English   Danish

2015/2016  BA-BHAAV1008U  Kvalitative metoder

English Title
Qualitative methods

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Max. antal deltagere 60
Studienævn
Studienævnet for HA i erhvervsøkonomi
Kursusansvarlig
  • Kirstine Zinck Pedersen - Institut for Organisation (IOA)
Contact information: https:/​/​e-campus.dk/​studium/​kontakt/​student-hub
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Sidst opdateret den 07-10-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • At kunne forklare forskellen på kvantitative og kvalitative tilgange
  • At diskutere kvalitative metoder i forhold til kvalitetskriterier
  • At diskutere kvalitative metoder i forhold til valg af videnskabsteoretisk perspektiv
  • At beskrive forskellen på et interview, observationsstudium eller dokumentstudium og reflektere over, hvordan de tre metoder genererer forskellige data
  • At kunne anvende en af de tre kvalitative metoder i business-studier (interview, observationsstudier og dokumentanalyse) og diskutere den valgte metode i forhold til videnskabsteoretisk perspektiv, alternative metoder, valg af undersøgelsesdesign og kvalitetskriterier
  • At kunne forstå, forklare og anvende væsentlige videnskabsteoretiske og metodiske begreber fra pensum
Prøve/delprøver
Synopsis:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Efter aftale med underviser fastsættes dato for, hvornår de studerende kan aflevere udkast til synopsis (max 2 sider), som videreudvikles til egentlig synopsis, der indleveres til eksamen. De studerende får fælles tilbagemelding på deres 'mini-synopsis' i undervisningen.

Udover at synopsen skal tage udgangspunkt i en konkret metodisk øvelse, skal den inddrage relevante metodiske og videnskabsteoretiske temaer, der diskuteres i pensum. Ved aflevering af synopsis vedlægges interviewguide (samt cd/usb med interview), observationsnotater (samt oversigt over, hvordan/​hvor/​hvornår observationerne er gennemført) eller begrundede valg af bestemt dokumentmateriale (samt kopi af dokumentmateriale med begyndende kodning af materialet).

Ved eksamination foretages en helhedsbedømmelse af synopsis og den mundtlige præstation.

Den studerende skal indlede med et 3-5 minutters oplæg, der tager afsæt i den skrevne synopsis metodiske problemstilinger. Herefter vil den studerende blive eksamineret med afsæt i den konkrete synosis' problemstilling og fagets samlede pensum.
Omfang af skriftligt produkt Max. 5 sider
Synopsis à max 5 sider, der tager udgangspunkt i en konkret øvelse, som de studerende har gennemført i løbet af undervisningsforløbet.

Synopsen skrives i grupper af 3-5 studerende, der har valgt samme metode og videnskabsteoretisk perspektiv.
Opgavetype Synopsis
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Forberedelse Uden forberedelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Stort set alle analyser af organisationer og deres praksisser benytter sig af kvalitative metoder som fx interview med nøglepersoner og studier af organisationens centrale dokumenter, hjemmesider mv. Hvis man vil undersøge fx strategisk adfærd, indførelsen af styringssystemer eller organisatoriske forandringsprocesser, kommer man ikke uden om anvendelsen af kvalitative metoder, som fx interview, dokumentstudier og kvalitative observationsundersøgelser. Da flere og flere grundbøger i kvalitative metoder tager konkret afsæt i business-studier, fx Justesen og Mik-Meyers bog Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier fra 2010 samt Erikssons og Kovalainens Qualitative Methods in Business Research fra 2008, vil nærværende fags litteratur både være litteratur, som eksplicit forholder sig til velkendte business-studie-problemstillinger (som de to ovenfor nævnte) og være anerkendt kvalitative metodelitteratur, som diskuterer kvalitative metoder konkret og videnskabsteoretisk (fx Gubrium og Holstein samt Silverman m.fl.).

 
Dette fags formål er at sætte den studerende i stand til at arbejde systematisk og videnskabsteoretisk forankret med kvalitative metoder som observationsstudier, interview og dokumentanalyse. Den studerende skal sættes i stand til at foretage et informeret valg, når problemstilling og videnskabsteoretisk perspektiv skal omsættes metodisk. Den studerende vil blive præsenteret for tre primære videnskabsteoretiske perspektiver: realisme, fænomenologi og konstruktivisme. Disse vil fungere strukturerende for undervisningen, og hver metode behandles i lyset af de tre perspektiver. Fagets styrke består i dets nære kobling til praksis, dvs. almindelige metodiske og videnskabsteoretiske udfordringer i gennemførelsen af undersøgelser/opgaver på bachelor- og kandidatniveau for business school-studerende. Kendskab til metode og videnskabsteori er en forudsætning for at kunne skrive ”den gode opgave”, hvorfor kurset er af særlig interesse for dem, der står overfor at skulle skive bachelor opgave.

