English   Danish

2017/2018  MA-MMPAO1012U  Metode 1. år

English Title
Scientific Method 1st year

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 2 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Master
Varighed To semestre
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Master of Public Administration
Kursusansvarlig
  • Anne Roelsgaard Obling - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Metode og videnskabsteori/Methodology and philosophy of science
Sidst opdateret den 01-08-2017

Relevante links

Læringsmål
For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål: Metodefagets formål er at styrke de studerendes viden om og håndtering af en problemorienteret og problemstyret projekttilgang.

Faget skal levere byggestene til den kompetenceprofil en MPA’er forventes at have – således skal metodefaget skabe grundlag for, at MPA’eren kan udvikle ’analytisk kraft’ (evne til analytisk tænkning), ’refleksionskraft’ (kompetence til kreativ analyse) og ’(selv)kritisk evne’ i relation til uddannelsens fag og projekter.
I særdeleshed skal faget levere metodetilgange der korresponderer med 1. semester (ledelsesrum) og 2. semester (ressourcer).

De studerende skal tilegne sig viden om videnskabelige positioner og metoder, så de kan foretage begrundede valg/fravalg i et projekt og dermed blive i stand til at arbejde stringent og konsistent i forhold til et projektdesign.
Udprøvning af metodefaget tager udgangspunkt i 2. semesterprojektet
Prøve/delprøver
Faget har fælles prøver med
MA-MMPAO2005U
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Metodeworkshops på 1. semester

 

I første semester, med fokus på temaet Ledelsesrum, introduceres de studerende for fire elementer, som et elstruktureret projekt bør indeholde (i fire undervisningsgange):


1. Hvad stiller projektet sig som sit problem relateret til ledelsesrum, og hvad gør det til sin genstand, dvs. hvad er det præcist, projektet fokuserer på, hvilket analyseobjekt skal undersøges i projektet? Hvad er formålet med projektet?


2. Hvorfra rejses dette problem, ud fra hvilket syn på verden og videnskab? Hvilken form for viden vil projektet producere – hvilken indsigt søger det at skabe, hvad er m.a.o. erkendelsesinteressen?


3. Hvordan gribes projektet an – hvilken analysestrategi vælges, og hvilke konkrete metodiske fremgangsmåder tages i anvendelse med hvilke begrundelser?


4. Hvilket resultat fremanalyseres, hvilke tolkningsteknikker anvendes for at nå det, hvilke analysekategorier struktureres efter og hvilken udsigelseskraft har projektet?

 

De studerende arbejder med konkrete øvelser mellem workshoppene, der inddrages i undervisningen. Målet er, at de studerende får egen, praktisk erfaring i at arbejde med de fire elementer.

 

Metodeworkshops på 2. semester


På 2. semester skal de studerende lære, hvordan forskellige analysestrategier former viden om verden og sætter rammer for arbejdet med konkrete projekter, herunder hvordan man bearbejder en konkret datamængde.


I andet semester undervises de studerende i, hvordan man helt konkret kan lave en analyse med afsæt i tre forskellige analytiske tilgange (i tre undervisningsgange):


1. Hvordan analyserer man en tekst med en grounded approach. I denne første undervisningsgang får de studerende dels et overblik over en række analysestrategier samt går i dybden med en mere grounded tilgang, der fordrer kreativ læsning og systematisk kodning/tematisering af det datamateriale, der skal analyseres.


2. Hvordan analyserer man en tekst med en begrebsstyret læsning. I denne undervisningsgang får de studerende indsigt i, hvordan man systematisk forholder sig til sin empiri ud fra en række begreber, der er centrale i faget Involvering og Potentialer. De studerende lærer at analysere en tekst inspireret af begreber såsom 'selvledelse', 'intimteknologier' og 'grænseløst arbejde'. Man bearbejder med andre ord sit datamateriale med begreber, der er inspireret af bestemt teori.


3. Hvordan analyserer man en tekst med en aktør-netværksteoretisk tilgang. I denne undervisningsgang arbejder vi også med begrebsstyret analyse, men kun med begreber fra én teori: aktør-netværksteorien, der er en central teori i faget

Performance, ressourcer og resultater. Aktørnetværksteorien arbejder med et "symmetriprincip", der bl.a. indebærer, at man i analysen af sit empiriske materiale er særligt opmærksom på, hvilken rolle såkaldte non-humane aktører spiller, og hvilke relationer (netværk), de indgår i.


Undervisningen gennemføres sammen med undervisere på semestrets øvrige fag, så eksempler på problemstillinger tages fra de øvrige fag, som de studerende har på andet semester. Målet med metodeworshoppene på and et semester er med andre ord at understøtte de studerendes projektarbejde gennem diskussion af konkrete problemformuleringer, analysestrategier, teorivalg mv., der er nært knyttet
til de fag, som de går til undervisning i det pågældende semester.

Undervisningsformer
Hvilke pædagogiske former vil blive anvendt?

Undervisningen vil bestå af en blanding af dialogbaseret underviseroplæg (især på første semester), deltageroplæg, skriveøvelser og gruppe- og plenumdiskussioner. Undervisningen vil knyttes tæt til de øvrige fag, som de studerende undervises i med henblik på at gøre de metodemæssige problemstillinger så relevante for de studerende som muligt.
Feedback i undervisningen
Mundtlig feedback
Studenterarbejdstimer
Undervisning 24 timer
Forberedelse 31 timer
Sidst opdateret den 01-08-2017