English   Danish

2013/2014  KAN-MLM_73  Ledelses- og medarbejderkommunikation

English Title
Management and Employee Communication

Kursusinformation

Sprog Dansk
Prøve-ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Placering Efterår, Forår
Ændringer i skema kan forekomme.
Hold A: Mandag kl. 15.20-17.00, uge 6-16,18
Hold B: Mandag kl. 18.05-18.50, uge 6-16,18
Tidspunkt Se skemaet på e-Campus
Min. antal deltagere 30
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Anne Marie Bülow - Department of International Business Communication (IBC)
Underviser: Leif Pjetursson
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
  • Sprog og interkulturelle studier/Language and Intercultural Studies
Sidst opdateret den 21-10-2013
Læringsmål
Formålet med undervisningen er at de studerende får viden om moderne ledelseskommunikation, både for top- og mellemledere, samt hvilke konsekvenser denne kommunikation har for medarbejdere.



De studerende får stor indsigt i, hvordan moderne ledelse og ledelseskommunikation udfolder sig i de mange ofte meget forskelligartede kontekster, som virksomhederne udgør (branche, størrelse, internationalsering mv.)Sideløbende indføres de studerende i en lang række nye ledelses- og kommunkationsteorier, som der de sidste 20 år er blevet taget i anvendelse i mange organisationer, teorier som ofte også konsulenter trækker på, når de bistår virksomhederne og samtidig teorier som i stadig højere grad indgår i det enorme antal ledelsesuddannelser, som i dag udbydes på master og diplomplan i Danmark. De studerende erhverver herved både akademiske evner til at analyse ledelse og kommunikation, samt opnår kompetence i, hvordan man som konsulent kan medvirke til at løse de kommunikative problemstillinger, som virksomhederne selv oplever, at de har.
  • De studerende skal kunne identificere en relevant problemstilling i en case,virksomhed, demonstrere viden om, indsigt i og kompetence til at analysere forskellige kommunikationstyper i virksomheder
  • vælge, begrunde og anvende nuanceret og præcist en teoretisk forståelsesramme der er relevant for den problemstilling som indgår i eksamenscasen
  • indsamle og kritisk vurdere relevante og centrale kilder til behandling af den valgte probelmstilling i eksamenscasen
  • præsentere problemstillingen, analyse og konklusioner i en form der opfylder den akademiske genres form- og sprogkrav
Forudsætninger for at deltage i kurset
Noget kendskab til organisation og kommunikation.
Forudsætninger for indstilling til prøven
Obligatoriske godkendelsesopgaver (bedømmes godkendt/ikke godkendt)
Gruppernes udarbejdelse af cases fra virksomheder med en kommunikativ/​ledelelsesmæssig problemstilling
Prøve/delprøver
Ledelses- og medarbejderkommunikation:
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeprøve, grupper bestående af max. 4 studerende
Omfang af skriftligt produkt Max. 20 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vintertermin og Maj/juni
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

På kurset introduceres de studerende for videnskabsteoretiske hovedparadigmer som har stor indflydelse på moderne ledelseskommunikation og som temmelig nøje også afspejler den samfundsmæssige udvikling gennem godt 100 år: Centralt står klassisk ledelse overfor konstruktionismen, herunder systemisk og narrativ teori.
De studerende arbejder med en række centrale emner inden for ledelses- og medarbejderkommunikation: udvikling af den moderne organisation - og behovet for nye kommunikative kompetencer, udvikling af ledelsesbegrebet og lederroller, den moderne systemiske, anerkendende procesleder, strategisk ledelseskommunikation - herunder kultur- og værdikommunikaton, dialogisk ledelse - herunder samtaletyper og teamkommunikation, kommunikation af forandringer og intern krisekommunikation.

Formålet med undervisningen er at de studerende får viden om moderne ledelseskommunikation, mellem top- og mellemledere og med medarbejderne.

De studerende skal opnå indsigt i udviklingen af vidensamfundet og herunder de ændringer der er sket strukturelt, økonomisk, ledelses- og styringsmæssigt i danske og multinationale virksomheder. I tilknytning hertil opnås kompetence i at analysere de kommunikationsmæssige effekter på leder-medarbejderrelationen, som hele udviklingen har medført.

De studerende skal udvikle evne til at identificere og analysere centrale ledelsesmæssige og kommunikative problemstillinger, som virksomheder og deres medarbejdere befinder sig i.

Undervisningsformer
Undervisningen veksler mellem læreroplæg, gruppe- og plenumdialoger og øvelser. Desuden kobles der field work til kurset efter fire gange med den hensigt at de studerende i grupper a 4 finder en virksomhed og identificerer en relevant ledelses-medarbejder problemstilling, som de efterfølgende skriver eksamensopgave i.
Foreløbig litteratur

Vejledende foreløbig litteraturliste:

George Cheney et al: Organizational Communication. Waveland 2004

Carsten Hornstrup et al.: Systemisk ledelse, Dansk Psykologisk Forlag, 2005

Leif Pjetursson, Når ledelse er kommunikation, Lindhardt og Ringhof Business 2011

Desuden anvendes et kompendium med diverse tekster om ledelses- og medarbejderkommunikation i et klassisk og systemteoretisk/konstruktivistisk lys.

Sidst opdateret den 21-10-2013