intelligence (BI) som har til formål at forbedre strategiske beslutningsprocesser i relation til kapacitetsstyring og Performance Measurement forsyningskæden.

I det femte hovedområde diskuteres hvordan Informationsteknologi kan implementeres således, at virksomheder realiserer de formulerede mål og strategier i forsyningskæden. I dette perspektiv indgår principper for Business Process Reengineering samt Change Management.

Alle hovedområder understøttes af cases og virksomhedspræsentationer med henblik på at give de studerende en anvendelses orienteret læring.

Undervisningsformer
Pædagogik og undervisningsform
Faget består af i alt 20 lektioner (5 ECTS). De enkelte lektioner omhandler forskellige temaer og forløber som hovedregel i tre faser:
• I første fase perspektiverer de studerende den til lektionen tilknyttede teori/artikler evt. med udgangspunkt i på forhånd stillede spørgsmål.
• I anden fase introduceres en virksomhedscase/systemrepræsentation i relation til teorien. Virksomhedscasen kan enten tage afsæt i en præsentation fra en gæsteforelæser eller i en dokumenteret case, der er forberedt på forhånd til forelæsningen. I de tilfælde hvor gæsteforelæser præsenterer virksomhedscase og/eller system udarbejder den fremlæggende gruppe af studerende et resume til deres medstuderende.
• I den tredje fase diskuteres teori og case i en sammenhæng.

I nogle tilfælde vil læreren fremlægge supplerende materiale. Formålet er således at faget har en klar anvendelsesorientering og høj deltageraktivitet. Det er således en forudsætning at de studerende inddeles i studiegrupper. Inddeling i studiegrupper bliver foretaget i forbindelse med første session.

Yderligere oplysninger

For yderligere information kontakt Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi

studieadministrator Bente Kildemose Nielsen bkn.om@cbs.dk

fagansvarlig Poul Erik Christiansen, pec.om@cbs.dk

Litteratur

Et særkompendium er sammenfattet til faget. Kompendiet består af udvalgte bog kapitler, artikler og cases. Se nedenstående eksempler :

 

Nickles, T., Mueller, J., Takacs, T. (1998). Strategy, Information technology and the supply chain. Managing information technology for success, not just survival, in Gottorna, J. (ed.): Strategic supply chain alignment. Best practice in supply chain management, pp. 494-508.

 

Rayport, J & Sviokla, J. (1995). Exploiting the Virtual Value Chain. Harvard business review. Nov-Dec. pp. 75-85.

 

Alshawi, S. (2001). Logistics in the Internet age towards a holistic information and processes picture. Logistics Information Management. Volume 1. Number 4. pp. 235-241.

Kræmmergaard, P. (2005) ERP-systemer - Implementering og forandringsledelse, Børsen Forum A/S. Børsen Ledelseshåndbøger, pp. 1-14.

 

Case study: ERP- Implementation Failure at HP – ( købes i Academic Books)

 

Christiansen, P.E. (2006) Logistik, forsyningskæder og Internetteknologier, Børsen Ledelseshåndbøger, 10.9, pp.1-32.

 

Endelig litteraturliste offentliggøres medio september 2011