English   Danish

2019/2020  KAN-CPSYV3000U  Akademisk Internship semester

English Title
Academic Internship semester

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 30 ECTS
Type Valgfag
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Elisabeth Naima Mikkelsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Kommunikation/Communication
  • Organisation/Organisation
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-06-2019

Relevante links

Læringsmål
  • Udvælge og beskrive en opgave, der blev løst eller forsøgt løst i praktikforløbet med deltagelse af den studerende.
  • Identificere en organisatorisk problemstilling i internship-organisationen, som har haft betydning for den studerendes opgaveløsning under praktikforløbet, og som har relevans for CM(psyk) kompetenceprofilen.
  • Foretage en teoretisk baseret analyse af den organisatoriske problemstilling samt dens betydning for den studerendes opgaveløsning ved at integrere selvvalgte teorier fra pensum på Academic Internship samt mindst 300 siders litteratur fra HA/CM(psyk)'s fagområde med relevans for problemstillingen.
  • Indsamle empiri til belysning af problemformuleringen ud fra relevante metoder.
  • Udvikle en balanceret, kritisk, refleksiv forståelse af internship-organisationen og af egen rolle i denne.
  • Komme med relevante og ift. analysen adækvate organisatoriske anbefalinger der adresserer problemstillingen.
  • Reflektere over egen rolle og læring i praktikforløbet og demonstrere en kritisk forståelse af samspillet mellem opgaveløsningen, den organisatorisk kontekst og praktikantrollen.
Forudsætninger for at deltage i kurset
Den studerende skal have gennemført 1. og 2. semester på CMP
Forudsætninger for indstilling til prøven (aktiviteter i undervisningsperioden)
Antal obligatoriske aktiviteter der skal godkendes: 3
Obligatoriske hjemmeopgaver
Der skal udarbejdes tre godkendelsesopgaver, som skal afleveres på et nærmere fastsat tidspunkt før klyngevejledningerne.
1. opgave: Problemstilling, problemformulering og teorivalg, max. 3. sider.
2. opgave: Metodevalg og undersøgelsesdesign, max. 3. sider
3. opgave: Refleksion, max 3. sider
Alle tre opgaver skal bedømmes godkendt.
Prøve/delprøver
Akademisk internship semester:
Prøvens ECTS 30
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 25 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og bi-eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved omprøven indleveres ny max 25 siders projekt inden 30 min. individuel mundtlig eksamen.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Internship rapporten skal omfatte:

 

  • En introduktion til internship-organisationen og til den opgave som den studerende løste eller forsøgte at løse under sit internship, samt til den valgte organisatoriske problemstilling.
  • En problemformulering som afspejler den valgte problemstilling, hvori den studerende er involveret qua sin opgaveløsning i internship-organisationen. 
  • En redegørelse for den relevante (obligatorisk og selvvalgt) akademiske litteratur.
  • En redegørelse og begrundelse for hvilke metoder, der anvendes til at undersøge den valgte problemstilling.
  • En teoretisk baseret analyse af den valgte problemstilling. Det er afgørende at analysens påstande er solidt underbyggede både empirisk og teoretisk. 
  • Refleksion over egen rolle og læring i praktikforløbet. Her er det vigtigt at udvise en kritisk forståelse af samspillet mellem den studerendes opgaveløsning, internship-organisationen og praktikantrollen.
  • Organisatoriske anbefalinger på baggrund af analysen– med udgangspunkt i erfaringerne (egen rolle/position).
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med det Akademiske Internship er at koble teoretisk og metodisk viden med konkret praksis. I mødet med praksis øves de studerende i at anvende deres tilegnede viden og CM(psyk)-kvalifikationer i arbejdslivet. De får afprøvet deres faglige færdigheder og personlige potentialer. De trænes i rollen som ’reflekterende praktikere’, der på den ene side tager del i de virksomhedsrelaterede problematikker og på den anden side anskuer dem ud fra en analyserende position, hvorfra nye vinkler og perspektiver anskueliggøres. Det akademiske internship sker som en praktikperiode af i alt 14 arbejdsugers varighed i en konkret organisation og rummer følgende elementer: praktikkontrakt, praktikperiode, praktikrapport samt klyngevejledning.

