English   Danish

2012/2013  KAN-EMF_EF52  Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi

English Title
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Studienævn
Studienævnet for cand. merc.
Kursusansvarlig
  • Torben Hansen - Institut for Afsætningsøkonomi
Torben Hansen
Fagområde/Category
  • Markedsføring/Marketing
Sidst opdateret den 09-07-2012
Læringsmål
Den studerende skal ved afslutningen af faget kunne:
  • Beskrive, klassificere, strukturere og kombinere fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Identificere og udvikle relevante faglige problemer og hypoteser ud fra marketing problemer, der igen er identificeret og udviklet fra business problemer
  • Analysere og syntetisere konkrete faglige problemer ved at anvende fagets begreber, teorier, metoder og modeller
  • Vurdere og formidle løsningen af faglige problemer selvstændigt og på et reflekteret videnskabeligt grundlag
Eksamen
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi:
Prøveform Skriftlig stedprøve
Karakterskala 7-trins-skala
Censur Ingen censor
Eksamensperiode December/januar
Hjælpemidler Med alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Varighed 4 timer
Individuel 4-timers skriftlig eksamen med skriftlige og tekniske hjælpemidler. Der afholdes ordinær eksamen i januar. Syge-/omprøve afholdes i marts.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål
Fagets formål er at give den studerende en indsigt i teorier om, hvorledes den enkelte forbruger og grupper af forbrugere (f.eks. en familie) efterspørger varer og tjenesteydelser, og i forlængelse heraf sætte den studerende i stand til selv at analysere og beskrive forbrugernes adfærd. Det er endvidere fagets mål at sætte den studerende i stand til at kunne anvende kendskabet til forbrugeradfærd i forhold til virksomhedens øvrige markedsføringsaktiviteter.

Fagets indhold
Enhver beslutning vedrørende markedsføringsaktiviteter er (implicit eller eksplicit) baseret på antagelser om, hvordan relevante forbrugere vil reagere i en given situation. Kendskab til forbrugernes adfærd er derfor vigtig for planlægning af markedsføringen.

Forbrugernes adfærd omhandler køb, brug og bortskaffelse af varer (kortvarige og langvarige goder) og tjenesteydelser. I faget behandles forbrugernes beslutningsprocesser, former for valg mellem forskellige alternativer, faktorer af betydning for disse valg, informationsmodtagelse og -bearbejdning, social indflydelse m.v.

Fagets progression
Forbrugeradfærd er et kerneområde inden for afsætningsøkonomi, og faget har derfor stor sammenhæng med de fleste af linjens andre fag; heriblandt fagene på 1. og 2. semester især "Markedsanalyse" og "Strategisk markedsføringsplanlægning".

Undervisningsformer
Undervisningen er overvejende baseret på forelæsninger.
Foreløbig litteratur

J.Paul Peter & Jerry C. Olsen. Consumer Behavior & Marketing Strategy
McGraw Hill 9 th edition, 2009 (copyright 2010)

Hertil kommer yderligere undervisningsmaterialer i form af artikler mv.

Sidst opdateret den 09-07-2012