|
Fagene Filosofi 1 – 3 er de grundlæggende filosofiske fag i
HA(fil.) studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel
HA(fil.) og CM(fil.) studiet. Fagene er den vigtigste ressource når
den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger
er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har
en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i filosofisk tænkning og
metodologi. Indøvelsen foregår ved at arbejde med store klassiske
tekster og herigennem se og forstå, hvordan de store filosoffer i
den filosofiske tradition til stadighed har forsøgt at finde nye
løsninger på grundlæggende filosofiske problemstillinger, som først
blev formuleret i den klassiske græske filosofi. Denne indøvelse i
filosofisk tænkning skal bibringe den studerende en indøvelse i
filosofisk hermeneutik, forstået som en stadig ny tolkning af den
filosofiske tradition i lyset af nutidens problemstillinger.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i kritisk tænkning. Den
filosofiske tradition er en hermeneutisk udfordring, som åbner for
en ny og større forståelseshorisont for samtidens filosofiske
problemstillinger. Den overskrider de hermeneutiske ressourcer, der
ligger i nutiden.
Fagene Filosofi 1 – 3 er resourcefag for de andre fag på HA(fil.).
Fagene er den vigtigste ressource, når andre fag skal relateres til
filosofiske problemstillinger. I den filosofiske tradition ligger
der en basis, som siden er blevet empirisk funderet og
differentieret i de forskelligartede samfundsvidenskabelige fag.
Fagene Filosofi 1 – 3 er dannelsesfag. Det er et stadigt nyt forsøg
på indenfor den fastlagte tidsramme at præsentere en samlet
indføring og tolkning af den filosofiske tradition i en spænding
mellem forskellige hermeneutiske perspektiver og horisonter, som
skal opmuntre den studerende til selv som en personlig dannelse at
føre dette forsøg videre i sit studium af de andre fag på HA(fil.).
I fagene Filosofi 1 - 3 gennemgås de væsentlige filosoffer og
filosofiske hovedstrømninger fra antikken til vor tid. I
gennemgangen lægges særlig vægt på etiske, politiske, sociale,
videnskabsteoretiske og økonomiske dimensioner. Med støtte i et
oversigtsværk læses originaltekster på engelsk eller dansk.
Første og andet semester (Filosofi 1 og 2) starter med antikken
(Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over
middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den
nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og
Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester
slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og
samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et
økonomisk system (f.eks. Adam Smith).
Tredje semester (Filosofi 3) fokuserer på 1800- og 1900-tallets
centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel,
Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som
utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk
teori og systemteori diskuteres ud fra primære
tekster.
|
|
Det anbefales at anskaffe følgende bøger:
Gunnar Skirbekk og Nils Gilje, Filosofihistorie, BOKMÅL,
Universitetsforlaget, Oslo 2007
Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille
Forlag, 1993
Max Weber, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd,
Nansensgade Antikvariat, København 1995
Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme, Hans
Reitzels Forlag 2005
John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag,
København 2005
Kompendium:De tekster, som indgår i
kompendiet, er markeret med et'(K)'.
Øvrige tekster:Er angivet under de enkelte
forelæsninger.
PLAN OVER FORELÆSNINGERNE:
1. FORELÆSNING I UGE 36:
NIETZSCHES MORALFILOSOFI
Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille
Forlag, 1993, Forord og 1. afhandling, s. 15 – 57.
2. FORELÆSNING I UGE 37:
WEBERS SAMFUNDSTEORI
Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade
Antikvariat, København 1995, s. 3-57; 103-122.
3. FORELÆSNING I UGE 38:
POSITIVISME OG KRITISK RATIONALISME
(K)Karl R. Popper, Om kilderne til erkendelse og til
uvidenhed, i: Karl R. Popper, Kritisk Rationalisme – Udvalgte
essays om videnskab og samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, København 1996, s. 7-39.
(K)Karl Popper, Det åbne samfund og dets
fjender, Spektrum, København 2001, Bind 1, s. 190 – 223.