Det akademiske internship finder normalt sted i perioden juli-januar på studiets 3. semester. Det er en forudsætning, at 2. semester er afsluttet, samt at praktikopholdet er godkendt af fagsansvarlig og vejleder inden arbejdet påbegyndes. Praktikopholdet vurderes udfra følgende kriterier:

 

  • Praktikstedets relevans for CM(psyk) studiet. Praktikstedets aktiviteter skal kunne reflektere mindst et af studiets faglige kerneområder. På CM(psyk) er dette facilitering af kreativitet og innovation, ledelse af beslutningsprocesser, projektledelse, forandringsledelse, organisationsudvikling i praksis, samt proceskonsulation.

  • Praktikantopgavernes relevans for CM(psyk) studiets kompetenceprofil. Opgavebeskrivelsen skal indgå som en den af praktikantkontrakten.

 

Undervisningsformer

Fagets omfang på 30 ECTS svarer til 825 SAT. Heraf går ca. 267 timer til udformning af godkendelsesopgaver og praktikrapport samt 40 timer til eksamen og forberedelse. Altså er der ca. 518 timer til selve internship’et (inklusiv deltagelse i klyngevejledning og introforelæsningen), hvilket svarer til 14 ugers fuldtid. Hvordan internship-timerne præcist afvikles aftales med virksomheden/​organisationen.

 

Faget omfatter desuden en introforelæsning, samt 4 klyngevejledningsgange (4 lektioner per vejledning). Før hver vejledning uploader klyngens medlemmer enten en kort beskrivelse af deres praktik-erfaringer (udfra definerede spørgsmål) eller en godkendelsesopgave, som alle i klyngen læser. Oplægget/opgaven er en forudsætning for at komme ’på’ i klyngen og få vejledning. Desuden skal de tre opgaver godkendes af vejlederen. Ved selve vejledningen reflekterer hver praktikant over egne erfaringer og progression ift arbejdet med praktikrapporten, i dialog med resten af klyngen og vejleder.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Introforelæsning og klyngevejledning.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag foregår på klyngevejledningen, hvor der arbejdes med systematisk feedback til den enkelte studerendes opgavebesvarelse. De studerende trænes i at give feedback på hinandens opgaver, således at en stor del af feedbacken er peer-to-peer baseret.
Den enkelte studerende modtager også individuel feedback efter den mundtlige eksamen.
Studenterarbejdstimer
Udforming af praktikrapport 111 timer
Forberedelse af eksamen 40 timer
Internship 518 timer
Udarbejdelse af tre obligatoriske godkendelsesopgaver 63 timer
Læsning af pensum og selvvalgt litteratur 93 timer
Yderligere oplysninger

Den studerende kan frit vælge mellem Akademisk Internship på enten 30 eller 15 ECTS samt valgfag.

 

Den studerende tilmelde sig Akademisk Internship ved at aflevere en kontrakt, som skal godkendes af fagansvarlig. Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Elisabeth Naima Mikkelsen: enm.ioa@cbs.dk., senest den 1. juni 2019. Først når kontrakten er godkendt, vil de studerende blive tilmeldt faget via administrationen.

 

Foreløbig litteratur

Donald Schön: ”Den reflekterende praktiker”, Forlaget KLIM samt Krantz & Maltz: ”A framework for consulting to organizational role" (kan downloades på følgende site: http:/​/​triadllc.com/​pdf/​ConsultingPsyc-Role.pdf.

 

Der udover inddrages selvvalgte teorier fra pensum på Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier jf. læringsmålene.

 

  

Sidst opdateret den 21-06-2019