• At gengive indholdet af de tekster, som indgår i pensum.
• At sætte teksterne ind i deres historiske kontekst
• At sætte teksterne ind i deres idéhistoriske kontekst
• At analysere de enkelte tekster.
• At fortolke de enkelte tekster.
• At redegøre for hvordan bestemte begreber og teorier har udviklet sig i et historisk og idéhistorisk perspektiv
• At sammenligne teksterne både inden for og på tværs af temaer og perioder.
• At inddrage tekster og temaer i et – eller flere – samlede perspektiver

Fagene Filosofi 1 – 3 er de grundlæggende filosofiske fag i HA(fil.) studiet. Her lægges den almene filosofiske grund for såvel HA(fil.) og CM(fil.) studiet. Fagene er den vigtigste ressource når den studerende skal forstå, hvordan filosofiske problemstillinger er blevet diskuteret tidligere i historien, og hvordan de alle har en genealogi, som strækker sig fra antikken til vor tid.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i filosofisk tænkning og metodologi. Indøvelsen foregår ved at arbejde med store klassiske tekster og herigennem se og forstå, hvordan de store filosoffer i den filosofiske tradition til stadighed har forsøgt at finde nye løsninger på grundlæggende filosofiske problemstillinger, som først blev formuleret i den klassiske græske filosofi. Denne indøvelse i filosofisk tænkning skal bibringe den studerende en indøvelse i filosofisk hermeneutik, forstået som en stadig ny tolkning af den filosofiske tradition i lyset af nutidens problemstillinger.
Fagene Filosofi 1 – 3 er en indøvelse i kritisk tænkning. Den filosofiske tradition er en hermeneutisk udfordring, som åbner for en ny og større forståelseshorisont for samtidens filosofiske problemstillinger. Den overskrider de hermeneutiske ressourcer, der ligger i nutiden.
Fagene Filosofi 1 – 3 er resourcefag for de andre fag på HA(fil.). Fagene er den vigtigste ressource, når andre fag skal relateres til filosofiske problemstillinger. I den filosofiske tradition ligger der en basis, som siden er blevet empirisk funderet og differentieret i de forskelligartede samfundsvidenskabelige fag.
Fagene Filosofi 1 – 3 er dannelsesfag. Det er et stadigt nyt forsøg på indenfor den fastlagte tidsramme at præsentere en samlet indføring og tolkning af den filosofiske tradition i en spænding mellem forskellige hermeneutiske perspektiver og horisonter, som skal opmuntre den studerende til selv som en personlig dannelse at føre dette forsøg videre i sit studium af de andre fag på HA(fil.).

I fagene Filosofi 1 - 3 gennemgås de væsentlige filosoffer og filosofiske hovedstrømninger fra antikken til vor tid. I gennemgangen lægges særlig vægt på etiske, politiske, sociale, videnskabsteoretiske og økonomiske dimensioner. Med støtte i et oversigtsværk læses originaltekster på engelsk eller dansk.

Første og andet semester (Filosofi 1 og 2) starter med antikken (Platon og Aristoteles) og bevæger sig kronologisk frem over middelalderen, renæssancen og nyere tid frem til ca. 1780. I den nyere tid inddrages bl.a. rationalismen (f.eks. Descartes og Spinoza) og empirismen (f.eks. Locke og Hume). Andet semester slutter med Kant foruden nogle af de første filosoffer og samfundsteoretikere, der beskæftiger sig med samfundet som et økonomisk system (f.eks. Adam Smith).

Tredje semester (Filosofi 3) fokuserer på 1800- og 1900-tallets centrale filosoffer og sociologer og "retninger". Hegel, Marx, Kierkegaard og Nietzsche inddrages, og retninger som utilitarisme, fænomenologi, eksistensteori, sprogteori, kritisk teori og systemteori diskuteres ud fra primære tekster.

 
Det anbefales at anskaffe følgende bøger:
 
Gunnar Skirbekk og Nils Gilje, Filosofihistorie, BOKMÅL,
Universitetsforlaget, Oslo 2007
Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille Forlag, 1993
Max Weber, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat, København 1995
Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme, Hans Reitzels Forlag 2005
John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005
 
Kompendium:De tekster, som indgår i kompendiet, er markeret med et'(K)'.
 
Øvrige tekster:Er angivet under de enkelte forelæsninger.
 

 
PLAN OVER FORELÆSNINGERNE:
 
 
1. FORELÆSNING I UGE 36:
NIETZSCHES MORALFILOSOFI
Friedrich Nietzsche, Moralens oprindelse, Det lille Forlag, 1993, Forord og 1. afhandling, s. 15 – 57.
 
 
2. FORELÆSNING I UGE 37:
WEBERS SAMFUNDSTEORI
Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Nansensgade Antikvariat, København 1995, s. 3-57; 103-122.
 