Undervisningsformer
Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem kortere forelæsninger, plenumdiskussioner, gruppearbejde og diverse øvelser. I formidlingen af de videnskabsteoretiske perspektiver og de forskellige kvalitative metoder er der stort fokus på anvendelsesorientering, og de studerende får muligheder for at afprøve metoderne i kortere case-baserede øvelser. Herudover får de studerende mulighed for at gå mere i dybden med ét videnskabsteoretisk perspektiv og én eller flere af metoderne, idet de til brug for deres synopsis-skrivning skal lave en mindre empiri-indsamling.

Undervisningsgangene er struktureret på den måde, at de første kursusgange omhandler videnskabsteori, kvalitetskriterier og problemorientering (undervisningsgang 1, 2). Hernæst introduceres de kvalitative metoder interview, fokusgruppeinterview, observation og dokumentanalyse (undervisningsgangene 3 - 8). Den sidste undervisningsgang samles der op og den kommende eksamen diskuteres (undervisningsgangene 9). Undervejs afsættes der desuden tid til diskussion og vejledning af gruppernes valg af case, mini-synopser, metode-øvelse mm.
Foreløbig litteratur

De studerende vil blive præsenteret for en grundbog i kvalitative metoder skrevet specifikt til dette fag af Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer (2010). Derudover vil de blive præsenteret for centrale tekster om den praktiske gennemførelse og videnskabsteoretiske baggrund for brug af interview, observations- og dokumentstudier. Litteraturen vil være på dansk og engelsk.

 

Pensum til 1. undervisningsgang om valg af videnskabsteoretisk perspektiv (uge 36)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Videnskabsteori, perspektiver og kvalitative metoder” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag
  • Pedersen, K. (2003) ”Videnskabsteori i projektarbejde og rapport” i Bitsch Olsen og Pedersen (red.) Problemorienteret projektarbejde. (S. 139-169). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

 

Pensum til 2. undervisningsgang om kvalitetskriterier og problemorientering (uge 37)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Kvalitetskriterier og kvalitative metoder” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag
  • Eriksson, P. og Kovalainen A. (2008) ”Research design and Process” og “Focus and Frame” (s. 25-50) i Qualitative Methods in Business Research. London: Sage.
  • Lincoln, Y. S., & Guba, E. G. (1990). Judging the quality of case study reports. International Journal of Qualitative Studies in Education3(1), 53-59.

 

Pensum til 3. undervisningsgang forberedelse og udførelse af interview (uge 38)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Interview” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag
  • Holstein, J. A. og Gubrium, J. F. (2004) ”The active interview” i Silverman (red.) Qualitative Research. Theory, Method and Practice. (S. 140-162). London: Sage.
  • Kvale, S. (2001) “Interviewet som samtale” i Kvale Interview. (s. 31-48). København: Hans Reitzels Forlag.

 

Pensum til 4. undervisningsgang om bearbejdning af interviews (uge 39)

  • Miles, M.B., & Huberman, A.M. (1994). Qualitative Data Analysis: An Expanded Sourcebook, Chapter 4 & 5, London: Sage.
  • Becker, H.S (2008) Tricks of the trade: How to think about your research while you're doing it. University of Chicago Press

 
Pensum til 5. undervisningsgang om fokusgruppeinterview (uge 40)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Fokusgrupper” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag
  • Demant, J. (2006) ”Fokusgruppen – Spørgsmål til fænomener i nuet” i Bjerg og Villadsen (red.) Sociologiske metoder. Fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative metoder. (S. 131- 150). København: Forlaget Samfundslitteratur.

 
Pensum til 6. undervisningsgang om dokumentanalyse (41)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Dokumenter” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag
  • Atkinson, P. and Coffey, A. (2004) “Analyzing documentary realities” i Silverman (red.) Qualitative Research.Theory, Method and Practice. (S. 56-75). London: Sage.
  • Dahler-Larsen, P. (2008) ”Dokumenter som objektiveret social virkelighed” (s. 235-254) i Järvinen og Mik-Meyer (red.) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

 
Pensum til 7. undervisningsgang om observation samt introduktion til øvelse (uge 42)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Deltagerobservation” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Alan Bryman and Emma Bell (2003). “Ethnography and Participant Observation” (pp. 314-339) in Business Research Methods. Oxford University Press.
  • Emerson, R.M., Rachel I.F.and Linda L.S. (2011) Writing ethnographic fieldnotes. University of Chicago Press.

 
Pensum til 8. undervisningsgang om case-studier (uge 43)

  • Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010) ”Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier” i Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Flyvbjerg B. (2006) ”Five Misunderstandings about Case-Study Research”, Qualitative Inquiry, Vol. 12, No. 2, 219-245.
  • Siggelkow, N. (2007). Persuasion with case studies. Academy of Management Journal50(1), 20-24.


9. undervisningsgang om eksamensforberedelser (uge 46)
(Intet pensum)

 

Sidst opdateret den 07-10-2015