English   Danish

2017/2018  BA-BIMKO1078U  Corporate communication

English Title
Corporate Communication

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for BA i Interkulturel Markedskommunikation
Kursusansvarlig
  • Simon Krogh - Department of Management, Society and Communication (MSC)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
Sidst opdateret den 15-12-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:
  • Demonstrere kendskab til og forståelse for fagets teorier, modeller og metoder samt at kunne anvende dem i praksis
  • Teoretisk såvel som empirisk identificere, redegøre og diskutere sammenhængen mellem virksomhedens forskellige kommunikationsfunktioner inden for faget Corporate Communications terminologi
  • Kunne analysere empiriske forhold af relevans ud fra forskellige virksomhedscases og kunne anvende de forskellige begreber inden for corporate communication til at forstå og diskutere virksomhedens eksterne såvel som interne kommunikation samt forholde sig kritisk til disse
  • Kunne lave en klar præsentation med brug af fagets terminologi til den mundtlige eksamen
  • I den skriftlige fremstilling: Demonstrere metode- og formidlingsmæssig sikkerhed, herunder at kunne formulere sig klart og præcist med anvendelse af det relevante fagsprog, at angive kilder korrekt og konsekvent i besvarelsen og kunne diskutere de forskellige begreber inden for corporate communication op mod hinanden i forbindelse med den udvalgte eksamenscase
Prøve/delprøver
Corporate communication:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel mundtlig prøve på baggrund af gruppeopgave
Antal personer i gruppen 2-5
Omfang af skriftligt produkt Max. 30 sider
Hvis casen besvares individuelt må den maksimalt fylde 15 sider.
Individuel mundtlig prøve på basis af 72-timers skriftlig gruppeopgave på baggrund af en udleveret case. Til den mundtlige prøve skal den studerende lave en præsentation på tre-fire minutter, der tager afsæt i opgaven. Derefter vil der være dialog/​spørgsmål til præsentationen, opgavebesvarelsen samt andet relevant pensum fra faget.
Opgavetype Casebesvarelse
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige gruppeopgave til den ordinære eksamen, men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles denne på baggrund af genindlevering af den oprindelige besvarelse.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af den skriftlige gruppeopgave eller ikke er bestået eksamen, afvikles syge-/omprøven som en mundtlig eksamen i fuldt pensum på baggrund af trukket spørgsmål. Eksaminationen varer i 20 minutter inklusiv votering. Der gives 20 minutters forberedelse til eksamen. Der må medbringes lærebøger og noter til forberedelsen.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Kurset introducerer de studerende til begrebet corporate communication, herunder hvordan man koordinerer og integrerer organisationers interne og eksterne kommunikation og kommunikationsaktiviteter. Kurset vil især have fokus på den eksterne kommunikation som omdrejningspunkt for integration af discipliner som bl.a. public relations, public affairs, stakeholderteori, storytelling, Corporate Branding, CSR, Issue Management, krisekommunikation, Investor Relations, sociale medier samt kommunikationsstrategi og evalueringsmetoder. Desuden bliver interne discipliner som intern kommunikation, Employer Branding og ledelse/medarbejder-roller også præsenteret og diskuteret.

 

Der lægges vægt på, at de studerende får en bred tilgang til corporate communication og bliver i stand til at kombinere de forskellige discipliner med hinanden, herunder også begreber, framework, teori og praksis fra andre fag på IMK, således at den studerende kan reflektere, diskutere og anvende de forskellige kommunikative aspekter inden for corporate communication.

Undervisningsformer
Kurset består af en kombination af forelæsninger, holdundervisning, diskussioner, oplæg fra studerende samt mundtlige og skriftlige øvelser. For at sætte kurset ind i en realistisk og praktisk sammenhæng vil en del af kurset være bygget op om en eller flere caseopgaver.
Feedback i undervisningen
Feedback gives ved diskussioner i forbindelse med undervisningen.
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 134 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 72 timer
Foreløbig litteratur

Obligatorisk litteratur:

 

Cornelissen, J. (2017): Corporate Communication. 5th ed, London: Sage


Diverse videnskabelige artikler, som bliver offentliggjort på Learn.

 

Sidst opdateret den 15-12-2017