English   Danish

2015/2016  KAN-CIBCV2002U  Økonomisk oversættelse

English Title
Translating Financial and Economic Texts

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.ling.merc.
Kursusansvarlig
  • Barbara Dragsted - Department of International Business Communication (IBC)
Primære fagområder
  • Sprog/Language
Sidst opdateret den 17-02-2015
Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Målet med kurset er at den studerende kan varetage oversættelses- og sprogrevisionsopgaver mellem engelsk og dansk inden for en række økonomiske og finansielle områder der indgår i virksomheders, organisationers og institutioners eksterne og interne kommunikation. De studerende skal i løsningen af oversættelses- og revisionsopgaverne kunne anvende teoretisk viden om oversættelsesteori og metode samt baggrundsviden om økonomiske forhold og teksttyper.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Studerende skal have gennemført et relevant bachelorstudium.
Kandidater skal være i stand til at tale og forstå dansk og engelsk på højt niveau.
Prøve/delprøver
Økonomisk oversættelse:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel
Omfang af skriftligt produkt Max. 2 sider
Skriftlig hjemmeopgave med mundtligt forsvar. Opgaven består af en oversættelse fra engelsk til dansk på 1 NS (2275 te) og en oversættelse fra dansk til engelsk på 1 NS (2275 te).
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Efterår
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Beskrivelse af eksamensforløbet

Eksamenskrav:
Den studerende skal kunne

 

  • gengive et fagspecifikt indhold af høj kompleksitet på målsproget så præcist som den konkrete oversættelsessituation tillader
  • anvende et stort, varieret og nuanceret ordforråd, herunder den korrekte fagterminologi
  • overholde de sproglige og stilistiske konventioner som er typiske for de enkelte genrer
  • udtrykke sig såvel på engelsk som på dansk i overensstemmelse med normerne for sprogets opbygning, morfologi, syntaks og ortografi
  • tilpasse målsprogsteksten til modtageren, situationen og tekstens funktion, fx i forbindelse med forskelle i systemer og kultur de to sprogområder imellem.

 

Ved det mundtlige forsvar skal den studerende derudover kunne

 

  • redegøre for de saglige forhold der omhandles i teksten og placere teksten i en større faglig sammenhæng
  • identificere oversættelsesproblemer begrundet i sprogenes forskellighed og i forskelle i systemer og kultur de to sprogområder imellem
  • vurdere centrale teorier og forskellige strategier til løsning af sådanne oversættelsesproblemer og argumentere for sit valg af strategi
  • redegøre for sin informationssøgningsproces og argumentere for sine valg i den konkrete situation
  • kommunikere flydende og ubesværet på eksaminationssproget med en høj grad af sproglig korrekthed
  • deltage selvstændigt og aktivt i situationen og indgå i en dialog

 

Sprog: engelsk og dansk
Evaluering: Der gives 1 karakter efter 7-skalaen. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Indhold:
Kurset vil fokusere på virksomhedens regnskabsaflæggelse og årsrapport, samt forhold der knytter sig til kapitalfremskaffelse og børsnoterede virksomheder. De økonomiske og finansielle temaer vil indgå i en eller flere cases, som også integrerer temaer fra andre virksomhedsrelevante faglige domæner, der behandles i de øvrige fagsproglige oversættelseskurser. Undervisningssproget er dansk og engelsk.

Undervisningsformer
Der arbejdes med de økonomiske og finansielle temaer gennem forelæsninger, workshops og case-arbejde. De studerende arbejder i grupper om casen med henblik på at udvikle metoder og færdigheder i at dele og udveksle viden og ressourcer som del af et arbejdsflow.
Der arbejdes således med etablering af fælles terminologi til brug for casen med anvendelse af videndelingsværktøjer.
Mindre og specifikt fokuserede oversættelses- og terminologiopgaver afleveres individuelt og kommenteres løbende ved siden af case-arbejdet.
Yderligere oplysninger

Ændringer i skema kan forekomme
Torsdag 09.50-11.30, uge 37,40,41,44,46,48,50.

Foreløbig litteratur

Uddrag af:
Mourier, L. (2011) Translating economic texts and financial statements.
Rice, A. (2011) Accounts demystified (Pearson)
Mott, G. (2008) Accounting for non-accountants, 7th edition (Kogan Page)
Valdez, S. and Molyneux, P. (2010). An introduction to global financial markets. 6th edition (Palgrave)

Sidst opdateret den 17-02-2015