Læringsmål |
- Udvælge og beskrive en opgave, der blev løst eller forsøgt løst
i praktikforløbet med deltagelse af den studerende.
- Identificere en organisatorisk problemstilling i
internship-organisationen, som har haft betydning for den
studerendes opgaveløsning under praktikforløbet, og som har
relevans for CM(psyk) kompetenceprofilen.
- Foretage en teoretisk baseret analyse af den organisatoriske
problemstilling samt dens betydning for den studerendes
opgaveløsning ved at integrere selvvalgte teorier fra pensum på
Academic Internship samt mindst 300 siders litteratur fra
HA/CM(psyk)'s fagområde med relevans for
problemstillingen.
- Indsamle empiri til belysning af problemformuleringen ud fra
relevante metoder.
- Udvikle en balanceret, kritisk, refleksiv forståelse af
internship-organisationen og af egen rolle i denne.
- Komme med relevante og ift. analysen adækvate organisatoriske
anbefalinger der adresserer problemstillingen.
- Reflektere over egen rolle og læring i praktikforløbet og
demonstrere en kritisk forståelse af samspillet mellem
opgaveløsningen, den organisatorisk kontekst og
praktikantrollen.
|
Forudsætninger for at deltage i kurset |
Den studerende skal have gennemført 1. og 2.
semester på CMP |
Forudsætninger for indstilling til prøven
(aktiviteter i undervisningsperioden) |
Antal obligatoriske
aktiviteter der skal godkendes: 3
Obligatoriske
hjemmeopgaver
Der skal udarbejdes tre godkendelsesopgaver, som skal afleveres på
et nærmere fastsat tidspunkt før klyngevejledningerne.
1. opgave: Problemstilling, problemformulering og teorivalg, max.
3. sider.
2. opgave: Metodevalg og undersøgelsesdesign, max. 3. sider
3. opgave: Refleksion, max 3. sider
Alle tre opgaver skal bedømmes godkendt.
|
Prøve/delprøver |
Akademisk
internship semester:
|
Prøvens
ECTS |
30 |
Prøveform |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven;
inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en
helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle
mundtlige præstation. |
Individuel eller gruppeprøve |
Individuel prøve |
Omfang af skriftligt produkt |
Max. 25 sider |
Opgavetype |
Projektrapport |
Varighed |
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og
tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og
begrundelse |
Bedømmelsesform |
7-trins-skala |
Bedømmer(e) |
Eksaminator og bi-eksaminator |
Eksamensperiode |
Vinter |
Syge-/omprøve |
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Ved omprøven indleveres ny max 25
siders projekt inden 30 min. individuel mundtlig
eksamen.
|
Beskrivelse af
eksamensforløbet
Internship rapporten skal omfatte:
- En introduktion til internship-organisationen og til den opgave
som den studerende løste eller forsøgte at løse under sit
internship, samt til den valgte organisatoriske
problemstilling.
- En problemformulering som afspejler den valgte problemstilling,
hvori den studerende er involveret qua sin opgaveløsning i
internship-organisationen.
- En redegørelse for den relevante (obligatorisk og selvvalgt)
akademiske litteratur.
- En redegørelse og begrundelse for hvilke metoder, der anvendes
til at undersøge den valgte problemstilling.
- En teoretisk baseret analyse af den valgte
problemstilling. Det er afgørende at analysens påstande er
solidt underbyggede både empirisk og teoretisk.
- Refleksion over egen rolle og læring i praktikforløbet. Her er
det vigtigt at udvise en kritisk forståelse af samspillet
mellem den studerendes opgaveløsning, internship-organisationen og
praktikantrollen.
- Organisatoriske anbefalinger på baggrund af analysen– med
udgangspunkt i erfaringerne (egen
rolle/position).
|
|
Kursets indhold, forløb og pædagogik |
Formålet med det Akademiske Internship er at koble teoretisk og
metodisk viden med konkret praksis. I mødet med praksis øves de
studerende i at anvende deres tilegnede viden og
CM(psyk)-kvalifikationer i arbejdslivet. De får afprøvet deres
faglige færdigheder og personlige potentialer. De trænes i rollen
som ’reflekterende praktikere’, der på den ene side tager del i de
virksomhedsrelaterede problematikker og på den anden side anskuer
dem ud fra en analyserende position, hvorfra nye vinkler og
perspektiver anskueliggøres. Det akademiske internship sker som en
praktikperiode af i alt 14 arbejdsugers varighed i en konkret
organisation og rummer følgende elementer: praktikkontrakt,
praktikperiode, praktikrapport samt klyngevejledning.