4. FORELÆSNING I UGE 39:
HUSSERLS FÆNOMENOLOGI
(K)Edmund Hussersl, Cartesianske
meditationer, Hans Reitzels Forlag, 1999, Indhold, Indledning
og kapitel I, s. 6 - 43
5. FORELÆSNING I UGE 40:
HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI OG HERMENEUTIK
(K)Martin Heidegger, Væren og Tid, Klim,
Århus 2007, § 1-8; § 31 – 34.
(K)Martin Heidegger, Verdensbilledets tid
(1938), i: Idéhistoriske arbejdspapirer, nr. 1, juli 1996, s. 3-20.
6. FORELÆSNING I UGE 41:
SARTRES EKSISTENSFILOSOFI
Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme,
Vintens Forlag, København 1964, s. 7-43; 64-65, eller senere
udgave: Hans Reitzels Forlag, 4. udgave 1997, 5. udgave 2002, s.
39-73; 93-94.
(K) Jean-Paul Sartre, Væren og intet – Et
essay om fænomenologisk ontologi, Philosophia, Århus 2007,
”Blikket”, s. 223 – 235; 250 – 253; 257 – 262.
UGE 42: EFTERÅRSFERIE
7. FORELÆSNING I UGE 43:
WITTGENSTEINS SPROGFILOSOFI
(K):Ludwig Wittgenstein,Tractatus
Logico-Philosophicus, Gyldendal, København 1962, Forord s.
37-38; § 1 – 2.0.12, s. 39 – 44; § 6.3.6.2 – 7, s. 126 – 132.
(K):Ludwig Wittgenstein, Filosofiske
undersøgelser, 2. udg., Munksgaard/Rosinante, København, 1994,
Forord, § 7 – 10; § 18 – 19; § 23; § 65 – § 77; § 199 – § 413.
8. FORELÆSNING I UGE 44:
HERMENEUTIK
(K)Hans-Georg Gadamer, ”Forståelsens historicitet
som hermeneutisk princip” i: Jesper Gulddal og Morten Møller (red.)
Hermeneutik – En Antologi om forståelse, Gyldendal,
København 1999, s. 127 – 182.
9. FORELÆSNING I UGE 45:
HABERMAS’ POLITISKE FILOSOFI
(K): Habermas, ’Det modernes normative indhold’,
i. Jürgen Habermas, Politisk Filosofi – et udvalg,
Gyldendal, København 2001, s. 150 – 188;
(K):Habermas, argumentationens
universaliseringsgrundsætning (U) og diskursetikkens grundsætning
(D), i: Habermas, Diskursetik, Det lille Forlag,
Frederiksberg 1996, s. 85 - 86
(K)Habermas, Om den pragmatiske, etiske og
moralske brug af den praktiske fornuft, i: Jürgen Habermas,
Demokrati og retsstat, Hans Reitzels
Forlag, København 2005 s. 26-42.
(K)Habermas, Tre normative modeller for demokrati,
i: Jürgen Habermas, Demokrati og retsstat, Hans Reitzels
Forlag, København 2005 s. 43-55.
10. FORELÆSNING I UGE 46:
RAWLS’ POLITISKE FILOSOFI
John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag,
København 2005, Del I, Kapitel I, § 1-6, s. 31-57; Kapitel II, §
10-14, s. 76-106; eller engelsk udgave: John Rawls, A Theory of
Justice, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts
1971, Del I, kapitel 1, § 1-6, s. 3-33; § 10-14, s. 54-90.
11. FORELÆSNING I UGE 47:
LUHMANNS SYSTEMTEORI
(K):”Autopoiesis”, ”Begrebet samfund” og
”Individets individualitet”, i Niklas Luhmann, Iagttagelse og
paradoks, Gyldendal, 1997, s. 45 – 99.
12. FORELÆSNING I UGE 48:
FOUCAULTS VIDENSHISTORIE
(K):Kapitel 1, Las meninas, s. 37 – 51; Kapitel 3,
At repræsentere, stk 1 – 2, s. 82 – 95; Kapitel 7,
Repræsentationens begrænsninger, stk. 1 – 2, s. 259 – 269; Kapitel
9, Mennesket og dets dobbeltgængere, stk. 1-4, s. 352 – 373, i:
Michel Foucault, Ordene og Tingene, Spektrum 1999.
|
Permalink