English   Danish

2014/2015  BA-BPSYV1165U  Mentoring og coaching i en organisatorisk kontekst

English Title
Mentoring and coaching in an organizational context

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Placering Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 50
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Elisabeth Naima Mikkelsen - Institut for Organisation (IOA)
Secretary Ane Lindgren Hassing - alh.ioa@cbs.dk
Primære fagområder
  • Erhvervspsykologi/Business psychology
  • Kommunikation/Communication
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organization
Sidst opdateret den 20-05-2014
Læringsmål
Ved kursets afslutning skal deltagerne være i stand til at
  • Beskrive, sammenligne og vurdere de forskellige teoretiske og praktiske tilgange til coaching og mentoring.
  • Analysere og konkretisere etiske og organisatoriske dilemmaer i forhold til at implementere coaching og mentoring i organisationer ved at anvende begreber, teorier og cases fra undervisningen.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Faget stiller ingen krav til forudsætninger, men faget bygger på kendskab til læringsteorier.
Prøve/delprøver
Mentoring og coaching i en organisatorisk kontekst:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Den mundtlige eksamen tager afsæt i synopsens indhold og pointer, men den studerende bedømmes individuelt på sin mundtlige præstation i forhold til fagets læringsmål.
Omfang af skriftligt produkt Max. 3 sider
Synopsen udarbejdes i grupper á 3-6 personer.
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Vintertermin
Syge-/omprøve
Anden prøveform
En skriftlig hjemmeopgave på min. 5 og max. 10 sider. Opgaven bedømmes uden censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Markedet for udvikling gennem individuelle samtaler har udviklet sig eksplosivt de sidste 10 år. Særligt fokus har der været på coaching og mentoring, hvor coaching-markedet har udviklet en mængde forskellige tilgange og metoder, og hvor mentoring efterhånden er blevet et tilbud i de fleste større virksomheder bl.a. til talentudvikling, lederudvikling, graduate programmer og integration af nye medarbejdere.
 

I dette valgfag vil vi først og fremmest søge at definere de centrale og grundlæggende begreber inden for coaching og mentoring samt undersøge de forskellige teoretiske og praktiske tilgange, som anvendes i organisatorisk kontekst. Vi vil fokusere på design og implementering af mentoring/coaching-programmer - og vi vil anvende en række cases fra forskellige brancher og med forskelligt formål for at belyse udfordringer og dilemmaer i design og gennemførelse - og  se på faldgruber og barriere for programmernes succes.
 

Således vil vi skabe ny forståelse for den individuelle læringsproces, som foregår mellem mentor og mentee – mellem coach og coachee, og hvordan den individuelle læringsproces kan bidrage til at skabe organisatoriske læringsprocesser samt til opnåelse af organisatoriske og strategiske mål.

Undervisningsformer
Undervisningsformen vil være en kombination af præsentationer, diskussioner og øvelse for at sikre en god læringsproces for de enkelte studerende og for hele klassen – således at de studerende får anledning til at arbejde praktisk med stoffet og til at reflektere selvstændigt over både teori og praksis.
Yderligere oplysninger

Ændring i skema kan forekomme.
Mandag 11.40-14.15, uge 36-41, 43-48.

Foreløbig litteratur

 

Kirsten M. Poulsen & Christian Wittrock: "Mentorprogrammer i virksomheder og organisationer", DJØF Forlag

Robert Garvey, Paul Stokes and David Megginson: ”Coaching and Mentoring – Theory and Practice”, SAGE Publications

samt kompendium og evt. uploadede artikler

Sidst opdateret den 20-05-2014