Det akademiske internship finder normalt sted i perioden
juli-januar på studiets 3. semester. Det er en forudsætning, at 2.
semester er afsluttet, samt at praktikopholdet er godkendt af
fagsansvarlig og vejleder inden arbejdet påbegyndes.
Praktikopholdet vurderes udfra følgende kriterier:
-
Praktikstedets relevans for CM(psyk) studiet. Praktikstedets
aktiviteter skal kunne reflektere mindst et af studiets faglige
kerneområder. På CM(psyk) er dette facilitering af kreativitet og
innovation, ledelse af beslutningsprocesser, projektledelse,
forandringsledelse, organisationsudvikling i praksis, samt
proceskonsulation.
- Praktikantopgavernes relevans for CM(psyk) studiets
kompetenceprofil. Opgavebeskrivelsen skal indgå som en den af
praktikantkontrakten.
Undervisningsformer
|
Fagets omfang på 30 ECTS svarer til 825 SAT. Heraf går ca.
267 timer til udformning af godkendelsesopgaver og
praktikrapport samt 40 timer til eksamen og forberedelse.
Altså er der ca. 518 timer til selve internship’et (inklusiv
deltagelse i klyngevejledning og introforelæsningen), hvilket
svarer til 14 ugers fuldtid. Hvordan internship-timerne præcist
afvikles aftales med virksomheden/organisationen.
Faget omfatter desuden en introforelæsning, samt 4
klyngevejledningsgange (4 lektioner per vejledning). Før hver
vejledning uploader klyngens medlemmer enten en kort beskrivelse af
deres praktik-erfaringer (udfra definerede spørgsmål) eller en
godkendelsesopgave, som alle i klyngen læser. Oplægget/opgaven er
en forudsætning for at komme ’på’ i klyngen og få vejledning.
Desuden skal de tre opgaver godkendes af vejlederen. Ved selve
vejledningen reflekterer hver praktikant over egne erfaringer og
progression ift arbejdet med praktikrapporten, i dialog med resten
af klyngen og vejleder.
|
|
|
Beskrivelse af undervisningsformer |
Introforelæsning og klyngevejledning. |
Feedback i undervisningen |
Feedback på dette fag foregår på
klyngevejledningen, hvor der arbejdes med systematisk feedback til
den enkelte studerendes opgavebesvarelse. De studerende trænes i at
give feedback på hinandens opgaver, således at en stor del af
feedbacken er peer-to-peer baseret.
Den enkelte studerende modtager også individuel feedback efter den
mundtlige eksamen. |
Studenterarbejdstimer |
Udforming af praktikrapport |
111 timer |
Forberedelse af eksamen |
40 timer |
Internship |
518 timer |
Udarbejdelse af tre obligatoriske godkendelsesopgaver |
63 timer |
Læsning af pensum og selvvalgt litteratur |
93 timer |
|
Yderligere oplysninger |
Den studerende kan frit vælge mellem Akademisk Internship på
enten 30 eller 15 ECTS samt valgfag.
Den studerende tilmelde sig Akademisk Internship ved at
aflevere en kontrakt, som skal godkendes af fagansvarlig.
Kontrakten findes på my.cbs.dk og skal sendes til Elisabeth Naima
Mikkelsen: enm.ioa@cbs.dk.,
senest den 1. juni 2019. Først når kontrakten er
godkendt, vil de studerende blive tilmeldt faget via
administrationen.
|
Foreløbig litteratur |
Donald Schön: ”Den reflekterende praktiker”, Forlaget KLIM samt
Krantz & Maltz: ”A framework for consulting to organizational
role" (kan downloades på følgende site:
http://triadllc.com/pdf/ConsultingPsyc-Role.pdf.
Der udover inddrages selvvalgte teorier fra pensum på
Cand.merc.(psyk)s 1. og 2. semester samt andre relevante teorier
jf. læringsmålene.
|