Læringsmål |
For at opnå karakteren 12 skal den studerende,
med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende
læringsmål: Den studerende skal være i stand til:
- At udforme og afgrænse en konkret problemformulering inden for
temarammen ’organisation og forandring’ med henblik på analyse af
en organisation som den studerende selv har valgt.
- At beskrive, analysere og diskutere den udformede
problemstilling med afsæt i de kommunikationsteoretiske og
erhvervsøkonomiske fagområder, herunder at begrunde og redegøre for
de konkrete teorivalg i forhold til besvarelse af
problemformuleringen samt anvende dem i konkrete, empiriske
analyser.
- At udvælge og analysere samt vurdere pålideligheden af empiri
samt begrunde relevansen heraf i forhold til projektets
problemstilling og den specificerede organisation.
- At beskrive projektets videnskabsteoretiske og metodiske
udgangspunkt.
- At strukturere fremstillingen i en sprogligt klar og
veldisponeret form.
|
Prøve/delprøver |
Tværfagligt
2.-årsprojekt: Kommunikationsstrategiske udfordringer i
erhvervsøkonomisk perspektiv:
|
Prøvens
ECTS |
7,5 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Gruppeopgave med mundtligt forsvar i
grupper |
Antal personer i gruppen |
2-5 |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 60 sider |
|
Omfang af skriftligt produkt
5 studerende: max. 60 normalsider
4 studerende: max. 50 normalsider
3 studerende: max. 40 normalsider
2 studerende: max. 30 normalsider
1 studerende: max. 20 normalsider. |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Forberedelse |
Uden forberedelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og ekstern censor |
Eksamensperiode |
Sommer |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Omprøve: Hvis den studerende ikke
består den ordinære prøve kan han/hun gå til en mundtlig omprøve
med udgangspunkt i det allerede udarbejdede projekt samt et tillæg
af 5 normalsider. Som grundlag herfor afgiver bedømmerne senest
ugedagen efter den mundtlige eksamination en skriftlig kritik af
den pågældende studerendes eksamenspræstation med tilhørende
angivelse af kravene til det supplerende materiale.
Sygeprøve: Studerende, der pga. sygdom er forhindrede i at deltage
i den ordinære mundtlige prøve, kan gå til en mundtlig sygeprøve.
Studerende, der pga. sygdom er forhindrede i at deltage i
projektudarbejdelsen, skal aflevere et nyt projekt og derefter til
en mundtlig prøve med udgangspunkt i det afleverede projekt.
Studerende, der har afleveret et projekt til den ordinære eksamen,
men som ikke deltager i den ordinære mundtlige eksamen, skal
forinden syge-/omprøven genindlevere det oprindelige projekt på den
af administrationen fastsatte dato.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Individuel eller gruppeprøve, grupper bestående af max. 5
studerende
Prøven har form af et tværfagligt projekt, der udarbejdes i grupper
à 2-5 personer. Projektet danner udgangspunkt for en efterfølgende
mundtlig gruppeeksamen
Eksaminationen (inkl. votering og karaktergivning) varer:
for 5 studerende: 60 minutter plus 10 minutter til feedback
for 4 studerende: 50 minutter plus 10 minutter til feedback
for 3 studerende: 40 minutter plus 10 minutter til feedback
for 2 studerende: 30 minutter plus 10 minutter til feedback
for 1 studerende: 20 minutter plus 10 minutter til feedback
Der gives karakter på baggrund af en samlet bedømmelse af den
skriftlige og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen af prøven
indgår den studerendes stave-og formuleringsevne i
bedømmelsesgrundlaget. Bedømmelsen er udtryk for en
helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og
formuleringsevnen.
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
2. års projektet er det andet større projekt på
bacheloruddannelsen. Formålet med projektet er at styrke de
studerendes evner til at bearbejde den viden der er opnået gennem
det andet år.
Formålet kan opdeles i to: For det første skal de studerende lære
at arbejde problemorienteret i grupper. Her skal de lære at forstå
og håndtere de udfordringer og fordele, der ligger i
problemorienteret projektarbejde. For det andet skal de studerende
anvende og videreudvikle deres faglige viden om teorier,
perspektiver og metoder til analyse af erhvervsøkonomiske og
kommunikationsstrategiske problemstillinger og således
a) styrke tilegnelsen af det teoretiske stof fra undervisningen på
2. år gennem selvstændigt og målrettet arbejde med et udvalg af
teorier og perspektiver.
b) gøre erfaringer med muligheder og begrænsninger i samt
relationer mellem de enkelte fag med henblik på at opbygge en
forståelse for tværfaglighedens muligheder og udfordringer.
c) reflektere over forskellene i navnlig kommunikationsteoretiske
og erhvervsøkonomiske perspektiver, og problemerne i at analysere,
forstå og præsentere sådanne forskelle.
d) inddrage videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser.
e) gå videre – på baggrund af 3. og 4. semesters opgaver og
projekter - i indlæringen af en problemorienteret og
projektorganiseret arbejdsmetode.
f) gøre erfaringer med at arbejde i grupper, der har deltagere med
forskellig baggrund og holdning.
Der gives hvert år omkring semesterstart en introduktion til 2.
års projektet (intro-forelæsning). De studerende får udleveret en
projektmanual, med en beskrivelse af de faglige og formelle krav
til projektet, herunder også antal vejledningstimer til rådighed.
Alle grupper får tildelt en vejleder.
|
Undervisningsformer |
Forelæsning + vejledning +
eksamensforberedelse |
Feedback i undervisningen |
De studerende får løbende feedback på deres
projekt i vejledningsforløbet, og i selve eksamen er der
umiddelbart efter votering og karaktergivning indlagt 10 minutter
pr gruppe til feedback fra eksaminator og censor.
|
Studenterarbejdstimer |
Deltagelse i forelæsninger: |
2 timer |
Eksamensforberedelse: |
204,25 timer |
I alt |
206,25 timer |
|
Foreløbig litteratur |
Justesen, L., & Mik-Meyer,
N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier.
Hans Reitzels Forlag
Olsen, Poul Bitsch & Kaare
Pedersen (2015): Problemorienteret projektarbejde
– en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag.
Rienecker, Lotte (2014): Problemformulering på
de samfundsvidenskabelige uddannelser. København:
Samfundslitteratur.
Stray Jørgensen, Peter (2014): Formalia i
universitetsopgaver – serviceafsnit, layout og typografi.
København: Samfundslitteratur.
|