 
3. FORELÆSNING I UGE 38:
POSITIVISME OG KRITISK RATIONALISME
(K)Karl R. Popper, Om kilderne til erkendelse og til uvidenhed, i: Karl R. Popper, Kritisk Rationalisme – Udvalgte essays om videnskab og samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1996, s. 7-39.
(K)Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, Spektrum, København 2001, Bind 1, s. 190 – 223.

4. FORELÆSNING I UGE 39:
HUSSERLS FÆNOMENOLOGI
(K)Edmund Hussersl, Cartesianske meditationer, Hans Reitzels Forlag, 1999, Indhold, Indledning og kapitel I, s. 6 - 43
 
 
5. FORELÆSNING I UGE 40:
HEIDEGGERS FÆNOMENOLOGI OG HERMENEUTIK
(K)Martin Heidegger, Væren og Tid, Klim, Århus 2007, § 1-8; § 31 – 34.
(K)Martin Heidegger, Verdensbilledets tid (1938), i: Idéhistoriske arbejdspapirer, nr. 1, juli 1996, s. 3-20.
 
6. FORELÆSNING I UGE 41:
SARTRES EKSISTENSFILOSOFI
Jean-Paul Sartre, Eksistentialisme er en humanisme, Vintens Forlag, København 1964, s. 7-43; 64-65, eller senere udgave: Hans Reitzels Forlag, 4. udgave 1997, 5. udgave 2002, s. 39-73; 93-94.
(K) Jean-Paul Sartre, Væren og intet – Et essay om fænomenologisk ontologi, Philosophia, Århus 2007, ”Blikket”, s. 223 – 235; 250 – 253; 257 – 262.
 
 
UGE 42: EFTERÅRSFERIE
 
 
7. FORELÆSNING I UGE 43:
WITTGENSTEINS SPROGFILOSOFI
(K):Ludwig Wittgenstein,Tractatus Logico-Philosophicus, Gyldendal, København 1962, Forord s. 37-38; § 1 – 2.0.12, s. 39 – 44; § 6.3.6.2 – 7, s. 126 – 132.
(K):Ludwig Wittgenstein, Filosofiske undersøgelser, 2. udg., Munksgaard/Rosinante, København, 1994, Forord, § 7 – 10; § 18 – 19; § 23; § 65 – § 77; § 199 – § 413.
 
 
8. FORELÆSNING I UGE 44:
HERMENEUTIK
(K)Hans-Georg Gadamer, ”Forståelsens historicitet som hermeneutisk princip” i: Jesper Gulddal og Morten Møller (red.) Hermeneutik – En Antologi om forståelse, Gyldendal, København 1999, s. 127 – 182.
 
 
9. FORELÆSNING I UGE 45:
HABERMAS’ POLITISKE FILOSOFI
(K): Habermas, ’Det modernes normative indhold’, i. Jürgen Habermas, Politisk Filosofi – et udvalg, Gyldendal, København 2001, s. 150 – 188;
(K):Habermas, argumentationens universaliseringsgrundsætning (U) og diskursetikkens grundsætning (D), i: Habermas, Diskursetik, Det lille Forlag, Frederiksberg 1996, s. 85 - 86
(K)Habermas, Om den pragmatiske, etiske og moralske brug af den praktiske fornuft, i: Jürgen Habermas, Demokrati og retsstat, Hans Reitzels
Forlag, København 2005 s. 26-42.
(K)Habermas, Tre normative modeller for demokrati, i: Jürgen Habermas, Demokrati og retsstat, Hans Reitzels Forlag, København 2005 s. 43-55.
 
 
10. FORELÆSNING I UGE 46:
RAWLS’ POLITISKE FILOSOFI
John Rawls, En teori om retfærdighed, Det lille Forlag, København 2005, Del I, Kapitel I, § 1-6, s. 31-57; Kapitel II, § 10-14, s. 76-106; eller engelsk udgave: John Rawls, A Theory of Justice, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts 1971, Del I, kapitel 1, § 1-6, s. 3-33; § 10-14, s. 54-90.
 
 
11. FORELÆSNING I UGE 47:
LUHMANNS SYSTEMTEORI
(K):”Autopoiesis”, ”Begrebet samfund” og ”Individets individualitet”, i Niklas Luhmann, Iagttagelse og paradoks, Gyldendal, 1997, s. 45 – 99.
 
 
12. FORELÆSNING I UGE 48:
FOUCAULTS VIDENSHISTORIE
(K):Kapitel 1, Las meninas, s. 37 – 51; Kapitel 3, At repræsentere, stk 1 – 2, s. 82 – 95; Kapitel 7, Repræsentationens begrænsninger, stk. 1 – 2, s. 259 – 269; Kapitel 9, Mennesket og dets dobbeltgængere, stk. 1-4, s. 352 – 373, i: Michel Foucault, Ordene og Tingene, Spektrum 1999.