English   Danish

2020/2021  BA-BPROO1005U  Økonomistyring og projekter

English Title
Management Accounting and Projects

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA i Projektledelse
Kursusansvarlig
  • Tim Neerup Themsen - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Projekt- og forandringsledelse/Project and change management
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 26-11-2020

Relevante links

Læringsmål
  • Redegøre for fagets teorier om og metoder til virksomheders og projekters økonomistyring
  • Anvende fagets teorier og metoder til løsning af opgaver og/eller besvarelse af spørgsmål omhandlende økonomistyring af virksomheder og projekter
  • Reflektere over fagets teoriers og metoders indbyrdes sammenhæng, herunder deres anvendelighed og begrænsninger i forhold til virksomheders og projekters økonomistyring
  • Formulere sig i et fagligt klart og tydeligt sprog
Prøve/delprøver
Økonomistyring og projekter:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Se nedenfor
Prøven har form af en 4 timers opgavebesvarelse og der er ingen krav til omfang.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Hvis antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at prøven mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve, vil sekretariatet give meddelelse om at omprøve afholdes som mundtlig prøve i stedet.
Der vil i så fald være bi-eksaminator, medmindre prøven er ekstern.


Såfremt prøveformen afholdes som en mundtlig prøve, vil der være tale om en 20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse inkl. votering og karakterafgivelse. Eksaminationen vil være baseret på et spørgsmål, som den studerende trækker og derefter fyldestgørende skal svare på under hensynstagen til fagets læringmål. Vær her særlig opmærksom på, at det tredje læringsmål foreskriver, at den studerende skal kunne reflektere over fagets teoriers og metoders indbyrdes sammenhæng, hvilket betyder, at den studerende skal kunne perspektivere til resten af pensum.

Eksaminationen er dialogbaseret. Eksamen vil muligvis blive afholdt online.

Såfremt den studerende skal til syge-/omprøve, er den studerende velkommen til at kontakte fagansvarlige forinden med hensyn til forventningsafstemning.

Tidligere syge-/​omprøvespørgsmål udleveres ikke.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Fagets formål er at give de studerende en forståelse for en række grundlæggende økonomistyringsmæssige discipliner til brug for styring af virksomheder generelt og projekter mere specifikt. Eksempelvis kan nævnes omkostningsinformation til brug for beslutningstagen, budgettering og præstationsmåling. Fagets formål er videre at give de studerende de nødvendige kompetencer til at løse en række praksisnære problemstillinger inden for økonomistyring. Til sidst er formålet med faget at udvikle de studerendes evner til at kunne reflektere over økonomistyringens muligheder og begrænsninger. I den forbindelse behandler faget emner som for eksempel biases, motivation af medarbejdere og strategier for forvrænging af finansial information.

Faget fokuserer videre på betydningen af ikke-finansiel information, herunder hvordan man økonomistyringsmæssigt kan arbejde med bæredygtighed.

  

Faget forløber over 12 undervisningsgange fordelt ud over semestret. 3 af disse undervisningsgange er baseret på kontaktundervisning. 9 af disse undervisningsgange er baseret på online livesessioner. I den første undervisningsgang introduceres til faget. I de midterste 10 undervisningsgange introduceres til fagets forskellige emner. I sidste undervisninggang forberedes de studerende til eksamen.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er bygget op omkring en grundbog for økonomistyring generelt, en grundbog for økonomistyring på projekter mere specifikt samt en række akademiske artikler. Undervisningen tager form af tilstedeværelsesundervisning, hvor der vil blive lagt vægt på en kombination af både forelæsning, diskussion samt opgaveløsning, og online livesessioner, hvor der ligeledes lægges vægt på disse elementer. Herudover vil der være en række hjemmeopgaver tilgængelige online, som bør løses løbende gennem fagets afvikling og/eller som forberedelse til eksamen. Hjemmeopgaverne har samme struktur, form og fagligt niveau som den ordinære eksamensopgave.
Feedback i undervisningen
Feedback gives løbende i undervisningen på tre måder. For det første ved hjælp til løsning af de opgaver, som de studerende løser i timen og til live-sessionerne, mens de studerende arbejder med opgaverne. For det andet ved gennemgang af disse opgaver med udgangspunkt i de studerendes besvarelser efter, at de studerende har arbejdet med opgaverne. For det tredje gennem løbende diskussion af fagets emner. Herudover vil der løbende hver uge gennem fagets forløb være office hours, hvor de studerende kan mødes til en mere personlig snak om faget med underviseren (dog kan dette efter omstændighederne blive nødsaget til at blive afholdt online).

Til faget tilbydes også et online økonomistyringsforum, som indeholder en række forskellige muligheder for feedback. Her vil det være muligt at løse opgaver med direkte feedback fra systemet, dele noter med medstuderende mm.
Studenterarbejdstimer
Kontaktundervisning 9 timer
Online: Livesessioner 27 timer
Forberedelse (hjemme) 166 timer
Eksamen (ved ordinær) 4 timer
Foreløbig litteratur

 

Bøger

  • Atkinson, A. A., Kaplan, R.S., Matusumura, E. M. & Young, M. S. (2011): Management Accounting: Information for Decision Making and Strategy Execution, 6th Edition, International Edition. England: Pearson
  • Venkataraman, R.R. and Pinto, J. K. (2008): Cost and Value Management in Projects. New Jersey: John Wiley & Sons.

 

Artikler

  • Flyvbjerg, B. (2006). From Nobel Prize to Project Management: Getting Risks Right. Project Management Journal, Vol. 37, No 3, s. 5-15
  • Merchant, K. A. (2006). Measuring general managers' performances. Accounting, Auditing and Accountability Journal, Vol. 19, No. 6 
  • Mouritsen, J. (1987). Det styringsorienterede og det situationsbetingede regnskabsvæsen: To perspektiver på udformning af økonomistyringssystemer. Økonomistyring & Informatik, 3. Årgang, nr. 1
  • M.fl.
Sidst opdateret den 26-11-2020